Aarhusiansk forsikringsselskab siden 1921

Vores historie
Aros Forsikring blev i sin tid grundlagt i Aarhus på andelsbevægelsens principper om ejerskab og demokrati. Sådan er det stadig idag, og det er vi stolte af.
For som kundeejet forsikringsfællesskab handler Aros Forsikring om os alle sammen – om fællesskabet. Det er derfor med den største vilje, at vi hjælper kunderne med personlig rådgivning, effektiv skadebehandling og ordentlige forsikringsløsninger. Ligesom det er med den bedste vilje, at vi hvert år giver alle vores kunder meget mere sikkerhed for pengene.
1921 - Selskabet etableres og får sit navn
Sammen med købmanden Josias Andersen fra Skanderborg besluttede sagfører I. Mikkelsen og bogtrykker E. Hestbek – begge fra Aarhus – at etablere deres eget forsikringsselskab i 1921. Med en startkapital på bare 5.000 kroner var det på dette tidspunkt en dristig affære for de tre østjyske stiftere at etablere et forsikringsselskab – og det på trods af, at pengene havde større værdi i 1921. Stifterne opkaldte Forsikringsselskabet Aros som en hyldest til hjembyen Aarhus med dets oldnordiske navn – prisværdigt kort og velklingende, nemt at huske, nemt at udtale. Selskabets første domicil var Søndergade 10-12 i hjertet af Aarhus, og det foretrukne kundesegment var tyende og almindelige familier, som blev tilbudt at tegne brandforsikringer, færdsels- og familieansvarsforsikringer samt stormskade- og tyveriforsikringer.
1931 - Nyt domicil i Aarhus-bygning ‘Mejlborg’
Domicilet flytter fra Søndergade til Kystvejen i den kendte Aarhus-bygning Mejlborg. Svend Aage Møllet Kristensen ansættes som direktør.
1937 - Kontoret flyttes til Sct. Knudsgade 3, Aarhus
Kontoret flyttes til Sct. Knudsgade 3, Aarhus.
1944 - Kontor ødelægges ved en Schallburgtageaktion
30. september ødelægges Aros Forsikring kontoret i Sct. Knudsgade ved en Schallburgtageaktion. Alle selskabets
ca. 22.000 begæringer reddes, så porteføljen kan rekonstrueres. Aros forsikring flytter i lejede lokaler i Frederiksgade, Aarhus, som først fraflyttes 40 år senere.
1984 - Kontoret rykker til Stenkildevej i Viby
Aros Forsikring flytter fra Frederiksgade 1 i Aarhus til Stenkildevej i Viby J., hvor et helt nyt kontorhus er opført.
2002 - Nyt domicil på 8. og 9. etage på Viby Ringvej
Aros Forsikring flytter til Viby Ringvej 4B,, Viby J. hvor kontoret ligger på 8. og 9. sal. Kontoret bliver istandsat til et moderne og lyst kontormiljø.
2008 - Morten Dissing tiltræder som direktør
Morten Dissing træder ind som direktør for Aros Forsikring. Medio 2008 udmeldes en klar vision: Aros Forsikring vil være familiens bedste forsikringsselskab.
2010 - Omstruktureringer med et mål om endnu bedre kunderservice
Omstrukturering af vores salgsteam. Kundeservice bliver etableret med kontorassurandører, for at kunder får en endnu bedre kundeservice. Nu kan kunderne også ringe ind til kunde- service og tegne forsikringer.
2016 - Aros Forsikring scorer højt på kundeservice
Aros Forsikring er med i EPSI Ratings nationale kunde- undersøgelse og bliver nr. 4 i kundetilfredshed blandt alle forsikringsselskaber. Den placering holder og forbedrer vi i de kommende 5 år. I 2020 kommer Aros Forsikring på en 2. plads.
2018 - Indvielse af ny forsikringsbutik på Park Allé
Aros Forsikring åbner forsikringsbutik på Park Allé i Aarhus C. Vi er dermed det eneste forsikringsselskab i midtbyen og øger selskabets synlighed. Selskabet har skabt sikkerhed for byens borgere siden 1921, hvor det blev grundlagt som Aarhus' første og stadig eneste lokalt funderet forsikringsselskab. Med et glimt i øjet kan man dermed sige, at Aros vender tilbage til midtbyen.
2021 - 100-års jubilæum
Aros Forsikring fejrer 100 års-års jubilæum. Mange bruger deres jubilæer til at se tilbage - vores fokus har været at se fremad mod nye strategiske tiltag for at styrke vores konkurrencekraft til gavn for vores kunder.

Aros Forsikring i dag
Vi ser det som vores fineste purpose at blive det mest anbefalede forsikringsselskab i Danmark ved at gøre en forskel for det enkelte individ, men også med fokus på fællesskabet. Det har vi gjort siden 1921, og det vil vi altid gøre.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
