Har du styr på forsikringerne inden vinterferien?
Et uheld på skiferien kan gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har de rette forsikringer. Så det er en god idé, at du sørger for at have styr på forsikringerne inden ferien.
Her er nogle af de vigtigste ting, du skal have styr på:
Er du dækket i tilfælde af et uheld, der kræver hjemtransport?
- En undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Forsikring og Pension (læs mere her) viser, at hver tredje dansker tror, at det blå EU-sygesikringskort dækker hjemtransport, så længe man rejser inden for EU. Derudover tror hver fjerde, at kortet dækker ligesom en rejseforsikring.
- Begge dele er dog forkerte. Disse udgifter vil skulle dækkes af en Rejseforsikring, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at du har den korrekte dækning, inden du tager afsted.
Erstatningsrejse ved skiferie:
- Du kan få en udvidet dækning på din Rejseforsikring. Har du bestilt en skiferie på minimum 5 dage, og skulle uheldet være ude i den første halvdel af din skiferie, har du mulighed for en erstatningsrejse.
Det blå EU-sygesikringskort
Gælder dit blå EU-sygesikringskort stadig?
- Husk at medbringe dit blå EU-sygesikringskort på skiferien – men husk også forinden at tjekke, om det stadig er gældende. Det tager mellem 2 og 3 uger at få det blå EU-sygesikringskort, hvis det er udløbet. Læs mere på borger.dk
Har du en Ansvarsforsikring via din Indboforsikring?
- Ansvarsforsikringen er uundværlig, for det er den, der skal dække dig, hvis du bliver gjort erstatningsansvarlig for en skade. Skulle du ramme en anden skiløber på pisten, og vedkommende kommer til skade, vil det være denne forsikring, som skal dække skaden. Hvis du ikke har en Ansvarsforsikring, bliver du personligt gjort erstatningsansvarlig, og det kan blive dyrt.
Kør-selv-skiferie
- I tilfælde af en skade på kørselv-ferien skal du anmelde din skade på SOS Internationals hjemmeside.