Selvstændig talentfuld kontorassurandør søges til Aros Forsikring på vores kontor i Viby J

Kan du noget med kommunikation og salg? Og er du drevet af at skabe resultater i mødet med kunden?

Vi er ikke som så mange andre!

Aros Forsikring er nemlig Danmarks bedste forsikringsselskab for familier. Det er vores mål at give vores kunder den bedste dækning og yde den bedste service – som kommende kontorassurandør i vores Outbound afdeling spiller du derfor en meget vigtig rolle for den gode kundeoplevelse af Aros Forsikring.

 

Skaf nye kunder og tag ansvaret for den gode relation bagefter

Som kontorassurandør Outbound i Aros Forsikring er du i frontlinjen i vores salgsindsats. Du træder ind i en spændende rolle med høj grad af frihed, hvor vi forventer, at du kan etablere relationer og via Danmarks bedste kundeoplevelse hente nye privatkunder ombord.

Efterfølgende griber du naturligt ansvaret for at fastholde et meget højt serviceniveau overfor din kunde.

 

I din profil er nøgleordet salg og ansvarlighed!

  • Du mestrer kommunikations- og salgsdisciplinen på højt niveau.
  • Du er ambitiøs, resultatorienteret og trives i en vinderkultur.
  • Har du salgserfaring og forsikringsmæssig baggrund er det en fordel

 

Så har vi måske et job til dig.

 

Lidt om Aros Forsikring

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne, og vi er stolte af, at Aros Forsikring ligger på en flot 2. plads i EPSI’s nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber – som bedste uafhængige forsikringsselskab.

Vores 1. plads på Trustpilot giver os motivation til at blive dygtigere hver eneste dag.

Med personlig betjening i fokus leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på blandt andet hæderlighed og hurtig skadebehandling. Vi vil nemlig være kendt for, at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Aarhus, og vores kunder bor i hele Danmark.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en organisation under forandring, hvor hæderlighed og nærvær står øverst på listen.
  • Fast god konkurrencedygtig grundløn.
  • Attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring, tandforsikring og firmapensionsordning.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning og dit cv på mail til mah@aros-forsikring.dk hurtigst muligt. Vi ansætter løbende. 

 

Nyhedsbrev
Kontakt mig