Empatisk skadebehandler til vores skadeafdeling Aros Forsikring

Elsker du tanken om at give den bedste kundeoplevelse, når skaden er sket – og samtidig bidrage til helheden?


Bygning i Viby Aros

Aros Forsikring er det bedste forsikringsselskab for familier. Det er vores vigtigste mål at give vores kunder den bedste dækning, yde markedets bedste skadebehandling og dermed være det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark.

Kan du se dig selv arbejde med private forsikringssager, og mestrer du sagsbehandling og formidling af afgørelser i såvel simple som mere komplicerede skader på allerhøjeste niveau?

Så er jobbet som skadebehandler med reference til selskabets skadechef måske noget for dig?

 

Hvad består jobbet i?

Du vil få en central rolle i skadeafdelingen, hvor du skal sagsbehandle private skader på hus-, indbo-, og bilforsikringer. Det kan både være store men også små skader, du skal arbejde med. Med kunden i fokus skal du håndtere skaden, hvad enten den er dækket eller ej - alt sammen med henblik på at fastholde vores skyhøje kundetilfredshed.

Arbejdet som skadebehandler beror på daglige telefonsamtaler med kunderne, der har brug for hjælp. Samtidig kommer der løbende skriftlige anmeldelser, mails, diverse bilag mv. ind, som du også skal kunne håndtere. Det er derfor afgørende, at du er udadvendt, åben og evner at indgå i en dialog med kunder, uanset om dette er på skrift eller i tale. 

 

I din profil er nøgleordene empati og struktur – og du kan passende stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Mestrer du skadebehandling og kundetilfredshed på det allerhøjeste niveau?
  • Er du en ambitiøs og bidragende teamspiller, der sætter pris på at arbejde i et fagligt og alsidigt miljø, hvor vi løfter i fælles flok og samarbejder på tværs af forskellige faggrupper?
  • Motiveres du af at behandle skader med empati og nærvær for vores kunder og evner du samtidig at træffe selvstændige beslutninger?
  • Evner du med dit imødekommende væsen både at være lyttende overfor såvel kunder som kollegaer og komme med selvstændige forslag til løsninger?
  • Arbejder du professionelt og struktureret selv under travlhed i en stærk vækstkultur?
  • Er du uddannet inden for forsikring, herunder gennem Forsikringsakademiet med forskellige kurser eller en samlet uddannelsesordning?

 

Det perfekte match?

Hvis du kan svare ja til spørgsmålene ovenfor, hører vi meget gerne fra dig!

Vi kvitterer med attraktive ansættelsesforhold, stor indflydelse, spændende arbejdsopgaver og muligheden for at bruge dine stærke kompetencer i en ny sammenhæng. Din faglige og personlig udvikling sikres løbende gennem Aros Akademiet og videreuddannelse på Forsikringsakademiet

 

Aros Forsikring som arbejdsplads

Aros Forsikring er et kundeejet, landsdækkende forsikringsselskab med domicil i Viby J. og forsikringsbutik i Aarhus midtby. Selskabet er i rivende udvikling og har en præmieindtægt på ca. 250 mio. kr. og beskæftiger godt 70 medarbejdere.

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne, og vi er stolte af, at Aros Forsikring ligger på en flot 2. plads i EPSI’s nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber– som bedste uafhængige forsikringsselskab. Og vores 1. plads på Trustpilot giver os daglig energi & motivation.

Med personlig betjening i fokus, leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien, baseret på blandt andet hæderlighed og hurtig skadebehandling. Vi vil nemlig være kendt for at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

 

Vil du søge stillingen?

Ønsker du at søge stillingen, bedes du fremsende ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante dokumenter til skadechef, Kurt Rasmussen, på kra@aros-forsikring.dk

Ansøgningsfrist er 15. maj 2021 med tiltrædelse efter nærmere aftale. Indkomne ansøgninger vurderes løbende, og behandles naturligvis med fuld fortrolighed, diskretion og i overensstemmelse med selskabets rekrutteringspolitik, du kan læse på www.aros-forsikring.dk.

Har du spørgsmål til stillingen eller Aros Forsikring som arbejdsplads, er du mere end velkommen til at kontakte skadechef, Kurt Rasmussen, på kra@aros-forsikring.dk eller tlf. 4182 6010.

Nyhedsbrev
Kontakt mig