Vi søger superstærke forsikringsrådgivere med talent for salg

Er du dygtig til forsikringsrådgivning og salg? Brænder du for at skabe den helt ekstraordinære kundeoplevelse? Så er det dig vi leder efter.

Som kontorassurandør i vores Outbound-afdeling arbejder du med salg til nye kunder, men du får også mulighed for at opbygge, rådgive og vedligeholde din egen kundeportefølje. Herved bidrager du både til vores ambitiøse vækst samt vores mål om at være det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark.

 Vi tilbyder:

Du tilbydes et spændende job hos Danmarks bedste forsikringsselskab og på en arbejdsplads med en flad organisationskultur, hvor der er højt til loftet og en uformel, direkte og åben dialog.

Du får en grundig oplæring og introduktion til Aros Forsikring og dine opgaver og herefter løbende sparring og feedback. Derudover får du relevant og faglig videreudvikling og uddannelse på blandt andet Forsikringsakademiet.

Vi prioriterer arbejdsglæde og trivsel, og har derfor en arbejdsplads med godt humør, drive og fejring af succeser.

Udover en attraktiv, konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og bonusordning tilbyder vi også en lang række attraktive personalegoder.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor eftermiddagsarbejde og en ugentligt aftenvagt indgår.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • opnå dit eget salgsbudget og selskabets mål i tæt samarbejde med din supervisor og dit team.
  • formidle Aros Forsikrings forsikringsløsninger og afdække kundens behov.
  • opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje
  • sikre at vores skyhøje kundetilfredshed fastholdes og udvikles.

 

Om dig:

Vi forventer, at du:

  • trives i salgsrollen og motiveres af at opnå gode resultater.
  • mestrer kommunikation og kundekontakt, og det falder dig naturligt at skabe relationer med kunderne.
  • er flittig, struktureret og ambitiøs
  • er en positiv og bidragende holdspiller, der formår at spille dine kollegaer gode
  • er nysgerrig, engageret og har en konstant lyst til at dygtiggøre dig.

 

Erfaring fra forsikringsbranchen eller andet outbound salg via telefon er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har talent for salg og evner at skabe tillidsfulde kunderelationer.

 

Lidt om Aros Forsikring

Aros Forsikring er et landsdækkende, kundeejet forsikringsselskab med solide rødder i Aarhus.

Med personlig service i fokus leverer vores engagerede medarbejdere hver dag private forsikringer baseret på nærvær, hæderlighed samt markedets bedste skadebehandling når uheldet er ude. Vi vil nemlig være det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark. 

Du kan læse mere om Aros Forsikring her på vores hjemmeside.

 

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen eller Aros Forsikring som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Nina Tange Dahl på telefonnummer 5354 3773 eller mail ntd@aros-forsikring.dk.

Ansøgning samt CV kan uploades her

 

Hvornår er tiltrædelsen?

Snarest