Aros værdier, strategi og målsætning
En årelang tradition for den personlige service
Aros Forsikrings fundament bygger på årelang tradition for den personlige service.
Sådan har det været siden 1921.
Vi er 100% koncentreret om forsikringer til private kunder, og de gamle dyder som personlig og hurtig service er stadig med, når vi løbende udvikler vores forretning for at leve op til vores kunders behov for tryghed.
I slutningen af 2008 tog vi vores værdier og strategi op til revision for at efterprøve, om vores kunder stadig så en reel fordel i Aros’ grundholdning om personlig service i alle led.
Vi gennemførte blandt andet en kundetilfredshedsanalyse, og denne viste, at over 91% af vores kunder er tilfredse eller meget tilfredse med at være forsikringstager i Aros Forsikring.
Det er vi faktisk rigtig stolte af og brugte resultatet (se hele analysen her) som grundlag for at stadfæste værdierne i en mission:
Aros Forsikring ejes af kunderne og leverer forsikringer til hele familien af engagerede medarbejdere, baseret på hæderlighed, personlig betjening og hurtig skadesbehandling.
Vores holdning er, at en engageret medarbejder altid vil bestræbe sig på at give den bedste kundeservice og ved at arbejde med et godt, måske lidt umoderne begreb som ”hæderlighed”, mener vi at have sagt alt i et ord.
Vi er det forsikringsselskab du kan regne med!
Vi har tillige elimineret bureaukratiet med en flad organisations-struktur, og har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne i dagligdagen.
For alle kan påstå, at de er hurtige, dygtige og giver en god service, men vi sætter tal og dermed vægt bag de fine ord og har i 2009 lanceret følgende konkrete fordele, som du som kunde også opnår ved at være forsikret i Aros Forsikring.
Under overskriften Danmarks hurtigste og bedste kundeservice lover vi blandt andet:
• I 9 ud af 10 skader der skriftligt anmeldes, garanterer vi dig en kontakt inden for 5 arbejdsdage.• 9 ud af 10 policer udstedes inden for 5 arbejdsdage fra ikrafttrædelse.
En mindre skade
Har du en mindre skade, er det meget normalt, at skaden er gjort op samme dag, og at pengene kan overføres til dig straks.Da vi er ejet af kunderne, er det Jer der bestemmer. Vi skal ikke udbetale udbytte til aktionærer og vores strategi er ikke et stort overskud, men vi vil i årene fremover gå efter en lønsom og kontrolleret vækst. Vi vil også bringe vores omkostninger ned ved optimering og mådehold.
Og vi gør det med det formål at opnå yderligere råderum i økonomien for at kunne tilbyde endnu mere konkurrencedygtige forsikringer såvel i pris som i dækningsomfang til gavn for kunder der kan og vil passe på deres ting.
Det er Aros Forsikrings vision at være familiens bedste forsikringsselskab!