El-cykler er ikke ligesom almindelige cykler. Men hos Aros Forsikring forsikres en el-cykel ligesom en hvilken anden cykel. Det er blot prisen på din cykel, der afgør den forsikring, der er passende for dig. Til din Indboforsikring kan du tilvælge en Cykelforsikring, der dækker cykler, der koster op til 15.000 kr. Hvis din el-cykel har kostet mere end 15.000 kr., skal du tegne en Cykelkasko for at forsikre den.
En Cykelkasko dækker udover tyveri også ved sammenstød eller styrt, skade under transport og pludselige skader.
Du kan læse mere om Cykelkasko her, eller ringe til vores Kundeservice på tlf. 7010 4222
Alle Cykelforsikringer – altså både den normale Cykelforsikring og Cykelkasko – dækker også i udlandet. Får du derfor stjålet din cykel i udlandet, vil en normal Cykelforsikring dække, mens en Cykelkasko vil også dække ved sammenstød eller styrt.