Er du analytisk, engageret og digital indfødt?

Digital-marketing-specialist-Aros-Forsikring

Aros Forsikring søger en digital specialist.

 

Er du klar til at synliggøre Aros Forsikring i det digitale landskab? Vi er et kundeejet forsikringsfællesskab, der møder vores kunder med nærvær og hæderlighed – vi har nu brug for dig til at bringe disse værdier i fokus i de digitale medier.

 

I din faglige profil er nøgleordene kommunikation, digitalt nærvær og leadgenering!

  • Kan du operere på specialistniveau med digital annoncering og/eller SEO, samt Photoshop?
  • Er du specialist i Google Analytics?
  • Har du dokumenteret erfaring med håndtering og køb af digitale medieaktiviteter?
  • Har du et stærkt kendskab til mediernes indvirkning på hinanden, og ved hvordan paid-, owned- og earned media influerer og forstærker hinanden.
  • Er du en dygtig tekstforfatter, der har øje for de gode historier der involverer og engagerer?

 

I din personlige profil er nøgleordene analytisk, struktureret og eksekverende.

  • Er du i stand til at analysere og eksekvere på learnings og kundeindsigter – og drive resultater, så vi rammer rigtigt med vores kampagner og budskaber?
  • Kan du lide at arbejde struktureret og analytisk med digitale medier?
  • Har du empati og trives du i et job med skiftende arbejdsopgaver?

Så har vi måske et job til dig.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og udarbejde en bred vifte af indhold både i form af artikler, video, grafik og billeder til vores website, nyhedsmails, Facebook samt andre sociale medier.
  • Teknisk optimering og vedligeholdelse af vores website (Umbraco).
  • Planlægning, udvikling, indkøb og evaluering af diverse digitale marketingaktiviteter bl.a. inden for affiliate, display, search marketing, retargeting/RTB og mobile marketing.
  • SEO med onpage-optimering, linkbuilding, tekniske audits og optimering heraf, samt content-marketing.
  • Idéudvikling og produktion af nyhedsmails i Click Dimension. Mailchimp erfaring er ligeledes en fordel.
  • Udarbejdelse og eksekvering af kampagner på de sociale medier. Her bliver dit job at generere trafik til vores website og skabe relevant og engagerende indhold.

 

Lidt om Aros Forsikring G/S

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne. Vi er stolte af, at Aros Forsikring for 3. år i træk får en topplacering i EPSIs nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber– som bedste uafhængige forsikringsselskab.

Med fokus på nærvær og hæderlighed leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på nogle af markedets bedste dækninger og effektive skadebehandling. Vi er kendt for, at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Aarhus, og vores kunder bor i hele Danmark.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en organisation under forandring, hvor hæderlighed og nærvær står højt på listen. Du indgår i vores marketingteam og har stor frihed og medindflydelse i udformningen af jobbet.
  • Attraktive personalegoder, herunder tandforsikring, sundhedsforsikring og firmabetalt pensionsordning.

 

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning og dit cv på mail til mah@aros-forsikring.dk

Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Høj på tlf. 2124 1340.

 

Nyhedsbrev
Kontakt mig