Ulykkesforsikring

Når du tegner en ulykkesforsikring hos os, er du dækket ind, hvis du eksempelvis kører galt, eller hvis du styrter på din cykel og får varigt mén (på mindst 5 %). Du kommer med andre ord ud for en ulykke, som efterlader dig med en personskade. Ulykkesforsikringen dækker også, hvis du efter en ulykke har brug for behandling bl.a. hos kiropraktor eller fysioterapeut. Læs mere om vores ulykkesforsikring herunder, eller beregn din ulykkesforsikring pris i vores webshop.
Vær sikker på mere

Prøv vores prisberegner,
og bestil din ulykkesforsikring med det samme!

Hvad indeholder din ulykkesforsikring?

Din ulykkesforsikring dækker personskader med varigt mén fra 5 %, dine behandlingsudgifter efter en ulykke samt en lang række unikke fordele.

Varigt mén fra 5 %

Vi dækker dig, hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde – herved forstået som en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Hvis du kommer alvorligt til skade, kan du få en méngrad, der beskriver den procent invaliditet, som en skade bliver vurderet til. Méngraden fastsættes af en læge ca. et år efter, at skaden er sket. Har du eksempelvis en invaliditetssum på 1 million kroner og får en skade med en méngrad på 5%, så får du udbetalt 50.000 kr.

Varigt mén fra 30 % (dobbelterstatning)

Vi fordobler din erstatning, hvis du får et varigt mén på 30 % eller derover.

Behandlingsudgifter

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du efter en ulykke har brug for behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut, osteopat, kraniosakralterapi eller lignende.

Psykologisk krisehjælp

En ulykke kan være en chokerende oplevelse, og derfor kan du også få tilbudt psykologisk krisehjælp gennem din ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen dækker dig med 10 timers psykologbehandling – enten telefonisk eller personligt i psykologens konsultation.

Transportudgifter ved ulykkesstedet til behandlingsstedet

Ulykkesforsikringen dækker transportudgifter ved ulykkesstedet og til behandlingsstedet. Det kan for eksempel være, hvis du falder over en fortovskant og brækker benet, og du er nødt til at tage en taxi til skadestuen.

Tandlægeudgifter

Ulykkesforsikringen dækker tandlægeudgifter til tandskader, som er opstået i forbindelse med et ulykkestilfælde.

Sportsskader

Ulykkesforsikringen dækker, hvis fx korsbåndet ryger, eller skulderen får et vrid, og det er helt essentielt for dig, der dyrker fodbold, håndbold eller godt kan lide at løbe en tur.

Farlig sport

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du kommer til skade under deltagelse i farlig sport, som f.eks. skiløb eller rafting og får varigt mén.

Dog dækker vores ulykkesforsikring ikke:

  • Professionel sport
  • Deltagelse i ekstrem sport, fx ekspeditioner, basejumping, bjergbestigning og soloklatring
  • Motorsport og ATV-kørsel (se vores tilvalgsforsikringer)
  • Kørsel på godkendt racerbane

Fører af motorcykel, scooter eller stor knallert

Ulykkesforsikringen dækker skader på føreren ved solouheld, fx hvis du på grund af glat føre havner i grøften, i autoværnet, eller hvis du rammer et træ. Er du passager, er du ligeledes dækket af din ulykkesforsikring.

OBS. Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis du skifter job, da det kan have betydning for din ulykkesforsikring. Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7010 4222.

Er du 18-29 år?
Er du 18-29 år? Få en fordelagtig ulykkesforsikring, der inkluderer vores unikke ungdomstandforsikring.
Læs mere
Har du børn under 2 år?
Har du børn under 2 år? Hos os kan dit barn blive gratis forsikret via din ulykkesforsikring frem til barnet er 2 år gammelt.
Læs mere
Har du børn på 2-17 år?
Har du børn på 2-17 år? Vores børneulykkesforsikring inkluderer muligheden for AP Børneforsikring ved kritisk sygdom.
Læs mere
Har du børn på 18-29 år?
Har du børn på 18-29 år? Hjælp dit barn sikkert ind i voksenlivet.
Læs mere
Vælg de rigtige tilvalgsforsikringer til din ulykkesforsikring

Strakserstatning

Strakserstatning sikrer dig et engangsbeløb på 12.000 kr., hvis du ved et ulykkestilfælde pådrager dig knoglebrud på større knogler eller et helt eller delvist overrevet korsbånd.

Læs mere


Tyggeskadeforsikring

Tyggeskadeforsikringen hjælper dig, hvis du eksempelvis knækker en tand, eller beskadiger din bøjle eller retainer, mens du spiser.

Læs mere


Ekstra Hjælp-forsikring

Kommer du ud for en ulykke, sikrer Ekstra Hjælp-forsikringen dig hjælp i hjemmet efter indlæggelse på hospitalet, ligesom den også dækker transport til og fra behandlingsstedet, hvis du ikke selv er i stand til at køre.

