31. oktober 2022

Gør sommerhuset vinterklar – slip for skader

Hvis du ikke bruger dit sommerhus om vinteren, er det en god idé at lukke det ned. Så kan du undgå skader, som ikke er dækket af din forsikring. Det er en god idé allerede nu at beslutte, om sommerhuset skal lukkes ned, eller om det skal bruges i løbet af vinteren. sommerhus-vinter-aros-forsikring

Luk sommerhuset ned

Tøm anlægget for vand, så du ikke risikerer frostsprængninger i rørene. Det kan du gøre ved at lukke for vandet ved hovedhanen og lade alle vandhaner i huset stå åbne. Du kan også hælde frostvæske i afløbene, hvis du er usikker på, om de er helt tomme for vand.

 


Tænd for varmen

Hvis du vælger at bruge dit sommerhus om vinteren, skal du sørge for, at der er varme i sommerhuset for at undgå frostsprængte rør. Du skal som udgangspunkt gerne bevare en minimumstemperatur på 18 grader.

 


Frist ikke tyven

Med god forberedelse kan du minimere din risiko for indbrud eller tyveri. Udenfor sommerhuset skal du sørge for at pakke alting væk og låse det af, så tyve ikke løber med dine havemøbler eller -redskaber. Hvis du har indbo af stor værdi i huset, kan du overveje, om det skal tages med hjem i vinterhalvåret. Alternativt kan du sørge for, at det ikke er synligt udefra.

 


Hvad dækker min Sommerhusforsikring?

  • Skader på sommerhuset, som følge af brand, storm, hærværk, snetryk og oversvømmelse.
  • Kortslutning og andre el-skader på f.eks. HPFI-relæ, varmepumper, varmebeholdere og solcelleanlæg.
  • Sumløs dækning ved skade af dit faste indbo.
  • Simpelt tyveri af genstande, der står rundt om sommerhuset såsom havemøbler, redskaber og småbåde.
  • Skader på glas og sanitet som f.eks. brud på vindue, glaskeramisk kogeplade eller toilet.
  • Dækker huslejetab og kompensation for egen ferie, hvis en skade er så omfattende, at sommerhuset ikke kan benyttes.
  • Husejeransvar, hvis du som ejer bliver gjort erstatningsansvarlig.
  • Retshjælp. Forsikringen dækker udgifter ved visse retssager, der indbringes for domstolene.

Læs mere om vores Sommerhusforsikring, eller ring til vores kundeservice på 7010 4222 hvis du har spørgsmål.

Se desuden Bolius’ omfattende artikel om, hvordan du sikrer dig, at dit sommerhus er vinterklar. 

 

Tilbage