Husforsikring

Forsikringen kan omfatte dækning ved

Brand
Denne dækning er som regel obligatorisk da de fleste husejere har lån i deres huse, og långiveren stiller normalt som krav, at der som minimum er tegnet brandforsikring på huset.

Anden bygningsbeskadigelse inkl. husejeransvar, glas og kumme
Herunder hører storm-, vand- og frostskader, tyveri- og hærværksskader samt pludselig opstået skade.

Svampe-, insekt og rådskade
Her dækkes udgifter til reparation af bygningsskade, som er forårsaget af trænedbrydende svampe, insekter eller råd.

Rørskade
Her dækkes skader, der er en følge af utætheder i bygningens skjulte rørinstallationer.

Udvidelse I og II
Her dækkes udvidet vandskade, kosmetiske forskelle, skade forårsaget af gnavere, mekaniske funktionsfejl samt anden pludselig skade opstået ved daglig brug.

Retshjælp
I nogle situationer dækkes udgifter til advokat ved bl.a. uenighed om køb og salg af hus, ombygning m.m. Forsikringen dækker med indtil kr. 125.000.