Behandling af persondata

Hos Aros Forsikring passer vi godt på dine personlige oplysninger

I henhold til paragraf 54 i Persondataloven skal selskabet, som dataansvarlig, stille følgende oplysninger til rådighed for enhver, om alle de behandlinger, som udføres for vedkommende:

  • Navn og adresse på den dataansvarlige, dennes eventuelle repræsentant, og på en eventuel databehandler
  • Behandlingens betegnelse og formål
  • En beskrivelse af kategorierne af registrerede, og af de typer af oplysninger, der vedrører dem
  • Modtagerne eller kategorier af modtagere, som oplysningerne overføres til, samt Påtænkte overførsler til tredjelande.

 

Navn og adresse på den dataansvarlige, dennes repræsentant, og den dataansvarliges databehandler:

Den dataansvarlige er: Aros Forsikring, Viby Ringvej 4, 8260 Viby J.

Selskabets data behandles hos IBM, Bytoften, 8240 Risskov.

Behandlingens betegnelse og formål:

Det overordnede formål med selskabets registreringer af oplysninger er, at kunne udstede policer og behandle skader, samt i det hele at kunne administrere selskabets kundeportefølje.

I mindre omfang kan oplysningerne anvendes i markedsføringsøjemed, hvis selskabet skønner, at information om, og tilbud om tegning af, et nyt produkt skal videredistribueres til den samlede kundemasse.

En beskrivelse af kategorierne af registrerede, og af de typer af oplysninger, der vedrører dem:

I selskabet registreres følgende kategorier af personer/juridiske personer: kunder, medforsikrede, begunstigede, skadelidte, skadevoldere, panthavere og reparatører.

Fælles for de nævnte kategorier er, at selskabet registrerer oplysninger om cpr-/cvr-nummer navn og adresse, og oplysninger om betalingsforhold, til brug ved opkrævning af præmier, og udbetaling af erstatninger.

Der registreres således ikke oplysninger af fortrolig karakter, herunder personlige og lægelige oplysninger.

Modtagere, eller kategorier af modtagere, som oplysningerne overføres til:

For at kunne opfylde aftaler med kunder, primært om elektronisk (automatisk) betaling, videregiver selskabet de oplysninger om kunderne, som er nødvendige for at kunne identificere kunden, og gennemføre aftalen (PBS).

Endvidere videregiver selskabet oplysninger til offentlige myndigheder, i det omfang dette er foreskrevet i gældende lovgivning, eksempelvis i medfør af skattekontrolloven. Det følger af lovgivningen, at selskabet skal oplyse om udbetalte renter af forsikringserstatninger, og om udbetalte beløb for tabt arbejdsfortjeneste.

Påtænkte overførsler til tredjelande:

Selskabet overfører ikke registrerede personoplysninger af nogen art til tredjelande.

Som supplement til de anførte lovbefalede oplysninger skal vi meddele:
 

  • at du, med de begrænsninger der ligger i persondataloven, har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger om dig vi behandler,
  • at du kan kræve fejlagtige oplysninger berigtiget, hvilket naturligvis også er i vores interesse, således at vi altid har de korrekte oplysninger om eksempelvis din adresse m.v. samt
  • at du til enhver tid kan meddele os, at du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os.
  •  

Afslutningsvis skal vi informere om at du, i tilfælde af utilfredshed med vores behandling af dine personoplysninger, kan klage til:
 

Datatilsynet
Christians Brygge 28, 4. sal
1559 København