AP Ungdomsforsikring

Har dine forældre valgt at tegne en AP Børneforsikring til dig, kan du, når du fylder 18 år, vælge at tegne fortsættelsesforsikringen AP Ungdomsforsikring. AP Ungdomsforsikringen indeholder dækning for visse kritiske sygdomme, méngradserstatning ved sygdom og dødsfaldsulykker, frem til du fylder 28 år.
AP Ungdomsforsikring (kritisk sygdom)

Hvornår kan jeg tegne AP Ungdomsforsikring?

Du kan tegne AP Ungdomsforsikring, når du fylder 18 år, hvis du i forvejen har en AP Børneforsikring (et tilvalg til din ulykkesforsikring). Det er vigtigt, at du får tegnet AP Ungdomsforsikring i forbindelse med, at din AP Børneforsikring ophører, da du ellers ikke vil kunne tegne den.

Hvor meget får du udbetalt?

Hvor meget, du får udbetalt, afhænger af flere forskellige faktorer. Du kan læse mere om dækningerne og erstatningssummerne herunder.
 

Strakserstatning ved visse kritiske sygdomme
AP Ungdomsforsikringen giver en strakserstatning på kr. 100.000, der udbetales som et engangsbeløb, hvis du fx får kræft, muskelsvind, sklerose eller en anden af de kritiske sygdomme, unge kan blive ramt af. Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges på.
 

Varigt mén efter visse kritiske sygdomme
Det kan for eksempel være, hvis du har fået konstateret forværring af helbredstilstanden, og sygdommen giver senfølger, der udvikler sig til varige mén. AP Ungdomsforsikring giver også erstatning, hvis du får en méngrad på minimum 5 % efter sygdommen, og dette ikke kan henføres til et ulykkestilfælde. Méngradserstatningen ved sygdom har en maksimumsum på 1.000.000 kr. Får du fx en méngrad på 5 %, vil du dermed være berettiget til en erstatning på 50.000 kr.

Dødsfaldssum
Dør du på grund af ulykke eller sygdom, modtager dine pårørende 50.000 kr. som et engangsbeløb. Dødsfaldssummen er oprettet som en gruppelivsforsikring uden opsparing, og denne gruppelivsforsikring dækker hele døgnet og i hele verden.

Hvor længe dækker AP Ungdomsforsikring?

AP Ungdomsforsikring dækker dig, til du fylder 28 år. Herefter bortfalder den automatisk.

Hvorfor skal du tilvælge AP Ungdomsforsikring?

Mange tror, at deres indboforsikring eller ulykkesforsikring dækker, hvis de bliver alvorligt syge, men sådan forholder det sig ikke. Din almindelige ulykkesforsikring dækker dig ikke, hvis du fx får en kritisk sygdom, som kræver ekstra pleje i hjemmet og/eller giver varigt mén. I samarbejde med AP Pension tilbyder vi derfor AP Ungdomsforsikring, som sikrer dig økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg.

Gå tilbage til AP Børneforsikring >>

 

 


 

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Læs forsikringsbetingelserne herunder: 

Betingelser for AP ungdomsforsikring
Faktaark

 

Forsikringsbetingelser

Har du allerede en forsikringen hos Aros Forsikring? Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen

7010 4222