

Aros Forsikring til Classic Race i Viborg
I kristi himmelsfartsferien deltog vi til Classic Race i Viborg, hvor dagene bød på diverse konkurrencer, uddeling af goodiebags og en masse snak om biler og veteranbiler.
Som de bilentusiaster, vi er, faldt det os meget naturligt at have en stand til Classic Race i Viborg, hvor vi stod sammen med vores venner og samarbejdspartnere fra High On Cars.
Standen var pyntet fint med vores veteranbiler, hvor man blandt andet kunne se en Morris Mascot fra 1978, en Volkswagen T2 fra 1969 og en Fiat 500 fra 1967. I samarbejde med High on Cars havde vi desuden lavet en lodtrækning, hvor den heldige vinder kunne tage Fiatten med hjem. Lørdag kl. 18 blev vinderen fundet. Stort tillykke med din nye veteranbil!
Foruden en spændende konkurrence havde vi gang i andre aktiviteter, hvor vores velbesøgte stand bød på corn hole, Aros-goodiebags og et bil-spil med et legosæt af en Porsche 911 som præmie til førstepladsen de tre dage.
Forinden Classic Race havde vi fornøjelsen af at udlodde to VIP-billetter til heldige kunder, der kunne opleve løbet på tæt hold. Vi udloddede desuden også en velgørenhedstur på racerbanen, hvor en heldig vinder kunne få pulsen op i en Lamborghini.
Aros Forsikring har en særlig kærlighed til veteranbiler
Hos Aros Forsikring brænder vi for veteranbiler, og vi deler vores mange kunders glæde ved at køre i gamle biler. Vi ser veterankøretøjer som et af vores kerneområder, og derfor gør vi os umage for at kunne tilbyde dig den bedste veteranforsikring med unikke fordele og solide tilvalgsdækninger, der gør det sikkert for dig at have en veteranbil.