28. oktober 2019

Højsæson for påkørsel af råvildt og hjorte

I oktober, når efterårsmørket for alvor sætter ind, så bliver råvildt og hjorte ekstra aktive og viser sig på skov, mark og eng. Desværre kan de også finde på at forvilde sig ud på vejene, så i denne tid skal du være ekstra opmærksom.

Grunden til at der er særligt meget aktivitet hos råvildt og hjorte er at de er i brunst. I takt med at dagene bliver kortere og mørkere, begynder dyrenes aktivitetsniveau at falde sammen med det tidspunkt hvor de fleste kører til og fra arbejde.

 


 

Undgå påkørslen af dyr med disse gode råd

  • Råvildt og hjorte er flokdyr. Kommer der én ud på vejen, kommer der oftest flere dyr efterfølgende
  • Sænk farten i de områder hvor der er advarselsskilte om krydsende dyr
  • Vær ekstra opmærksom ved solopgang og solnedgang
  • Husk, en undvigemanøvre kan være farlig

 


 

Er uheldet ude, og har du påkørt et dyr?

Hvis du ikke selv er kommet til skade, så er det vigtigt, at du hurtigt ringer efter hjælp til dyret via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, så dyret kan få den rette hjælp. Orientér dig omkring hvor du er, så du kan give en præcis beskrivelse af hvor dyret kan findes.

Hvis dyret er dødt efter påkørslen, kan du kontakte Falck på 7010 2030, der herefter vil tage sig af dyret. 

 


 

Hvordan er dit køretøj dækket? 

Såfremt dit køretøj har en Kaskoforsikring, skal du blot dække selvrisikoen, hvis dit køretøj skal repareres. Hvis du ikke er sikker på, hvilken selvrisiko du har valgt, så kan du se din police under Mit Aros. Såfremt at du har tilvalgt en Friskadeforsikring, så er det dennes lave selvrisiko, som er gældende.

Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre, månedlige delbetalinger helt uden renter og gebyrer. 

Du kan få skaden udbedret på et værksted efter eget valg. Vi har derudover et samarbejde med en række fordelsværksteder, som vi kan henvise dig til. Fordelene ved at bruge et af vores fordelsværksteder er, at du får en gratis lånebil, samt at din bil bliver støvsuget og vasket. Vi gør opmærksom på at værkstedet opkræver en egenbetaling i forbindelse med forsikring af lånebilen.

Tilbage
Nyhedsbrev
Kontakt mig