Motorsport og ATV-forsikring

Er du vild med ATV-, motocross-, gokart-, speedwaykørsel eller lignende, så er tilvalgsforsikringen Motorsport og ATV yderst relevant for dig. Med Motorsport og ATV-forsikringen hjælper vi dig med at sikre, at du er dækket optimalt, mens du dyrker din hobby – og at du får den fornødne økonomiske hjælp, hvis uheldet er ude.
Motorsport og ATV-forsikring

Hvad koster det?

Motorsportsforsikringen er et tilvalg til din ulykkesforsikring og koster kun 256 kr. årligt pr. person (indeks 2023). Vær opmærksom på, at den nævnte pris kun gør sig gældende, hvis du er indtegnet på vores nyeste ulykkesprodukt. Er du indtegnet på et ældre ulykkesprodukt, eller er du i tvivl om, hvilket ulykkesprodukt du har, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi gennemgår dine forsikringer i tæt dialog med dig, så vi sammen kan finde ud af, om Motorsport og ATV-forsikringen er den rette tilvalgsforsikring for dig.

Hvor meget kan du få dækket?

Med Motorsport og ATV-forsikringen er du dækket på de samme vilkår, som gør sig gældende på din ulykkesforsikring. Det betyder fx, at du er dækket ved varigt mén på minimum 5 % som følge af en ulykke i forbindelse med ATV- motocross-, gokart, speedwaykørsel eller lignende, og at du er berettiget til en dobbelterstatning, hvis du får varigt mén på 30 % eller derover. Med denne tilvalgsforsikring kan du også få dækket behandlingsudgifter og tandlægeudgifter ved motorsport- og ATV-ulykker.

Hvad dækker forsikringen?

Forsikringen dækker skader ved ATV-, motocross-, gokart-, speedwaykørsel eller lignende samt enhver dækningsberettiget skade, der opstår, når du deltager i motorløb, konkurrencekørsel, track day eller træning hertil. Forsikringen dækker ligeledes ved kørsel på godkendt bane eller lignende. Det er en forudsætning for dækning ved hovedlæsion, at du har benyttet fastspændt styrthjelm under kørsel.

Hvorfor skal du tilvælge en Motorsport og ATV-forsikring?

Har du benzin i blodet, og dyrker du aktivt motorsport i et eller andet omfang, så er denne tilvalgsforsikring et absolut must for dig. Når du tegner en Motorsport og ATV-forsikring hos os, betyder det nemlig, at du også er forsvarligt dækket, når du dyrker din hobby. Vær opmærksom på, at din almindelige ulykkesforsikring ikke dækker personskader i forbindelse med motorsport og ATV-kørsel, medmindre du har tegnet denne tilvalgsforsikring.


Gå tilbage til ulykkesforsikringen >>

 


 

 


 

Strakserstatning
Strakserstatning Få 12.000 kr. i erstatning ved større knoglebrud og helt eller delvist overrevet korsbånd.
Læs mere
Tyggeskadeforsikring
Tyggeskadeforsikring Forsikringen dækker knækkede tænder samt ødelagt bøjle eller retainer ved tyggeskade.
Læs mere
Ekstra Hjælp-forsikring
Ekstra Hjælp-forsikring En forsikring for dig, der ønsker mulighed for hjælp efter indlæggelse på hospitalet.
Læs mere
Dødsfaldsforsikring
Dødsfaldsforsikring Sikrer dine pårørende en økonomisk håndsrækning, hvis du dør som følge af en ulykke.
Læs mere