BI Analytiker med økonomisk forståelse

Til en nyoprettet stilling søger vi en BI Analytiker med økonomisk forståelse, som skal hjælpe med analyse af porteføljen samt videreudvikling af selskabets BI værktøjer.

Stillingen er besat

Om jobbet

I Aros Forsikring har opgaveporteføljen fået vokseværk. Til en nyoprettet stilling søger vi derfor en BI Analytiker med økonomisk forståelse, som skal hjælpe med analyse af porteføljen samt videreudvikling af selskabets BI værktøjer. Det bliver således din fornemste opgave at forstå forretningens behov og omsætte denne til præsentation af løsninger.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Videreudvikling af selskabets datawarehouse samt opbygning af BI rapporter
  • Løbende dataanalyse af vores forsikringsportefølje
  • Deltagelse i produktudvikling, herunder prissætning og lønsomhed
  • Kontinuerlig drift/vedligehold samt udvikling af systemerne.

Dine arbejdsopgaver tilrettelægges og udføres i tæt samarbejde med selskabets CFO.

 

Din profil                                                                         

Du er nyuddannet evt. med et par års erfaring og har en videregående økonomisk uddannelse som f.eks. cand.merc. BI, cand.oecon. eller lignende. Grundet stillingens analytiske vinkel, vil det være et krav at du behersker Excel på højeste niveau, som kommer til udtryk i din selvsikkerhed i Excels funktioner og muligheder (Her er VBA programmering ikke relevant).

Derudover forventer vi at:

  • Du har evnen til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer (kompetencer indenfor SQL og Power BI vil være en fordel)
  • Du kan lide at arbejde struktureret og går ind for at holde orden.
  • Du går altid til opgaver med en positiv indstilling.
  • Du ser løsninger i stedet udfordringer.
  • Du arbejder selvstændigt.
  • Du trives i et job med dels faste og dels skiftende arbejdsopgaver.
     

Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende job med en stejl indlæringskurve, hvor nærvær og hæderlighed står højt på listen. Du vil indgå i selskabets økonomiafdeling, som udover dig vil bestå af fire medarbejdere. Vi sørger for en god oplæring, med mulighed for større og selvstændige projekter.

Vi tilbyder attraktive personalegoder, herunder firmabetalt tandforsikring, sundhedsforsikring og pensionsordning.

 

Lidt om Aros Forsikring GS

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne. Vi er stolte af, at Aros Forsikring for 3. år i træk får en topplacering i EPSI's nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber – som bedste uafhængige forsikringsselskab. Med fokus på nærvær og hæderlighed leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på nogle af markedets bedste dækninger og effektive skadebehandling. Vi er kendt for, at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Aarhus, og vores kunder bor i hele Danmark.

 

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen eller Aros Forsikring som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Flemming Ravnsbæk på fra@aros-forsikring.dk eller tlf. 3093 5680.

Ønsker du at søge stillingen, bedes du fremsende ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante dokumenter via "Søg jobbet online" på Jobindeks. Ansøg her

Vi holder løbende samtaler og forventer tiltrædelse pr. 1. august 2021, men venter gerne på den rigtige kandidat.

Nyhedsbrev
Kontakt mig