Har du valgt Rejseforsikring Europa, dækker din afbestillingsforsikring i det geografiske Europa, Færøerne, Grønland, Storbritannien, Irland, Malta, De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira samt i den europæiske og asiatiske del af Tyrkiet og i den tyrkiske og græske del af Cypern. Desuden er Rusland indtil Uralbjergene, Hviderusland, Ukraine og Kasakhstan omfattet af Europa-dækningen. Har du valgt Rejseforsikring Verden, dækker din afbestillingsforsikring hele verden.
Afbestillingsforsikringen dækker private ferierejser, studierejser, humanitært ulønnet arbejde og ulønnet praktikophold i det geografiske område, der er anført på policen (det vil sige Europa eller Verden).
Afbestillingsforsikring dækker, fra du køber en rejse, til du tager afsted. Vær opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal købes minimum 14 dage før afrejse. Du må ikke kende til årsagen til, at du må afbestille, på det tidspunkt, du enten køber rejsen eller afbestillingsforsikringen, eller på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.
Afbestillingsforsikringen er et tilvalg til din rejseforsikring. Det betyder, at du skal have tegnet en rejseforsikring her hos os, før du kan tegne en afbestillingsforsikring.
Ønsker du at kende prisen på din rejseforsikring, kan du bruge vores prisberegner her. Vil du gerne høre mere om vores rejseforsikring og vores dækninger, eller har du brug for et generelt forsikringstjek, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7010 4222. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00 – og vi har ingen telefonkø.