

Spørgsmål og svar til betaling
Har du brug for hjælp til din betaling? Læs vores spørgsmål og svar og se, om du kan finde svaret her.
Populære spørgsmål til betaling
Kan jeg betale med MobilePay?
Det er desværre ikke muligt at betale med MobilePay. Du kan enten betale med Betalingsservice eller girokort.
Hvad betaler jeg for mine forsikringer lige nu?
På Mit Aros kan du ved under hver forsikring se din årlige pris. Hvis du betaler månedlig eller halvårlig, skal du huske at tillægge et 3% gebyr til beløbet grundet øget administration.
Hvordan ændrer jeg mine betalingsoplysninger?
Du kan ændre dine betalingsoplysninger ved at ringe eller maile til din faste kontaktperson eller vores kundeservice på 7010 4222.
Jeg vil gerne have månedlig betaling: Kan jeg det?
Du kan vælge månedlig betaling, hvis du har valgt Betalingsservice. Vær opmærksom på, at du ved halvårlig og månedlig betaling betaler et tillæg på 3 % grundet øget administration. Ønsker du at skifte til månedlig betaling, bliver betalingen ændret fra den dato, hvor du plejer at betale for dine forsikringer. Betaler du fx dine forsikringer den 1. maj hvert år, kan vi ændre til månedlig betaling fra denne dato.
Jeg kan ikke se jeres opkrævninger i e-Boks?
Betaler du via Betalingsservice vil vores opkrævninger fremgå af din PBS-oversigt. Er du ikke tilmeldt Betalingsservice, så vil du modtage dine opkrævninger i e-Boks.
Jeg har indbetalt for meget. Hvad gør jeg?
Vi trækker altid fremtidige opkrævninger den 10. dag i hver måned. Hvis du fx afmelder din bilforsikring den 19. december, så er trækket sket for januar måned, som du derfor vil blive opkrævet normalt. Dette vil dog blive rettet i februar-opkrævningen, hvor det skyldige beløb til dig modregnes.
Du vil altid få dine penge retur, når en forsikring ophører. Udbetalingstidspunktet afhænger af, hvornår du har opsagt forsikringen.
Hvad betaler jeg for Betalingsservice?
Tilmelder du regningerne til Betalingsservice koster det kun 10 kr. pr. betaling.
Hvordan tilmelder jeg betalingsservice?
Du kan selv tilmelde dine forsikringer til Betalingsservice – og det er både hurtigt og nemt. Alt, du skal gøre, er at udfylde formularen på denne side.
Jeg er tilmeldt betalingsservice – Hvorfor får jeg er girokort?
Er du tilmeldt Betalingsservice, opkræver vi kun via girokort, hvis din bank eller du har afvist trækket.
Hvorfor er mine forsikringsbetalinger højere i januar?
Hvis du betaler månedsvis opkræver vi de årlige afgifter til staten i januar hvert år. I februar vil din betaling blive det samme igen.
Alle gebyrer og afgifter fremgår af denne side her.
Hvad koster det ekstra at betale månedsvis
Vær opmærksom på, at du ved månedlig betaling betaler et terminstillæg på 3 % grundet øget administration.
Hvorfor opkræver I mere end mine forsikringer koster?
Hvis prisen på din forsikring er ændret, kan der være forskellige årsager til dette:
Gebyrer og afgifter
Udover prisen på din forsikring, opkræver vi et gebyr på 10 kr. pr. betaling via betalingsservice og 25 kr. pr. opkrævning ved betaling via girokort. Derudover opkræver vi skadeforsikringsafgifter til Staten f.eks. stormflodsafgift og lovbestemte bidrag til Garantifonden i bestemte måneder. Derfor kan din månedlige eller halvårlige betaling variere. Skadeforsikringsafgiften udgør 1,1 % af prisen på dine forsikringer og skal betales, hver gang du betaler dine forsikringer. Du kan læse mere om de lovpligtige afgifter og bidrag her
Opkrævningsperiode
Normalt bliver forsikringspræmien opkrævet til den 1. i hver måned, men hvis din forsikring er trådt i kraft på en anden dato, fx den 15., kan beløbet på din regning være anderledes ved den første opkrævning, da vi har taget højde for den ændrede opkrævningsperiode, så du eks. betaler for mere end 1 måned.
Ændring i din forsikring eller forsikringsforhold
Hvis du har foretaget ændringer i din forsikringsdækning, fx. Hvis du har ændret din beskæftigelse, har tilvalgt tilvalgsforsikringer eller fravalgt nogle forsikringer, ændret din selvrisiko eller er flyttet til en ny adresse, så vil forsikringsprisen ændre sig.
Hvordan udbetales forsikringspengene fra en erstatning?
Hos Aros Forsikring udbetaler vi som udgangspunkt din erstatning til din NemKonto omkring den 10. dag i hver måned. Fra vi har godkendt en erstatning, går der normalt 2-3 bankdage, før pengene står på din konto.
Fandt du ikke et svar på dit spørgsmål?
