Artikel i Århus Stiftstidende om goBundl

Pressemeddelelse

Aros Forsikring & goBundl

Aros Forsikring indledte i juli 2017 et samarbejde med nystartede goBundl. goBundl er en virksomhed, der forsøger at bringe forsikringsbranchen tilbage til rødderne. Helt konkret, så tilbyder de muligheden for, at kunder kan samle sig i små grupper, eller bundls, og derved opnå kollektiv rabat efter en skadefri periode. Grupperne kan bestå af imellem 5 og 50 personer, som kender og stoler på hinanden. Hvis der ikke bliver meldt nogle skader af gruppen, så kan man få op til 25% af sin præmie tilbagebetalt.

Derfor sætter goBundl tilliden til hinanden i centrum, da man kun opnår fordele, hvis hele fællesskabet har en skadefri periode. Det er et oplagt koncept til både familie, venner, kollegaer, samt diverse sociale foreninger. Det vigtigste er at du stoler på de folk, som er med i din bundl.

 

Øget opmærksomhed på goBundl

goBundls forretningsmodel er meget i overensstemmelse med Aros Forsikring, som kundeejet forsikringsselskab. Derfor synes vi naturligvis at konceptet er yderst spændende, og vi er ikke ene om denne mening. Århus Stiftstidende har netop [10/10/17, red.] bragt artiklen ”Nyt koncept tager forsikringen tilbage til rødderne”. I artiklen udforsker journalist Henrik Skov baggrunden for goBundl, og hvorfor konceptet har værdi for den enkelte forsikringstager.

Helt kort sagt, så kan man koge goBundl-konceptet ned til, som Århus Stiftstidende skriver, at ”ærlighed betaler sig”. Når kunder er samlet i mindre grupper af folk de stoler på, så er de også mindre tilbøjelige til at anmelde falske skader. Derved bliver hele gruppen kollektivt belønnet for den individuelle ærlighed.

 

Vi kan på det varmest anbefale at du læse Århus Stiftstidende artikel om goBundl! Hvis du også er interesseret i at læse mere om goBundl, så kan du gøre det her >.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev