Har du en akut bygningsskade på dit hus eller sommerhus?

Hvis du har en hus- eller sommerhusforsikring hos Aros Forsikring, så er du sikret ved f.eks. en akut indbruds-, storm- eller skybrudsskade på dit hus eller sommerhus.

Har du akut brug for hjælp til afdækning og vandsugning?

Ring straks til os på 8734 5099. I hverdagene vil du fra kl. 8 – 16 få fat i en af vores skadebehandlere, der straks kan sende Skadeservice ud.

Sker skaden udenfor vores åbningstid, skal du også kontakte os på 8734 5099, hvor du bliver viderestillet til en døgnåben telefon ved at taste 1.

Vi anbefaler:

Du bør ikke lade skader blive repareret eller smide eventuelt ødelagte genstande ud, før du har anmeldt skaden og hørt fra os. Gem endvidere kvitteringer til nødvendige udgifter til f.eks. affugter, afdækning, vandstøvsuger og andet udstyr.