26. november 2016

Gør livet surt for indbrudstyven

Mens du soler dig på stranden eller slapper af i poolen, er det måske dit hus, indbrudstyvene har sat sine øjne på.

Gør livet surt for indbrudstyven i din ferie

Mens du soler dig på stranden eller slapper af i poolen, er det måske dit hus, indbrudstyvene har sat sine øjne på.

Solbrun og veludhvilet kører du ind i indkørslen. Du og familien er hjemme efter ferien, men indenfor døren venter sommerferiens mareridt. Skufferne er gennemrodet, tv’et og den nye racercykel er væk. Indbrudstyve holder ikke ferie.

Dit hus kan være den rene ”gavebod” for indbrudstyvene i sommerferien, hvis du ikke tager dine forholdsregler. Du kan gøre flere ting for at gøre det svært for tyvene. Gode låse på døre og vinduer er en fornuftig start, men der er også en række andre ting, du kan gøre for at forebygge, at du får besøg af ubudne gæster i sommerferien.

 

Hvor ville du selv bryde ind?

Sæt dig i tyvens sted. Overvej hvad der kan friste til at bryde ind i netop dit hus. Spørg dig selv – hvor ville jeg bryde ind? Det er formentlig samme sted, som tyven ser. Gør det svært for ham. Jo mindre ro og fred tyven har mulighed for at få, jo større chance er der for, at han går udenom dit hus. Lys-censorer er en af indbrudstyvens fjender, da det gør det sværere for ham at gå ubemærket rundt. Lad ikke haveudstyr og andet værktøj stå ude, som kan bruges til at bryde ind i huset med. Sørg for at man ikke kan se værdifulde ting udefra. Fjern værdigenstande fra vinduerne og brug planter til at skærme for udsynet. 

 

Gør naboen til din allierede

Naboerne er de bedste til at opfange, hvis der sker unormale ting i kvarteret. Lav en aftale med din nabo om at de tømmer postkassen, parkerer en bil i indkørslen eller smider affald i skraldespanden for så vidt muligt at få boligen til at se beboet ud. Samtidig kan de holde et vågent øje med, hvad der sker omkring huset, når I er væk. Undersøgelser viser at nabohjælp kan reducere indbrud med op til 26 %.

 

Pas på med Facebook

Undgå at skrive på Facebook at I skal på ferie, og vent med at lægge billeder op til efter I er kommet hjem. Hvis man ikke er påpasselig, kan oplysningerne blive frit tilgængelige for offentligheden, hvor indbrudstyvene kan opsnuse, at I er bortrejst. 

Tjekliste inden afrejse

Brug vores tjekliste  og minimér din risiko for besøg fra ubudne gæster!

 

Husk desuden: hvis du har installeret tyverialarm koblet op til en central, får du rabat på Indbo- og Husforsikringen. Vi giver også rabat på din Indboforsikring, hvis du har en tyverialarm, som ikke er koblet op til en central.

 

Har du spørgsmål til, hvordan din forsikring dækker så kontakt os på tlf. 7010 4222.

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev