11. november 2019

3. plads til Aros Forsikring i kundetilfredshedsundersøgelse

Årets store kundetilfredshedsundersøgelse af forsikringsbranchen fra EPSI Rating viser, at Aros Forsikring igen i 2019 er det højest placerede landsdækkende forsikringsselskab (uden særlige krav til foreningsmedlemsskab eller geografi).

Med en flot 3. plads – og topplacering for 4. år i træk er det dermed stadig aarhusianske Aros Forsikring, der kan kalde sig det bedste forsikringsselskab tilgængeligt for alle danskere. Undersøgelsen dokumenterer Aros Forsikrings dedikation og ønske om nærvær til deres kunder.

 

Aros Forsikring er kundeejet – og det forpligter!

”Som kundeejet forsikringsselskab har Aros Forsikring kun ét fokus; at skabe tryghed for vores kunder! Vi giver vores kunder unikke kundeløfter, idet vi helt oprigtigt ønsker at tage vare på dem gennem tilgængelighed, fremragende skadebehandling, proaktiv rådgivning og en fast kontaktperson”, udtaler Morten Dissing, direktør for Aros Forsikring. ”Kundeløfterne er ikke blot floskler, men betyder helt konkret, at vi blandt andet leverer en nærværende kundeservice uden telefonkø, og tænker forud på kundernes vegne, fx ved at kontakte dem proaktivt, når deres barn fylder 18 år, og har brug for at få tilrettet sin ulykkesforsikring. Vi er faktisk det forsikringsselskab i Danmark, der kontakter vores kunder mest for en forsikringsgennemgang, fordi vi ønsker at sikre, at deres forsikringer er ajour. Vi lægger som kundeejet forsikringsselskab nemlig stor vægt på at møde kunderne med nærvær og hæderlighed – og give en personlig service i særklasse”.

”Af bedømmelserne fremgår, at det især er vores kundeløfter, der er nøglen til, at vi genvinder topplaceringen igen og igen, og i år er avanceret til 3. pladsen”, udtaler Morten Dissing. ”Vi har i 2019 oplevet stor tilstrømning af nye kunder fra hele landet. Derfor er vi pavestolte og taknemmelige for, at vores kunder igen har givet os så positive og tilfredse tilbagemeldinger. Det viser nemlig, at kundeløfterne ligger i vores DNA og ikke sættes over styr trods stor vækst”, slutter Morten Dissing, direktør for Aros Forsikring.

 

 Privatkunder

Kundetilfredshed 2019

(Indeks 0-100)

Vestjylland Forsikring

85,8

Lærerstandens Brandforsikring

84,2

Aros Forsikring

84,1

Popermo Forsikring

83,3

Alka

81,7

Bauta

81,6

Runa

79,8

GF Forsikring

79,7

If

77,9

Øvrige

77,4

Branchen

77,2

Tryg

76,2

Codan

76,1

Alm. Brand

75,5

Topdanmark

75,3

Kilde: EPSI Rating branchestudie af forsikringsbranchen 2019

 

Tilbage
Nyhedsbrev
Kontakt mig