16. november 2017

Identitetstyveri på nettet

Når du færdes på internettet, efterlader du spor af private oplysninger. Spor, som kriminelle kan opsnappe og misbruge. Har du en Aros Indboforsikring, er du automatisk dækket af en ID-sikring. identitetstyveri-aros-forsikring

Hvad er identitetstyveri?

Der tikker en e-mail ind i din indbakke. Teksten er skrevet på gebrokkent dansk, og anmodningen går ofte på, at du skal opdatere din pinkode og opgive dit CPR-nummer. Afsenderen er tilsyneladende din bank, men kigger du nærmere på afsenderadressen, ser den lidt mærkelig ud.


Hvert år får flere tusinde mennesker stjålet deres identitet, fordi kriminelle udsender falske mails eller data bliver misbrugt på nettet.


Det er identitetstyveri, når dine oplysninger bliver stjålet og/eller misbrugt. Identitetstyveri dækker altså både over, at nogen ulovligt tilegner sig dine oplysninger, og at nogen misbruger oplysningerne til f.eks. at optage lån, købe ting eller chikanere på forskellig måde.

 

Gode råd fra Det Kriminalpræventive Råd til at beskytte din identitet: 

  • Oplys aldrig fortrolige personlige oplysninger i e-mails eller på sociale medier.
  • Knyt dit telefonnummer til mailkontoen.
  • Tænk over om de oplysninger, du lægger online, kan misbruges. Det kan f.eks. være personfølsomme oplysninger i et CV.
  • Skift passwords jævnligt. Dit password bør bestå af mindst 12 tegn med både store og små bogstaver, tal og specialtegn. Anvend ikke det samme password flere steder. Alternativt kan du bruge en passwordmanager.
  • Hold din software opdateret og brug både antivirusprogram og firewall.
  • Kryptér dit trådløse netværk og beskyt det med et stærkt kodeord.
  • Smid ikke papir med personlige oplysninger i skraldespanden uden at rive papiret itu eller overstreg de personlige oplysninger først.

 

Hvis dine oplysninger er blevet misbrugt: 

  • Spær dit betalingskort/NemID-nøglekort.
  • Anmeld misbruget til politiet.
  • Kontakt aftaleparter og eventuelle kreditorer.

 

Opret en kreditadvarsel

Det er muligt at markere sit CPR-nr. i Det Centrale Personregister, så virksomheder kan få en advarsel, hvis nogen f.eks. forsøger at låne penge ved at bruge dit CPR-nr. Advarslen kan være relevant, hvis du f.eks. har mistet dit pas eller kørekort og er bekymret for, at det vil blive misbrugt.
 

Har du en Indboforsikring hos Aros Forsikring – er du automatisk dækket af en ID-sikring, som giver dig ret til hjælp til at forebygge, opdage og begrænse identitetstyveri på nettet.


Har du spørgsmål til ID-sikring kontakt os på telefon 8734 5090

Tilbage
Nyhedsbrev
Kontakt mig