Rejseforsikring

Det er vigtigt, at du sørger for at have styr på både rejseforsikring og afbestillingsforsikring, inden du drager udenlands. Med vores rejseforsikring er du helt sikker på, at du kan få hjælp, hvis uheldet er ude, og du får brug for assistance under din ferie – fx hvis du bliver alvorligt syg, kommer til skade, eller hvis din bagage forsvinder undervejs.
Rejseforsikring
Hvad dækker din rejseforsikring?

Din rejseforsikring dækker både ved sygdom og ulykke, men den dækker også, hvis du fx bliver ufrivilligt forsinket mod dit rejsemål. Rejseforsikringen dækker alle i husstanden – også hjemmeboende, myndige børn. Er du flyttet hjemmefra, skal du huske at tegne din egen rejseforsikring.

Vi dækker:

  • Alle beboere i husstanden, der er tilmeldt Folkeregistret på forsikringstagers adresse.
  • Delebørn (hvis de er anført på policen).
  • Børnebørn, der rejser alene med dig.
  • Bofællesskaber med op til tre personer.

Akut sygdom og tilskadekomst

Bliver du akut alvorligt syg, eller kommer du til skade på din rejse, dækker rejseforsikringen transport med ambulance fra sygdoms- eller ulykkesstedet til behandlingsstedet, ligesom den også dækker sygetransport til og fra det nærmeste egnede behandlingssted.

Lægehjælp

Forsikringen dækker behandling hos en autoriseret læge og til lægeordineret medicin.

Ferieboligsikring

Kan din lejede feriebolig ikke benyttes på grund af brandskade, vandskade, tyveriskade, oversvømmelse, jordskælv eller lignende, dækker din rejseforsikring leje af en anden tilsvarende feriebolig. Også autocamper, mobilhome, campingvogn, båd og telt betragtes her som ferieboliger. Dækningen træder dog kun i kraft, hvis rejsebureauet ikke er forpligtet til at anvise en anden feriebolig.

Hjemtransport

Bliver du akut alvorligt syg, eller kommer du til skade i en grad, hvor det vurderes, at du skal hjem til Danmark, dækker din rejseforsikring transport til Danmark med almindeligt transportmiddel, ambulance eller ambulancefly. Det er vores samarbejdspartner SOS International, som vælger transportmåden og formidler hjemtransporten.

Hotelophold ved sygdom

Er der behov for overnatning på hotel og/eller fortæring efter endt behandling, dækker rejseforsikringen dig frem til hjemrejse, hjemtransport eller indhentning af den planlagte rejserute kan finde sted.

Hjemkaldelse

Vi dækker hjemkaldelse grundet akut alvorlig sygdom eller tilskadekomst af nære pårørende hjemme i Danmark, hvis den behandlende læge vurderer, at den syge eller tilskadekomne skal være indlagt på hospitalet i minimum fem dage. Hjemkaldelsen kan også ske i tilfælde af livstruende akut opstået/forværring af sygdom eller dødsfald af nære pårørende hjemme i Danmark, og her vil forsikringen ligeledes dække dig.
 

Tilkaldelse

Forsikringen dækker op til tre personer, der bliver tilkaldt fra Danmark, fordi du bliver akut alvorligt syg eller kommer alvorligt til skade i en grad, hvor den behandlende læge vurderer, at du skal være indlagt i minimum tre døgn. Forsikringen dækker også tilkaldelse af pårørende, hvis du er afgået ved døden.

Sygeledsagelse

Forsikringen dækker op til tre sygeledsagere, som bliver hos dig eller ledsager dig, hvis du bliver akut alvorligt syg eller er kommet alvorligt til skade, og den behandlende læge vurderer, at du skal være indlagt i mere end tre døgn, eller at du skal hjem til Danmark. Forsikringen dækker også, hvis du er afgået ved døden.

