Billede

Familiens basisforsikring

Forsikringen gælder for alle familiemedlemmer, der er tilmeldt Folkeregistret på forsikringstagerens adresse

Forsikringen omfatter dækning ved:

Ferierejseforsikring inklusiv hjemrejse
Ferierejseforsikringen omfatter hele din husstand under ferierejser i Europa, svarende til de lande, som er omfattet af det gule sygesikringsbevis. SOS-Internationals kontorer er døgnbemandede året rundt, hvis uheldet skulle være ude.
Ligeledes kan forsikringen udvides med en Afbestillingsforsikring som dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen, på grund af død eller akut sygdom/ tilskadekomst som kræver hospitalsophold, lægeordineret sengeleje, eller det der kan sidestilles hermed.
Pr.
1. januar 2008 er Europadækning nu standard. Verdensdækning tegnes som tillæg.
Sammen med policen tilsender vi et Ferierejsebevis som skal medbringes på rejsen.

Retshjælp

I visse tilfælde dækker forsikringen omkostninger ved civile retssager. Forsikringen dækker med indtil kr. 125.000.

Indbo
Her dækkes personlige ejendele som tøj, møbler og cykler, hvis de bliver beskadiget eller forsvinder ved brand, tyveri, hærværk, vandskade eller ved et færdselsuheld.

Rejsegodsdækning
Privat rejsegods er dækket under rejser overalt i udlandet af en varighed på indtil 3 mdr. Dækning og begrænsninger er de samme som hjemme.

Forsikringssum
Forsikringssummen på policen skal altid mindst svare til forsikringsværdien. Forsikringsværdien er, hvad det vil koste at genanskaffe alt indbo i tilfælde af en totalskade - f.eks. brand. Er forsikringssummen mindre end den faktiske værdi, vil underforsikring blive gjort gældende.