19. november 2016

Har du mistet din bagage eller er den forsinket på ferierejsen?

Efter en lang flyvetur står du og venter på din bagage. Båndet ruller, og kufferterne forsvinder én efter én. Efter det der føles som en evighed i lufthavnsterminalen, må du konstatere, at din kuffert ikke er kommet med flyveren. Heldigvis hjælper Årsrejseforsikringen dig, hvis du har tilvalgt den til din Indboforsikring hos Aros Forsikring.

Hvornår dækker Årsrejseforsikringen

Hvis din bagage er mere end 4 timer forsinket fra det klokkeslæt, du ankommer til feriestedet uden for Danmark, dækker din Årsrejseforsikring.

Årsrejseforsikringen dækker de ting, som du er nødsaget til at købe for at kunne fortsætte ferien - hvis det er købt, inden bagagen når frem.

Det kræver dokumentation for at Årsrejseforsikringen dækker

- Husk derfor altid at gemme:

  • Flybillet eller rejsebevis
  • Originalt bagagebevis
  • Original dokumentation for erstatningskøb
  • Original dokumentation fra transportselskabet for forsinkelsen

 

Hvor meget dækker Årsrejseforsikringen?

Årsrejseforsikringen dækker maksimalt 1.000 kr. pr. døgn pr. person, dog maksimalt 15.000 kr. for hele familien pr. ferierejse.

Hvis det drejer sig om bagage, hvor der kun er tale om toiletartikler, er den samlede erstatning dog kun 1.000 kr. pr. ferierejse.

Udstyr som ikke er dækket af din Årsrejseforsikring

Sportsudstyr, som bliver forsinket er ikke dækket af den almindelige Årsrejseforsikring. Husk derfor at købe en tillægsdækning for den slags bagage.

Spørgsmål til skadeafdelingen

Aros Forsikring står klar til at hjælpe dig og din familie videre på ferierejsen, hvis din bagage er forsinket eller mistet. 

Kontakt skadeafdelingen, hvis du har spørgsmål på telefon 8734 5099 

Forsikringen dækker hele din husstand og udeboende delebørn.

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev