Såfremt du ikke har en forsikring, der dækker dit indbo, bliver dine personlige ejendele ikke erstattet, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det kan derfor være en god idé at tage billeder af dine værdier og gemme kvitteringer på dine ejendele. På den måde kan du bevise, at du rent faktisk har ejet genstandene.
Desuden er det vigtigt, at du en gang årligt tjekker om din indboforsikring er opdateret i forhold til de værdier, du har i hjemmet.
En indboforsikring dækker jer i tilfælde af, at personlige ejendele bliver beskadiget eller stjålet ved tyveri, hærværk, brand, vandskade eller ved et færdselsuheld. Indboforsikringen dækker personlige værdier såsom tøj, møbler og cykler. Med en indboforsikring er hele familien i trygge hænder, hvis uheldet skulle være ude.
Hos Aros Forsikring er vi behjælpelige med en sikker og tryg indboforsikring, så alle familiens medlemmer er godt dækket ind. Vores forsikring dækker over det meste indbo, men for nogle mennesker skaber det ekstra tryghed at tegne tilvalgsdækninger oveni. Det gælder for eksempel, hvis du ejer dyrt sportsudstyr eller har dyrt elektronik i hjemmet. Derfor tilbyder Aros Forsikring en lang række tilvalgsdækninger, så du kan passe godt på de værdier, du ejer. Læs mere om tilvalgsdækninger.
En forsikring der dækker ens indbo er en af de vigtigste forsikringer at have. Hos Aros Forsikring dækker indboforsikringen alle familiemedlemmer, der er tilmeldt Folkeregistret på forsikringstagerens adresse. Såfremt dit barn bor uden for hjemmet, er ugift, bor alene eller ikke har fastboende børn og endnu ikke er fyldt 21 år, er barnets indbo fortsat dækket af din forsikring. Når de unge flytter hjemmefra er det derfor meget vigtigt at være opmærksom på, om barnet stadigvæk er dækket, eller om det er nødvendigt at tegne en ny forsikring for indboet i det nye hjem.