Closeup af en kvindes hænder på tastatur.

Chikane og online mobning: Få styr på din adfærd

Som langt de fleste andre surfer du sikkert dagligt rundt på nettet for at søge information, betale regninger, pleje netværk, booke træningstimer og meget andet. Du får vinget opgaver af, og er i kontakt med din omverden. Alt er godt. Det er dog også smart at forholde sig til nettets skyggesider, som handler om IT-svindel med personlige informationer, online mobning og chikane. Brug disse realiteter til at kigge din adfærd efter i sømmene, så du er bedst muligt sikret imod, at denne form for ubehageligheder bliver din virkelighed.

Hvad kan dine personlige oplysninger bruges til?

Med afsæt i personlige informationer kan en faker eller en hacker eksempelvis få adgang til din bankkonto, e-Boks, e-mail konto og andet privat materiale som for eksempel billeder og video.

Guide: Få styr på din adfærd

Hvordan er din adfærd på sociale medier? 

Forsøg at være så bevidst som muligt om, hvad du deler på sociale medier, og hvem der kan se dine billeder. Udfordringen er nemlig, at private billeder og personlig information kan være en guldgrube for kriminelle som eksempelvis ID-tyve – svindlere – der kan bruge de personlige oplysninger til at misbruge din identitet. Jo mere information svindlerne har, jo mere troværdige falske profiler kan de oprette. Falske profiler kan bruges af kriminelle til at opnå økonomisk vinding eller til at chikanere andre.

De falske profiler kan eksempelvis bruges til at sende besked til alle dine venner om, at du er strandet i udlandet og behøver lidt økonomisk hjælp fra dem for at komme hjem. De kan også anvendes til 'romance scams' på datingsider, hvor en faker opretter en falsk profil, indleder et online forhold til sine ofre og overtaler dem til at overføre penge til den falske profil.

Det er heller ikke usædvanligt at falske profiler anvendes til chikane og mobning. Du har hverken magt over eller indflydelse på, hvorvidt en faker, der har stjålet dine billeder, poster noget upassende i dit navn. Derfor vil denne type identitetstyveri selvfølgelig kunne få fatale konsekvenser og ødelægge både dit ry og personlige omdømme.


Sådan gør du
Lav en lille test, hvor du googler dit navn for at tjekke, hvilke sider dine billeder optræder på og især tjekke, om du kender alle søgeresultater. Det er en god idé at ændre privatlivsindstillinger på din profil på sociale medier, så profilen ikke er åben for alle. En åben profil gør det muligt for hvem som helst at få adgang til eksempelvis dine billeder og i værste fald misbruge dem.

Hvordan er din adfærd i offentlige rum?

Mange af os – måske også dig – arbejder ikke kun på en fast kontorplads men også remote og på farten. Det er blevet nemt at være tilgængelig, og det betyder, at du ofte har mulighed for at koble dig på gratis trådløse WiFi og klare dagens opgaver fra din bærbare computer.

Bruger du usikre trådløse netværk på caféer og hoteller, kan det være starten på et ID-tyveri. Det er meget bedre at bruge dataforbindelsen på din mobil end det trådløse net for eksempel på ferierejsen, specielt hvis du vil logge ind og tjekke din mobilbank. En lidt højere mobilregning er en lille pris at betale i forhold til, hvad et ID-tyveri kan koste dig.

Sådan gør du:

  • Brug kun offentligt tilgængelige wifi-netværk, som er beskyttet med adgangskode eller krypterede.
  • Vær kritisk i forhold til de sider, du besøger. Også selvom netværket kræver et kodeord.
  • Skal du bruge MitID, skal du droppe WiFi og i stedet bruge mobilt bredbånd.
  • Undgå at klikke på pop-ups eller andre underretninger, der beder dig om at opdatere personlige oplysninger. Dette kan være et forsøg på at narre dig til at besøge en usikker webside.
  • Sluk for funktionen på din device, der automatisk forbinder dig til forskellige netværk.

Skærm dig selv af

Anskaf dig skærmbeskyttelse til din bærbare computer, tablet og smartphone, som gør det vanskeligt for andre at følge med på din skærm. Anskaf dig også et webcam cover (kamerabeskyttelse), så du kan forhindre hackere i at følge med i, hvad du foretager dig, når du bruger din telefon, tablet eller webcam.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp. Det kan du gøre ved at ringe til os eller skrive en mail.
 En kvinde sidder foran en computer og kigger ind i skærmen mens hun smiler. Hun har headset på hovedet. I baggrunden ses et kontormiljø.

Sådan håndterer du chikane eller online mobning

Oplever du misbrug af din identitet og billeder, kan du kontakte den pågældende SoMe- eller datingportalen for at få lukket den falske identitet ned. Er misbruget omfattende kan du også vælge at gå til politiet.

Derudover tilbyder Aros Forsikring, at du som en del af vores indboforsikring kan få hjælp ved digital chikane.

Hos Aros Forsikring kaldes denne dækning for WEB CLEAN-UP. Den giver dig gratis adgang til rådgivning, så du kan forebygge problemer med online mobning eller chikane. Opdager du, at din identitet misbruges, så kan du via en hotline få hjælp døgnet rundt med at begrænse omfanget af problemerne, ligesom du også kan få hjælp til at få lukket falske profiler.

Hvis der er behov for det, kan WEB CLEAN-UP teamet endda overtage hele processen, så du får maksimalt støtte i denne situation. Du kan blandt andet få hjælp til at få slettet falske profiler eller andet krænkende materiale på Instagram og Facebook.

Det indeholder WEB-CLEAN UP:

  • Hjælp med at forebygge IT-svindel.
  • Assistance i at fjerne og rydde op i uønsket, ulovligt materiale eller brugerkonti på nettet.
  • Begrænsning i omfanget af misbrug ved at rådgive dig, overtage og direkte føre kontakten med personer, der kan løse problemet.
  • Hjælp til at forhindre og begrænse omfanget af mobningen. Eksempelvis ved at fjerne chikanerende materiale eller falske brugerkonti, der udgiver sig for at være dig eller måske dit barn.
  • Rådgivning om, hvordan online mobning bedst muligt bliver stoppet

 

Er du (også) mor eller far?

Som mor eller far er du sikkert optaget af, hvordan dit barn eller teenager bevæger sig rundt i den digitale verden, fordi han eller hende jo på samme måde som dig kan få stjålet sin identitet eller opleve chikanerende adfærd på nettet. Derudover ved man, at internettet har givet grobund for på andre måder at chikanere og mobbe både børn, unge og voksne på. Mobning foregår i stigende grad på nettet via sociale medier, hvor online mobning og chikane kan foregå hele døgnet rundt.

En undersøgelse fra Red Barnet baseret på knap 1.000 adspurgte unge i alderen 13-17 år, fra 15 forskellige skoler i Danmark, har vist følgende:

  • 24% har oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd
  • 30% har oplevet, at andre unge har taget seksuelle billeder af nogle i det skjulte
  • 70% har oplevet at blive kaldt luder eller so på nettet
  • 56% af de adspurgte vil tale med deres forældre, hvis de bliver seksuelt krænket på nettet og kun 36% vil anmelde det til politiet

Kilder: Børnerådet.dk og Red Barnet, SikkerChat

Vidste du, at …

… seksuelt krænkende opførsel sker på nettet? Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har hver tiende kvinde det seneste år været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser. De unge kvinder mellem 16 og 24 år er særligt udsatte. 27,2 % af dem har det seneste år oplevet ikke-fysiske seksuelle krænkelser.