Det indeholder ID-Sikring:
Forebyggelse af identitetstyveri
Du får adgang til 24 timers telefonservice med rådgivning om, hvordan du forebygger identitetstyveri, herunder hvordan identitetstyveri kan finde sted, og hvad du bør være opmærksom på.
Opdagelse af identitetstyveri
Du tilbydes hjælp til at opdage mulig svindel og fastslå, om økonomiske uregelmæssigheder har fundet sted som følge af identitetstyveri, skabe overblik over økonomiske uregelmæssigheder og eventuelle betalingsanmærkninger, bl.a. registreringer hos RKI og andre skyldnerregistre.
Begrænsning af identitetstyveri
Du kan få hjælp til at iværksætte tiltag for at begrænse konsekvenserne af identitetstyveri og forebygge økonomiske tab, tage kontakt til kreditorer og afvise uberettigede pengekrav samt gøre indsigelse mod eventuelle uberettigede betalingsanmærkninger.
Juridisk bistand
Hvis det ikke er muligt at afvise uberettigede pengekrav og betalingsanmærkninger som følge af identitetstyveri uden juridisk bistand, dækkes udgiften hertil.
Din guide til mere sikkerhed
Sådan beskytter du dig mod identitetstyveri med 8 gode vaner
1. Hold personlige oplysninger for dig selv
Beskyt dit CPRnummer, bruger-id eller adgangskode og oplys det ALDRIG over telefonen, på SMS eller i e-mails.
2. Riv personfølsomme papirer i stykker
Riv papir med personlige oplysninger i stykker, inden du smider det i skraldespanden. Anskaf dig eventuelt en makulator, hvis du ofte har behov for at komme af med personfølsomme oplysninger.
3. Lås postkassen og benyt dig af nabohjælp
Sørg altid for, at din postkasse er aflåst. Bed venner eller naboer om at tømme postkassen, når du er bortrejst.
4. Beskyt computeren med filtre og gennemtænkte kodeord
De fleste identitetstyverier sker på internettet. Derfor er det en god vane at have en firewall, et virusprogram, et spamfilter og et phishing-filter. Vær både omhyggelig og kreativ med dine personlige adgangskoder, eftersom en ID-tyv ofte ved mere om dig, end du tror, og derfor kan have kvalificerede gæt på dine kodeord.
5. Kontrollér dine kontoudskrifter
Gør det til en vane at kontrollere dine kontoudtog, så du kan se, om der er foretaget nogle ukendte transaktioner. Hold også øje med, om du modtager forventede fakturaer regelmæssigt. Fordi?
6. Beskyt dit personnummer
Oplys ikke dit personnummer, medmindre det er påkrævet og aldrig til nogen, som du ikke kender tilstrækkeligt til. Vær i det hele taget påpasselig med at give oplysninger til personer, der henvender sig uopfordret.
7. Vær kritisk overfor salgshenvendelser
Vær forsigtig med hvilke oplysninger du giver, hvis du får telefonopkald, breve eller mails fra firmaer, der vil sælge noget til dig. Lad være med at åbne eller besvare e-mails, hvis du ikke ved, hvem de kommer fra.
Desværre er it-kriminalitet ofte meget udspekuleret. Det betyder, at nogle er rutineret i at imitere kendte virksomheder og offentlige institutioner, derfor kan det være svært at gennemskue, om en mail er falsk.
Det er derfor vigtigt at huske, at politiet, din bank, Nets, Skat eller andre offentlige myndigheder ALDRIG vil bede dig udlevere oplysninger om dit MitID eller betalingskortoplysninger i telefonen eller i en e-mail.
Tip! Når du vil ind på din banks hjemmeside, er det bedre at indtaste adressen selv end at klikke på et link fra en e-mail eller lignende.
8. Tag initiativ til at diskutere sikkerhed
Tal med dine nærmeste – venner og familie – om internetsikkerhed – også eventuelle børn, så I deler erfaringer og ideer til, hvordan sikkerheden kan opgraderes.