Din Bilforsikring indeholder en Lovpligtig Ansvarsforsikring og Førerulykkesforsikring samt en lang række unikke fordele. Læs herunder, hvad det betyder for dig.
I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du ejer et motorkøretøj – og det gælder derfor også din bil. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skader, som du eventuelt måtte forvolde på andre mennesker eller deres ejendele.
Førerulykkesforsikringen er en udvidelse af dit køretøjs Ansvarsforsikring, og den dækker skader på føreren af det forsikrede køretøj ved solouheld, fx hvis du på grund af glat føre havner i grøften, i autoværnet, eller hvis du rammer et træ. Førerulykkesforsikringen kan kun anvendes i situationer, hvor du ikke er berettiget erstatning fra din Ulykkesforsikring, Ansvarsforsikring, Arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.
Når du tegner en Bilforsikring hos Aros Forsikring, har du mulighed for at tilvælge en række forsikringer, som styrker din sikkerhed yderligere.
Som tilvalg tilbyder vi:
Du kan læse mere om disse tilvalgsdækninger længere nede på siden.
Prisen på din Bilforsikring udregnes ud fra din alder og ikke det antal år, du har kørt bil.
Med en Bilforsikring hos os, betaler du kun for det antal kilometer, du rent faktisk kører. Det betyder, at du ikke er med til at betale for de tusindvis af ekstra kilometer, som andre kører.
Skulle din bil få en skade, kan du være helt rolig. Prisen på din forsikring forbliver den samme.
Hos os kan du trygt låne din bil ud til dine egne børn, delebørn og svigerbørn uden at din selvrisiko stiger, hvis der sker en skade.
Dit barn er dækket af din Bilforsikring, hvis det som 17-årig har taget kørekort og kører sammen med en ledsager efter de gældende krav.
Du behøver ikke længere at optjene anciennitet for at få en fordelagtig Bilforsikring. Fremadrettet er det nemlig din alder og ikke dine år bag rattet, som har indflydelse på, hvilke fordele vi kan tilbyde dig.
Kaskoforsikringen er en tilvalgsdækning til din Bilforsikring, og den er et krav fra panthaver, hvis du har taget et lån for at finansiere bilen. Når du har en Kaskoforsikring, er du dækket ind ved alle skader på din forsikrede bil – også hvis du er uheldig og får stjålet din bil.
Din Kaskoforsikring omfatter
Hos Aros Forsikring tilbyder vi dig en Friskadeforsikring med en selvrisiko på 0 kr. som tilvalgsdækning til din Bilforsikring.
Hos Aros Forsikring tilbyder vi en unik udvidet Glasskadeforsikring, som dækker dit køretøjs ruder, spejlglas eller lygteglas. Vi tilbyder en lav selvrisiko på 1.200 kr.
Vi samarbejder med AutoGlasmanden og Dansk Bilglas.
Ønsker du at være dækket ind for parkeringsskader, også kendt som Bilka-buler, kan du tilvælge en parkeringsskadeforsikring. Selvrisikoen er på 1.200 kr.
Med Aros Autohjælp Plus til din Bilforsikring sikres du hurtig og effektiv assistance, hvis uheldet er ude i Danmark og EU.
Din dækning sikrer bl.a. transport af bil, fører og passagerer ved akut opstået sygdom.
Læs mere om Aros Autohjælp Plus her
Vidste du?
Du kan få unikke tilvalgsdækninger, så din Elbil er dækket ind efter netop dine behov.
Du kan blandt andet få:
Du kan selvfølgelig få de samme gode tilvalgsforsikringer, som du får på din normale bil.
Ring til kundeservice på 7010 4222
Du kan opnå 10% Helkunderabat på dine forsikringer, hvis du kombinerer din Bilforsikring med to af følgende forsikringer: Indboforsikring, Ulykkesforsikring, Husforsikring eller Sommerhusforsikring. Klik her for at læse mere om Helkundefordelene
Som elitebilist udløser en skade ikke en præmiestigning.
Hvis du ikke er elitebilist og pådrager skader på din bil eller andres bil, stiger din præmie.
Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.
Ansvarsforsikring: En Ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. En Ansvarsforsikring er lovpligtig til bil, hund, motorcykel og knallert. Alle disse kan fås hos Aros Forsikring.
Bilforsikring: Bilforsikringen inkluderer den lovpligtige Ansvarsforsikring, der dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. Den inkluderer desuden også en Førerulykkesforsikring uden merpris. Derudover kan du med fordel tilvælge Kaskoforsikring, Aros Autohjælp PLUS, Friskadedækning og Udvidet glasdækning.
Dobbeltforsikring: Dobbeltforsikring opstår, hvis du forsikrer dig selv eller dine ejendele to gange. Et klassisk eksempel på dobbeltforsikring opstår, hvis du både har Elektronikforsikring på din Indboforsikring og samtidig køber en forsikring til din iPhone hos forhandleren.
Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.
Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.
Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.
Genanskaffelsesprisen: Det beløb, en genstand vurderes til, hvis den er bortkommet, ikke kan repareres eller ikke kan genanskaffes. Genanskaffelsesprisen vurderes ud fra genstandstype, alder og evt. stand.
Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.
Helkunde: Du er helkunde hos Aros Forsikring, hvis du har 3 eller flere af vores hovedprodukter. Dermed opnår du en rabat på 10% på alle dine forsikringer samt andre fordele. Hovedprodukterne består af Indbo- Hus-, Sommerhus-, Bil-, Elbil- og Ulykkesforsikring.
Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.
Kaskoforsikring: en Kaskoforsikring dækker enhver skade på det forsikrede køretøj samt tyveri af køretøjet. Den indeholder desuden redningshjælp i udlandet og gratis reparation af stenslag.
Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, mm. Du finder Mit Aros her.
Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.
Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.
Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.
Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.
Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.
Tinglysning: Tinglysningen er en offentlig registrering af alle dine ejendele, ejendom, værdier, aktiver, osv.
Forbehold: Denne ordbog kan have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser under https://www.aros-forsikring.dk/forsikringer/forsikringsbetingelser/
Gode råd til dig...
Når din hund er med i din bil, er det vigtigt, at den er i et sikkerhedsgodkendt transportbur. I et bur ligger hunden forsvarligt – for både din kørekomfort og hundens sikkerhed.
Husk jeres Årsrejseforsikring, som hjælper jer, hvis uheldet er ude, når I er på ferie i udlandet (Danmark undtaget). Vi samarbejder med SOS International.
Hos Aros Forsikring vægter vi, at dine børn bliver bragt sikkert fra A til B.
Læs her FDM’s anbefalinger når I skal vælge autostol til jeres børn
Hvis du er involveret i en bilulykke, eller bilen bryder sammen på Europas motorveje f.eks. i ferien, kan du nu få hjælp af en ny gratis app. Den hedder Rødt Kort og kan downloades i App Store og Google Play.
Vilkår
Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.
![]() |
Betingelser for Bilforsikring |
---|---|
![]() |
Betingelser for Aros Autohjælp PLUS |
![]() |
Betingelser for Førerulykkesforsikring |