Læs mere


Motorsport og ATV-forsikring

Forsikringen dækker skader ved ATV-, motocross-, gokart-, speedwaykørsel eller lignende samt enhver skade, der opstår, når du deltager i motorløb, konkurrencekørsel, track day eller træning hertil.

Læs mere


Dødsfaldsforsikring

Dødsfaldsforsikringen sikrer dine nærmeste en økonomisk håndsrækning, hvis du går bort som tilfælde af en ulykke.

Læs mere

 


 

Hvilken type ulykkesforsikring skal jeg vælge?

Heltidsulykkesforsikring

En heltidsulykkesforsikring dækker hele døgnet rundt, og prisen beregnes ud fra dit erhverv. Er du studerende, hjemmegående eller pensionist, kan du kun tegne en heltidsulykkesforsikring. Sker der en ulykke på din arbejdsplads, og medfører skaden et varigt mén, får du erstatning både fra egen ulykkesforsikring og fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.

Fritidsulykkesforsikring

En fritidsulykkesforsikring dækker dig i fritiden samt til og fra arbejde. Sker ulykken i din fritid – og er der tale om en dækningsberettiget ulykke – får du erstatning fra din fritidsulykkesforsikring. Sker ulykken derimod i din arbejdstid, modtager du erstatning fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Du kan kun tegne en fritidsulykkesforsikring, hvis du har en arbejdstid på mere end 25 timer om ugen.

 


 

 


 

Spørgsmål og svar

Dækker ulykkesforsikringen sportsskader?

Skulle du være uheldig, fx at ødelægge dit korsbånd i knæet eller få revet et ledbånd i skulderen over som følge af en sportsulykke, er der heldigvis hjælp at hente fra din ulykkesforsikring. Udover at den dækker varigt mén fra 5 % som følge af en ulykke, kan du også få dækket rimelige og nødvendige behandlingsudgifter til fysioterapeut og kiropraktor.

Dækker ulykkesforsikringen farlig sport?

Ja, Aros Forsikring dækker farlig sport. Dog dækker vores ulykkesforsikring ikke:

  • Professionel sport
  • Deltagelse i ekstrem sport, fx ekspeditioner, basejumping, bjergbestigning og soloklatring
  • ATV- og motorsportkørsel
  • Kørsel på godkendt racerbane

Har det betydning for min ulykkesforsikring, at jeg skifter job?

Ja, hvis du skifter job, kan det have betydning for din ulykkesforsikring. Derfor anbefaler vi, at du kontakter kundeservice, som kan hjælpe dig med en vurdering af din ulykkesforsikring, så du hverken er over- eller underforsikret.

Kontakt os på 7010 4222  – vi sidder klar ved telefonen og har ingen telefonkø.

Hvad er forskellen mellem ulykkesforsikringens tandskade og ungdomstandforsikringen?

  • Ulykkesforsikringen dækker normalt kun tandskader, som er opstået i forbindelse med en ulykke.
  • Ungdomstandforsikring dækker derimod dit voksne barns behandlingsbehov i langt de fleste tilfælde – og det uanset årsagen.
  • Ønsker du at sikre dig mod uforudsete tandlægeregninger anbefaler vi dig at tegne tandforsikringen 20-40-60 hos os. Læs mere her

Hvad sker der med ungdomstandforsikringen, når jeg fylder 30 år?

Når du fylder 30 år, stopper dækningen automatisk, men du får mulighed for at tegne en unik fortsættelsesforsikring, når du tidligere har været omfattet af ungdomstandforsikringen gennem ungdomsulykkesforsikringen, og ønsker at fortsætte forsikringen med endnu bedre betingelser også, når du bliver ældre.

Bemærk: Det er vigtigt, at du tegner fortsættelsesforsikringen inden for 1 måned efter, at du fylder 30 år. 

Vil du høre mere om vores unikke fortsættelsesforsikring, så kontakt os på 7010 4222.

Kan jeg få en tandforsikring?

Ja! Uanset din alder kan Aros Forsikring tilbyde dig tandforsikringen 20-40-60 i samarbejde med Dansk Tandforsikring. Det er en helt unik forsikring, da den dækker uden at se på historik. Du slipper dermed for at bekymre dig om, hvorvidt skader og lidelser er opstået efter tegningen af forsikringen.

Læs mere her.

Forsikringsordbog – Ulykkesforsikring

Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.

Ansvarsforsikring: En Ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. En Ansvarsforsikring er lovpligtig til bil, hund, motorcykel og knallert. Alle disse kan fås hos Aros Forsikring.

Dobbelterstatning: Har du en Ulykkesforsikring, er du berettiget til at få udbetalt det dobbelte af din erstatning, hvis du ved en ulykke får en méngrad på over 30%.

Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.

Erstatningssum: Erstatningssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Farlig sport: Vores Ulykkesforsikring dækker alverdens former for sport – også de mere risikable. Faktisk er der kun tre typer sport, vi ikke dækker: professionel sport, bjergbestigning/bjergklatring og motorcrossløb/kørsel på godkendt bane.

Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.

Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.

Invaliditetssum: Det beløb, du får udbetalt, hvis du efter en ulykke bliver 100% invalid. Det er det samme som dækningssummen på din Ulykkesforsikring.

Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, mm. Du finder Mit Aros her.

Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.

Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.

Psykologisk krisehjælp: Bliver du udsat for en traumatisk hændelse, kan du modtage psykologisk krisehjælp. Har du en Indboforsikring, kan alle pårørende i husstanden modtage psykologisk krisehjælp. Ved Ulykkesforsikringen er det kun personen, der kommer ud for uheldet, der kan modtage psykologisk krisehjælp.

Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.

Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.

Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.

Ulykkesforsikring: En Ulykkesforsikring dækker, hvis du kommer til skade og har brug for behandling, der ikke er dækket af det danske sundhedsvæsen. Du får også erstatning, hvis du får et varigt mén, eller f.eks. bliver skadet under udøvelse af farlig sport. Din Ulykkesforsikring bortfalder aldrig på grund af din alder.

Forbehold: Denne ordbog kan  have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser under https://www.aros-forsikring.dk/forsikringer/forsikringsbetingelser/

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Betingelser for Ulykkesforsikring Betingelser for ulykkesforsikring
Faktaark

 

Forsikringsbetingelser

Har du allerede en ulykkesforsikringen hos Aros Forsikring? Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen

7010 4222  

 


 

Vælg en ulykkesforsikring, som giver dig sikkerhed

Vi anbefaler altid, at du tegner en ulykkesforsikring. Det er nemlig den, der kan hjælpe dig videre, hvis du pådrager dig en personskade i forbindelse med en ulykke. Det er selvfølgelig aldrig rart at tænke på, at du eller dine børn kan komme ud for en alvorlig ulykke, men skulle uheldet være ude, er det til gengæld rart at vide, at du kan få en økonomisk håndsrækning eller få dækket nødvendige udgifter til behandling.

Hvordan er jeg dækket ved varigt mén?

Når du tegner en ulykkesforsikring hos os, er du dækket økonomisk ind, hvis du skulle komme ud for et uheld eller en ulykke og havne i en situation, hvor du bliver helt eller delvist uarbejdsdygtig. Får du varige mén og permanente skader, vil du få dækket varige helbredsmæssige mén fra 5 %. Mister du fx det yderste led af lillefingeren, svarer det til et varigt mén på 5 %. Går det derimod mere galt, og du mister tommel- og pegefingeren, er der tale om et mén på over 30 %, hvilket betyder, at forsikringssummen fordobles (fra 30 % mén).

Dine tænder er dækket ved ulykke

Ud over dækning ved varigt mén dækker forsikringen også tandskader i forbindelse med en ulykke. Og hvem ved ikke, hvor dyrt det kan være at besøge tandlægen? Så hvis du fx falder ned af en trappe og knækker et par fortænder, måske endda brækker kæben, så betaler din ulykkesforsikring alle udgifter til at få ordnet både kæbe og tænder.

De vigtige tilvalg

Med vores ulykkesforsikring får du gode og solide dækninger, men vi har selvfølgelig også sørget for tilvalgsforsikringer til dig, der har brug for lidt ekstra sikkerhed i hverdagen. Det kan fx være, at du også ønsker at være dækket ind ved knoglebrud, tyggeskader eller hospitalsindlæggelse – eller at du dyrker motorsport eller ATV-kørsel og ønsker at sikre dig i tilfælde af, at uheldet er ude, mens du dyrker din store passion.

Ulykkesforsikring pris

Ønsker du at finde din ulykkesforsikring pris, kan du benytte vores prisberegner øverst på siden. Her kan du både se og bestille ulykkesforsikringer til dig selv og dine børn. Er du i tvivl om, hvordan vi kan dække dig, eller har du brug for råd og vejledning, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00 på tlf. 7010 4222.

 


 

Andre forsikringer til dig 

Indboforsikring-aros-forsikring
Indboforsikring Sumløs – inklusiv ID-Sikring, Web CLEAN-UP, tricktyveri og psykologisk krisehjælp.
Læs mere
husforsikring-aros-forsikring
Husforsikring Sikrer dig mod skader forårsaget af brand, storm, vand og frost.
Læs mere
bilforsikring-aros-forsikring
Bilforsikring Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn
– uden ekstra selvrisiko.
Læs mere
sommerhusforsikring-aros-forsikring
Sommerhusforsikring Vi dækker både dit sommerhus og dit faste indbo i sommerhuset.
Læs mere