Psykologisk krisehjælp

Du kan – efter aftale med vores samarbejdspartner SOS International – få krisehjælp, hvis du har en akut psykisk krise efter fx røveri, overfald, ulykke, brand, eksplosion, indbrud eller eftersøgnings- og redningsaktioner. Det samme gør sig gældende ved udbrud af krig, krigslignende tilstande, terrorisme, naturkatastrofer eller epidemier.

Forsinket bagage

Bliver din bagage forsinket med mere end fire timer i forhold til ankomsten til feriestedet uden for Danmark, dækker forsikringen rimelige ekstraudgifter til erstatningskøb, som du er nødsaget til at foretage for at kunne fortsætte din ferie. Vi dækker forsinket bagage i maksimalt fem døgn. Du kan læse mere om, hvad du gør, hvis din bagage er forsinket her.

Dækning af selvrisiko på lejebil

Du er dækket for selvrisikoen, hvis der sker en kaskoskade på en lejet personbil, motorcykel eller knallert.

Evakuering

Det kunne fx være, hvis Det Danske Udenrigsministerium anbefaler en evakuering eller hjemrejse ved overhængende fare for naturkatastrofer eller terroraktioner, udbrud af krig eller krigslignende tilstande i det område, hvor du befinder dig.

Eftersøgning og redning

Forsikringen dækker, hvis du har været meldt savnet i mindst 24 timer hos politiet eller en anden offentlig myndighed. Det er desuden en betingelse, at eftersøgningen eller redningen sker efter krav fra en lokal offentlig myndighed eller Det Danske Udenrigsministerium, at du er blevet set inden for de sidste 120 timer, og at de lokale myndigheder stiller krav om betaling eller betalingsgaranti, inden eftersøgningen iværksættes.

Ønsker du at høre mere om vores rejseforsikring, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 7010 4222

 

Hvilken type rejseforsikring skal du vælge?

Hvad dækker Rejseforsikring Europa?

Rejseforsikring Europa dækker rejser i:

  • Det geografiske Europa (herunder også Danmark)
  • Færøerne
  • Grønland
  • Storbritannien
  • Irland
  • Malta
  • De Kanariske Øer
  • Azorerne og Madeira
  • Den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet
  • Den tyrkiske og den græske del af Cypern
  • Rusland indtil Ural-bjergene
  • Hviderusland
  • Ukraine
  • Kasakhstan

Du er som udgangspunkt dækket i op til 60 dage, men du kan udvide forsikringen med ekstra dage, så den kan dække helt op til 180 dage.

Hvad dækker Rejseforsikring Verden?

Rejseforsikring Verden dækker dig i hele verden, og det er den, vi anbefaler dig at tegne, hvis du rejser til en destination, som ikke dækkes af vores Rejseforsikring Europa. Du er som udgangspunkt dækket i op til 60 dage, men du kan udvide forsikringen med ekstra dage, så den kan dække helt op til 180 dage. Vær opmærksom på, at Rejseforsikring Verden også dækker rejser i Danmark.

 


 

 


 

Tilvalgsforsikringer til din rejseforsikring

Afbestillingsforsikring

En afbestillingsforsikring er en tilvalgsforsikring til din rejseforsikring. Når du vælger at tilføje en afbestillingsforsikring til din rejseforsikring, er du dækket ind, hvis du fx er nødt til at ændre rejseplanerne grundet akut sygdom hos dig eller en af dine nærmeste.

Læs mere


Erstatningsrejse ski

Skal du på en skiferie, der varer minimum fem dage, kan du tilkøbe denne tilvalgsforsikring. Bliver din skirejse ødelagt i løbet af den første halvdel af den planlagte rejseperiode, fx fordi du bliver indlagt på hospitalet, vil du med denne forsikring være sikret en kompensation.

Læs mere

 


 

Vær opmærksom på...

Din rejseforsikring er en årsrejseforsikring

Når du tegner en rejseforsikring hos os, skal du have den i minimum et år. Du kan derfor ikke blot tegne en rejseforsikring for den uge eller to, du regner med at være på ferie. Vi har to forskellige typer rejseforsikring, nemlig Rejseforsikring Europa og Rejseforsikring Verden.
 

