Executive assistant med juridisk baggrund

Kan du se dig selv som tæt sparringspartner med selskabets CEO og øverste ledergruppe, med en helt unik indsigt i mange beslutninger, hvor du byder ind med juridisk bred kompetence. Så er jobbet som Executive Assistant med reference til selskabets CEO måske noget for dig?

Central rolle inden for jura og HR

Som Executive Assistant vil dine opgaver primært være af juridisk karakter, hvor du på et operationelt niveau assisterer den øverste ledelse og bestyrelsen, indenfor både HR, compliance og administration. Vi leder efter en af de få, som kan alt dette – på en gang! 

Som tæt sparringspartner med selskabets CEO og øverste ledergruppe får du en helt unik indsigt i mange beslutninger, der resulterer i både interne tiltag og eksterne aktiviteter, hvor du skal være med til at sikre eksekvering og opfølgning på udvalgte opgaver.

Du får en bred berøringsflade med mange forskelligartede opgaver:

  • Klassiske PA-opgaver – administrative opgaver samt udarbejdelse af materialer og referater til bestyrelsesmøder

  • Compliance-opgaver – blandt andet i forhold til Finanstilsynet

  • HR-relaterede opgaver – personalejura, politikker og intern kommunikation

  • Rådgivningsopgaver – sponsorater, kontrakter og markedsføring

 

Professionel, struktureret, alsidig og udførende

Du er formentlig cand.merc.jur eller cand.jur og har nogle års erfaring inden for faget. Måske kommer du fra en stilling med primært fokus på juraen og ønsker nu en mere alsidig position, hvor du også kan bringe nogle af dine andre kompetencer i spil.

Essentielt er det, at du motiveres af en hverdag, hvor du qua din ekspertise sætter dig grundigt ind i komplekse problemstillinger og udarbejder materiale med særlig omhu.

Du mestrer diskretion til fingerspidserne, og du formår altid at holde hovedet koldt, så du kan overskue komplekse problemstillinger og en hektisk hverdag. 

Med dit imødekommende væsen evner du både at være lyttende og komme med selvstændige input til optimeringer. Du arbejder meget struktureret, men samtidig er det afgørende, at du er fleksibel i din kontakt med dine kollegaer – også når de gælder rutineprægede og mere praktiske opgaver.


Det perfekte match?

Hvis du tænker, at ovenstående er en beskrivelse af netop din faglige og personlige profil, hører vi meget gerne fra dig! Vi kvitterer med attraktive ansættelsesforhold, stor indflydelse, spændende arbejdsopgaver og muligheden for at sætte dine stærke juridiske kompetencer i en helt ny sammenhæng.

Ansøgning

Ansøgning foregår via Jobindex - Se mere her

Ansøgningsfrist 15. juli 2020. Tiltrædelse snarest muligt. Indkomne ansøgninger vurderes løbende, og behandles naturligvis med fuld fortrolighed og diskretion.

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte CEO Morten Dissing på mod@arosforsikring.dk eller telefonisk på 2965 0875. 

 


 

Aros Forsikring

Aros Forsikring er et kundeejet, landsdækkende forsikringsselskab med domicil i Viby J. og forsikringsbutik i Aarhus midtby. Selskabet er i rivende udvikling, og har en præmieindtægt på ca. DKK 210 mio. og beskæftiger godt 62 medarbejdere.

Med fokus på nærvær og hæderlighed leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på tilgængelighed, gode dækninger, fremragende skadebehandling, proaktiv rådgivning og en fast kontaktperson.

Vi er kendt for at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med, og vi er stolte over vores høje kundetilfredshed.

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne.

Nyhedsbrev
Kontakt mig