
Hvorfor er indboforsikringen så vigtig?
Er den der indboforsikring virkelig så vigtig? JA! Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor du aldrig bør spare din indboforsikring væk.
De fleste forbinder nattelivet med højt humør og god stemning, men indimellem kan en tur i byen godt blive lidt for spændende. I denne artikel får du overblik over, hvordan du er dækket, hvis du får stjålet din taske, eller den bliver væk i garderoben.
Får du stjålet din taske, pung eller andre ejendele under en bytur, er det vigtigt, at du hurtigst muligt melder tyveriet til politiet. Herefter kan du anmelde tyveriet til os. Det er din indboforsikring, som dækker stjålne ejendele.
Du har bedt din veninde om at holde din taske, og pludselig er den væk. Er tasken blevet stjålet, skal du hurtigst muligt anmelde tyveriet til politiet. Herefter kan du anmelde tyveriet til os. Det er vigtigt, at du kan godtgøre for, at tasken er blevet stjålet, hvis din indboforsikring skal dække dig. Efterlad aldrig dine ejendele sammen med personer, du ikke kender godt.
Du har afleveret din taske i diskotekets garderobe, men da du skal hente den, kan personalet ikke finde den. Fordi du har efterladt din taske under ansvarligt opsyn, dækker din indboforsikring selvfølgelig tabet, og du kan derfor anmelde de bortkomne ejendele til os.
Du har efterladt din taske uden opsyn, og da du kommer tilbage, er den væk. Forsikringen dækker ikke ejendele, der er bortkommet, mens de var uden opsyn, men er du af den opfattelse, at tasken er stjålet, skal du selvfølgelig stadig anmelde tyveriet til politiet. Vi anbefaler, at du altid sørger for at være i nærheden af din taske, når du er i byen – med mindre du kan efterlade den sikkert i en garderobe.
Du har selv ansvaret for at huske de ejendele, du medbringer, når du tager i byen, og din taske er derfor ikke dækket af din indboforsikring, hvis du glemmer den. Vi opfordrer dig til altid at tjekke en ekstra gang, at du har husket alle dine ting, når du går fra sted til sted, eller når du tager hjem.
Er du i tvivl om, hvordan du er dækket af dine forsikringer, eller har du spørgsmål og brug for hjælp? Vi står klar til at hjælpe dig med at forstå dine forsikringer og hjælpe dig med at vælge de forsikringer, der matcher dine behov og ønsker. Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få et tilbud på dine forsikringer.