VW T2 ombygget i en rå outlaw-stil

Aros Forsikring har købt en VW T2, som skal være blikfang, når forsikringsselskabet kører ud og skaber opmærksomhed om deres Veteranforsikring. T2'eren er nu blevet ombygget så den fremstår i et miks mellem den rå outlaw-stil og det velkendte California look.

Aros Forsikring havde gennem længere tid været på udkig efter en bil, der kunne tilkalde sig opmærksomhed, når forsikringsselskabets assurandører var rundt til messer – og det skulle selvfølgelig gerne en veteranbil. Samtidig skulle det også være en rummelig bil, så messeudstyret kunne være i bilen. Derfor var et folkevognsrugbrød et oplagt valg.

- Vi kiggede meget rundt, men den slags biler er populære, og de er derfor steget meget i pris. Den første vi kiggede på var en VW T1’er, som var den første udgave af det klassiske folkevognsrugbrød, der blev produceret. Standen var ikke særlig god i forhold til prisen, fortæller Morten Dissing, der er direktør i Aros Forsikring.


 

Lever op til egne betingelser

Så jagten på en passende bil fortsatte, indtil man fandt en VW T2’er fra 1969, der er næste generation af folkevognsrugbrødet, som befandt sig på Sjælland. Det var en bedre model – både teknisk og i en fin stand, desuden var den nysynet. T2’eren var patineret brugt med diverse buler, men køreklar. Den blev hentet til Jylland og besigtiget for renovering.

- Det ville dog blive en bekosteligt er færre, hvis den skulle totalrenoveres, og da vi er et omkostningsbevidst forsikringsselskab, besluttede vi, at den skulle stå som ”Outlaw”, som er et moderne look med et råt udseende, hvor man blander gammelt og nyt, som f.eks. nye fælge og store hjul, oplyser Morten Dissing og fortsætter:

- På den måde lever vi også op til vores egne betingelser, hvor veteranbiler og klassiske biler ikke behøver at være 100 procent originale for at blive forsikret hos Aros Forsikring.

 


Bilentusiast skulle løse opgaven

Dennis Overgaard Nielsen er bilentusiast og deler interesse for klassiske biler med direktøren i Aros Forsikring.

- Jeg talte med Morten Dissing i forbindelse med, at jeg skulle tegne en veteranforsikring på en af mine biler. Her faldt snakken på, at Aros Forsikring havde købt en godt brugt VW T2, som de ville bruge til markedsføring, og de var på udkig efter en, der kunne friske den op, fortæller Dennis Overgaard Nielsen, der sammen med Allan Winther Knudsen har startet et lille firma, Big Deal Motorsport, hvor de, ved siden af deres almindelige jobs, dels laver deres egne biler, men også tager andre opgaver ind.

Respekt for bilens historie

Så folkevognsrugbrødet blev transporteret til fabrikshallen i en forstad til Aarhus, hvor Big Deal Motorsport har til huse.

- Bilen er ret patineret men rustmæssigt og mekanisk sund. Men den bærer virkelig sin alder udvendigt. Dette synes jeg er ret charmerende og egentlig mere interessant at bevare end en komplet renovering. Da en total omlakering og opretning af karosseriet ville være en ret bekostelig affære, foreslog jeg Aros Forsikring, at vi måske kunne lave en tidstypisk ombygning og beholde bilens patina. Denne form for modifikation er forholdsvis moderne og især en del gamle Porsche 356'ere er blevet ombygget i denne stil, som populært kaldes for “Outlaw”, siger Dennis Overgaard Nielsen.

 


Looket fra Summer of Love

Selve stilen på Aros Forsikrings T2'er er klassisk 60’er/70’er “Cal-look” stil. Cal-look betyder California look, og dette har været populært på folkevogne siden 60’erne, hvor hippierne kørte rundt og spredte peace and love i det Summer of Love. Looket er så naturligvis rejst over Atlanten og er også stadig populært i Europa.

- Dette tænkte vi ville passe rigtig godt for T2'eren, da den netop skulle fungere som blikfang for Aros Forsikring. Så går det jo også fint i spænd med Aros mantra om, at de også forsikrer ombyggede veteranbiler. Jeg er også overbevist om, at denne udgave af T2'eren helt sikkert vil vække mere opmærksomhed end en original restaureret bil ville have gjort, understreger Dennis Overgaard Nielsen.


 

Porschefælge

Det er en forholdsvis mild ombygning, der er foretaget på bilen. Først og fremmest så har den fået en mindre sænkning, så den er stadig meget kørbar, og der er ikke noget der skraber imod, når man kører i den.

- Den står en lille smule højere i bag, hvilket virkelig er klassisk Cal-look. Desuden har vi monteret et sæt replica Porsche Fuchs fælge. De er lavet specielt til en Early Bay Window, som denne model populært kaldes. Fælgene er lavet til at passe på T2’erens 5x205 mm boltmønster. Det gør dem lidt anderledes at se på end konventionelle Fuchs fælge. Det kan jeg personligt godt lide, fortæller  Dennis Overgaard Nielsen.

Fælgene måler 4,5x15 foran og 5,5x15 bagi. Foran kører T2'eren på smalle 155 dæk, og bagi har den fået lidt bredere 185 dæk, men en ret høj profil.

- Det passer også rigtig godt til klassisk Cal-look stil, og dækkene fylder virkelig skærmkasserne ud. Desuden så ændrede vi ikke på rullediameteren med disse dæk, derfor bliver bilen ikke gearet anderledes, og den vil køre som den gjorde inden ombygningen, oplyser Dennis Overgaard Nielsen.


 


Tagbagagebærer og nyt indtræk

Da T2'eren blev sænket, monterede Dennis Overgaard Nielsen desuden nye støddæmpere, bærekugler og styrekugler, så den kører med sikkerhed bedre end den gjorde inden. Ydermere er der sat en nyproduceret EMPI tagbagagebærer på. EMPI var en legendarisk producent af udstyr til folkevogne, og det er indbegrebet af cal-look.


 

Danmarks bedste Veteranbilforsikring

Hvis du også er veteranbilentusiast, kan du helt eksklusivt tegne en enkeltstående Veteranbilforsikring hos Aros Forsikring.

Ved veteranmotorcykel eller klassisk bil/motorcykel kræver det, at du har en Indboforsikring og hverdagsbilforsikring hos os.

Læs mere her

Nyhedsbrev
Kontakt mig