APP hjælper dig ved biluheld på rejsen

Hvis bilulykken eller nedbrud på bilen rammer dig på Europas motorveje f.eks. i sommerferien, kan du nu få hjælp af en ny gratis app. Den hedder Rødt Kort og kan downloades i App Store og Google Play.

APP - hjælper dig ved biluheld på rejsen


Med app'en på telefonen kan de danskere, der har en kaskoforsikring på deres bil nemt tilkalde hjælp, hvis ulykken rammer.

Det er forsikringsselskaberne der, via brancheorganisationen Forsikring & Pension og SOS International, har udviklet app’en.

App’en skaber tryghed på rejsen, fordi man nemt med få klik f.eks. kan tilkalde lokal autohjælp.

Med app’en kan danskerne også nemt anmelde skaden til SOS International og nemt kontakte lokalt politi, brandfolk og ambulance.

Helt konkret sørger app’en for at indsamle blandt andet GPS oplysninger om stedet for ulykken og sende dem videre til SOS Internationals alarmcentral. 

Derefter kontakter SOS International den ulykkesramte med det samme for at arrangere den bedste hjælp.

Med en Rødt Kort app på telefonen, bliver det meget nemmere for danskerne at håndtere en ulykke, når de er på bilferie i Europa.

 

App'en kræver lokaliseringstjenester

Forsikringstageren skal være opmærksom på, at app’en kun kan afsende assistancemelding, hvis den har tilladelse til brug af lokaliseringstjenester. Hvis app’en ikke har tilladelse, kan forsikringstageren slå det til under telefonens menupunkt: Indstillinger-Anonymitet-Lokalitetstjenester.

Hvis du ikke kan få forbindelse til datanetværket, vil app’en ved åbning advare om manglende dækning og tilbyde at ringe op til SOS Internationals dansktalende vagtcentral i stedet.

Rødt kort app’en hjælper dig med følgende

 

  • Tilkalde vejhjælp i Europa
  • Vise SOS International, hvor bilen er
  • Anmelde skaden til SOS International
  • Gemme oplysninger om bruger og køretøj
  • Give indblik i forsikringsvilkår for det Røde Kort
  • Oversætte informationerne til flere sprog
  • Give kontaktinformationer til SOS International
  • Give kontaktoplysninger til lokalt politi, ambulance og brandmyndighed ud fra GPS-positionen

 

SOS International betaler

Rødt kort dækker kommunikationen med SOS International, herunder telefonudgifter.

Læs mere på SOS Internationals hjemmeside www.sos.dk


 

Bilforsikring Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn – uden ekstra selvrisiko.
Læs mere
Indboforsikring Sumløs – inklusiv ID-Sikring, dækning af tricktyveri og psykologisk krisehjælp.
Læs mere
Ulykkesforsikring Dækker personskade og deltagelse i farlig sport, gokartløb eller historisk/klassisk motorløb.
Læs mere
Husforsikring Sikrer dig mod rådskader, der har betydning for
træets bære- eller funktionsevne.
Læs mere
Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev