Ambitiøs online kontorassurandør til Aros Forsikring GS til vores kontor på Park Allé 1, Aarhus C

Har du erfaring med online kommunikation og opsøgende salg? Og er du drevet af at skabe din egen forretning i mødet med dine kunder?

Aros Forsikring er Danmarks bedste forsikringsselskab for familier. Det er vores mål at give vores kunder den bedste dækning og yde den bedste service – som kommende kontorassurandør spiller du derfor en vigtig rolle for den gode kundeoplevelse af Aros Forsikring.

Skaf nye kunder

Som online kontorassurandør i Aros Forsikring er du i den absolutte frontlinje i vores salgsindsats. Du træder ind i en spændende rolle med høj grad af frihed, hvor vi forventer, at du kan etablere relationer og hente nye privatkunder ombord via egen kanvasmødebooking.


I din profil er nøgleordet salg!

Så hvis andre kan sige dette om dig:

  • Du mestrer virtuelt kommunikations- og salgsdisciplinen på meget højt niveau.
  • Du er ambitiøs, resultatorienteret og trives i en vinderkultur.
  • Du har min. 1 års succesfuld erfaring med opsøgende telesalg.
  • Du har stærke menneskelige og sociale egenskaber.
  • Du er disciplineret og nyder selvstændigt arbejde.

Har vi måske et job til dig.

 

Lidt om Aros Forsikring GS

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne, og vi er stolte af, at Aros Forsikring ligger på en flot 2. plads i EPSI’s nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber – som bedste uafhængige forsikringsselskab.

Med personlig betjening i fokus leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på blandt andet hæderlighed og hurtig skadebehandling. Vi vil nemlig være kendt for at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Aarhus, og vores kunder bor i hele Danmark.


Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en organisation under forandring, hvor hæderlighed og engagement står højt på listen.
  • Uddannelse både internt som eksternt.
  • God fast løn.
  • Attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring, tandforsikring og firmapensionsordning.


Tiltrædelse:
 hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Ansøgningsfrist:
 Send din ansøgning og dit cv via linket her senest den 30. april 2021. 

Ved spørgsmål ringer du på tlf. 2124 1340. Samtaler afholdes løbende.

Nyhedsbrev
Kontakt mig