Din rejseforsikring dækker hele husstanden

Rejseforsikringen dækker alle i husstanden – også hjemmeboende, myndige børn. Flytter dit barn hjemmefra, skal det have sin egen rejseforsikring. Rejseforsikringen dækker dog dit barn på både efterskole- og højskoleophold – også myndige børn – så længe barnet stadig har folkeregisteradresse hos dig.
 

Din rejseforsikring kan udvides

Din rejseforsikring dækker som udgangspunkt i 60 dage, uanset om du har valgt Europa eller Verden. Skal du på en rejse, der strækker sig over mere end 60 dage, kan du udvide din rejseforsikring – dog maksimalt til 180 dage. Med en udvidet rejseforsikring tilkøber du kun de ekstra dage, som du har brug for. Skal du for eksempel på en rejse, der varer 65 dage, skal du altså kun tilkøbe fem ekstra dage, da de første 60 dage er inkluderet i din almindelige rejseforsikring. Dine rejsedage bliver noteret, og når din rejse er ovre, vil den udvidede dækning automatisk ophøre, så du igen kun har din almindelige rejseforsikring. Denne udvidede rejseforsikring er knyttet op på dit CPR-nummer, og den dækker derfor kun dig. Er I flere fra samme husstand, som skal afsted, skal der købes en udvidet rejseforsikring til hvert enkelt rejsende familiemedlem.

Tjek dine betingelser på Mit Aros

Har du allerede tegnet en Årsrejseforsikring hos os, kan den rejseforsikring, du læser om her på siden (P60/P61), afvige fra den rejseforsikring, du har tegnet hos os tidligere. Det er derfor vigtigt, at du læser dine betingelser igennem, inden du rejser afsted, så du er sikker på, at du er korrekt dækket på din ferie. Er du indtegnet på et tidligere produkt, finder du betingelserne for din rejseforsikring under din indboforsikring på Mit Aros. Ønsker du at høre mere om vores nye rejseforsikringsprodukt, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 7010 4222.

 


 

SOS International hjælper dig

Får du brug for hjælp via din rejseforsikring, er det vores samarbejdspartner SOS International, som du skal have fat i. De kan kontaktes på døgntelefon 3848 9460. Du kan også anmelde skaden digitalt.

Opret sag

Det blå sygesikringsbevis

Det blå sygesikringsbevis er ikke en rejseforsikring. Kortet sikrer dig offentlig lægehjælp på lige fod med indbyggerne i det EU/EØS-land, du rejser i, men det dækker ikke hjemtransport. Ordinerer lægen dig hjemsendt med sygetransport, skal du selv betale for både dig selv og din familie, hvis du ikke har en rejseforsikring. Husk at tjekke udløbsdatoen på dit blå sygesikringsbevis.

Bestil kort

Medicinsk forhåndsvurdering

Har du været syg eller fået en skade, som du fortsat er i behandling for, eller er du af en læge henvist til yderligere undersøgelser eller behandling, skal du få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering, inden du rejser. Det samme gør sig gældende, hvis du fx oplever forværring af en kronisk sygdom.

Læs mere

 


 

Spørgsmål og svar

Berørt af terror

Din Årsrejseforsikring dækker dig, hvis du opholder dig på en feriedestination, som bliver angrebet af terror.

Vi har samlet en guide til dig, hvis du er berørt af terror.

Læs guiden "Berørt af terror" her

Dækker Årsrejseforsikring Europa rejser til Tyrkiet?

Nej, Årsrejseforsikring Europa dækker kun rejser i Europa/EØS-lande/Grønland/Færøerne/Storbritannien, som Tyrkiet ikke er en del af. Rejser du til Tyrkiet er det vigtigt, at du udvider din Årsrejseforsikring til at dække hele verden.

Det blå EU-sygesikringskort

  • Garanterer offentlig lægehjælp:
    Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til den samme offentlige lægehjælp, som indbyggerne har i det EU/EØS land, du rejser i. Det er med andre ord en basal dækning, som er afhængig af, hvor godt og omfattende det offentlige sygehusvæsen er i det pågældende land.
  • Dækker ikke hjemtransport:
    Hvis lægen ordinerer dig sendt hjem med sygetransport til videre behandling, skal du selv betale for dig og din familie, hvis du ikke har en Årsrejseforsikring.

Her kan du læse mere om, hvor det blå EU-sygesikringskort dækker – og ikke dækker 

Mistet eller forsinket bagage

Er du ankommet til din feriedestination, og er din bagage forsinket (mere end 4 timer efter din ankomst) eller helt forsvundet? Med en Årsrejseforsikring hos Aros Forsikring er du i gode hænder. 

Vi har lavet en udførlig guide til dig, så du kan se, hvordan du er dækket, og hvordan du skal forholde dig.

Læs guiden "Mistet eller forsinket bagage" her

Skal jeg medbringe Rødt og Grønt kort

Skal du til udlandet i din egen bil? Vi anbefaler dig at læse vores guide til det Røde kort (og grønne).

Læs guiden "Det Røde kort" her

Forsikringsordbog – Årsrejseforsikring

Afbestillingsforsikring: En forsikring, der tilbagebetaler prisen på din rejse, hvis du bliver forhindret i at tage afsted. Det kunne f.eks. være ved sygdom eller dødsfald af pårørende.

Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.

Ansvarsforsikring: En Ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. En Ansvarsforsikring er lovpligtig til bil, hund, motorcykel og knallert. Alle disse kan fås hos Aros Forsikring.

Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.

Erstatningssum: Erstatningssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.

Genanskaffelsesprisen: Det beløb, en genstand vurderes til, hvis den er bortkommet, ikke kan repareres eller ikke kan genanskaffes. Genanskaffelsesprisen vurderes ud fra genstandstype, alder og evt. stand.

Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Helkunde: Du er helkunde hos Aros Forsikring, hvis du har 3 eller flere af vores hovedprodukter. Dermed opnår du en rabat på 10% på alle dine forsikringer samt andre fordele. Hovedprodukterne består af Indbo- Hus-, Sommerhus-, Bil-, Elbil- og Ulykkesforsikring.

Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.

Medicinsk forhåndsvurdering: Hvis du har eksisterende sygdomsforløb, skal du inden en rejse få lavet en medicinsk forhåndsvurdering. Dette gøres via SOS International her.

Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, mm. Du finder Mit Aros her.

Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.

Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.

Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.

Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.

Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.

Årsrejseforsikring: En Årsrejseforsikring er et tilvalg til din Indboforsikring. Den dækker hele husstanden ved rejser på op til 60 dage, men kan udvides til 90 dage. Det er op til dig, om Årsrejseforsikringen skal dække i Europa eller hele verden. Har du Aros Ung Indboforsikring, kan den forlænges til 6 måneder.

Forbehold: Denne ordbog kan  have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser under https://www.aros-forsikring.dk/forsikringer/forsikringsbetingelser/


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Betingelser for Indboforsikring Betingelser for Indboforsikring

(Vær opmærksom på, at du kan
have andre betingelser som
kunde hos Aros Forsikring - se
dine betingelser under "Mit Aros").

Forsikringsbetingelser

Har du allerede forsikringen? Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.
OBS. For at se betingelser for årsrejseforsikringen, skal du kigge under din indboforsikring. 

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen

7010 4222  

 


 

Andre forsikringer til dig

Indboforsikring
Indboforsikring Sumløs – inklusiv ID-Sikring, Web CLEAN-UP, tricktyveri og
psykologisk krisehjælp.
Læs mere
Ulykkesforsikring
Ulykkesforsikring Vi dækker varigt mén fra 5 % i forbindelse med personulykker.
Læs mere
Bilforsikring
Bilforsikring Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn
– uden ekstra selvrisiko.
Læs mere
Husforsikring
Husforsikring Sikrer dig mod skader forårsaget af brand, storm, vand og frost.
Læs mere