

17-årige må nu køre uden ledsager – men der er regler for registrering og forsikring
Fra den 1. juli 2025 kan 17-årige med kategori B-kørekort køre bil uden ledsager i tidsrummet kl. 05–20. Med de nye regler følger også ændrede krav til forsikring og registrering. Det er vigtigt, at både de unge bilister og deres forældre er klar over, hvad der skal til for at være korrekt dækket af forsikringen.
Opdateret 21/09-2026
Sådan forsikres du som 17-årig bilist
Ændringen stiller nye krav til, hvordan den 17-årige skal forsikres og registreres.
Du er ikke forsikret, hvis …
- Du kører uden ledsager udenfor tidsrummet fra 05–20
- Du ikke er registreret som fast bruger af en bil, du jævnligt kører i
- Bilen ikke er omfattet af en ansvarsforsikring, eller hvis forsikringen ikke dækker unge førere
Hvornår skal du registreres som fast bruger af en bil?
Du skal registreres som fast bruger af en bil, hvis du som 17-årig:
- Ejer en bil
- