
Hvorfor er indboforsikringen så vigtig?
Er den der indboforsikring virkelig så vigtig? JA! Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor du aldrig bør spare din indboforsikring væk.
Er der nogen, som stikker af med din højtaler, skal du hurtigst muligt anmelde tyveriet til politiet. Herefter kan du anmelde tyveriet til os. Det er din indboforsikring, som dækker stjålne ejendele. Det er vigtigt, at du ikke efterlader din højtaler eller andre genstande uden opsyn. Sørg derfor for, at dine venner eller veninder holder øje med dine ting, hvis du eksempelvis skal på toilettet.
Man kan hurtigt gå hen og blive tørstig, når man befinder sig i parken på en dejlig sommerdag. Spilder du (eller andre personer) øl eller sodavand på din højtaler, så den kortslutter, er det din indboforsikring, som dækker. Vi anbefaler, at du stiller højtaleren et sted, hvor den ikke er i umiddelbar fare i forbindelse med væltede eller tabte drikkevarer.
Kommer du ved et uheld til at tabe din højtaler, så den går i stykker, er det elektronikforsikringen, som dækker dig, såfremt din højtaler ikke er ældre end fem år gammel. Som ved øvrige skader på ejendele beder vi dig altid om at sende en kvittering, så vi kender højtalerens købsdato, mærke og værdi.
Det er dit ansvar at huske de ejendele, du medbringer, og din højtaler er derfor ikke dækket af forsikringen, hvis du glemmer den. Husk derfor altid at tjekke en ekstra gang, at du har husket dine ejendele, når du forlader parken, bussen eller andre områder, hvor du har gjort ophold.
Din højtaler kan blive konfiskeret, hvis politiet vurderer, at du spiller for højt og er til gene for andre. Får du konfiskeret din højtaler, er den ikke dækket af hverken indboforsikring eller elektronikforsikring, da der ikke er tale om en skade. Vi opfordrer dig derfor til, at du udviser hensyn, når du spiller musik et offentligt sted – så er du nemlig helt sikker på, at du får din højtaler med hjem igen.
Er du i tvivl om, hvordan du er dækket af dine forsikringer, eller har du spørgsmål og brug for hjælp? Vi står klar til at hjælpe dig med at forstå dine forsikringer og hjælpe dig med at vælge de forsikringer, der matcher dine behov og ønsker. Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få et tilbud på dine forsikringer.