Ambitiøse studerende til test, kvalitetssikring og supportopgaver

Vil du helt tæt på det udviklingsteam, der udvikler på Aros Forsikrings medarbejdersystem, kundeportal og webshop. Vi søger studerende, der kan hjælpe os med at teste og kvalitetssikre vores leverancer og releases.

Om jobbet

Som vores nye medarbejder får du mulighed for at få indsigt i og arbejde i et agilt udviklingsteam, som tester på Aros Forsikrings egenudviklede systemer. Du kommer til at udføre mange forskelligartede test og får en afgørende effekt på kvaliteten af vores leverancer.

Teamet arbejder med at udvikle Aros Forsikrings digitale løsninger. Systemer der hele tiden anvendes af vores medarbejdere, nuværende og kommende kunder.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Deltagelse i at beskrive og sparre på testcases og godkendelseskriterier.
  • Gennemføre manuelle test af UI i forbindelse med release og pre-release på vores kundeportal Mit Aros, på vores kommende webshop og på vores medarbejdersystem.
  • Gennemføre manuelle test af vores integrationer til underliggende systemer.
  • Supportopgaver (sen eftermiddag/tidlig aften).

Arbejdstiden vil være ca. 10 timer pr. uge primært i tidsrummet 14-20 på hverdage (aftales individuelt).


Din profil

Vi søger én, som er i gang med en videregående uddannelse. Det kunne fx være en IT- eller økonomiuddannelse.

Du er ambitiøs, nysgerrig og opsøgende i forhold til ny viden. Du trives med at fordybe dig i egne opgaver og har en naturlig, analytisk tilgang. Samtidig byder du dig til med dine input og er aktivt deltagende i fællesskabet.


Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende job med en stejl indlæringskurve. Du vil indgå i selskabets udviklingsteam, som udover vores studenterudviklere består af 5 medarbejdere.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med høj kunde- og medarbejdertilfredshed.

Lønnen for jobbet vil være 153 kr. i timen.


Lidt om Aros Forsikring GS

Hos Aros Forsikring har vi elimineret bureaukratiet med en flad organisationsstruktur. Vi har en uformel, direkte og åben dialog med hinanden, til gavn for kunderne. Vi er stolte af, at Aros Forsikring for 3. år i træk får en topplacering i EPSI's nationale kundetilfredshedsanalyse blandt de danske forsikringsselskaber – som bedste uafhængige forsikringsselskab. Med fokus på nærvær og hæderlighed leverer vores engagerede medarbejdere private forsikringer til hele familien baseret på nogle af markedets bedste dækninger og effektive skadebehandling. Vi er kendt for at være det forsikringsselskab, som kunderne kan regne med.

Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med hovedkontor i Aarhus, og vores kunder bor i hele Danmark.


Ansøgning og kontakt

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Berit Larsen på. tlf. 20 18 54 90 eller Flemming Ravnsbæk på tlf. 30 93 56 80.

Send os din ansøgning via jobindex. Vi holder løbende samtaler og forventer tiltrædelse hurtigst muligt. 

Søg jobbet her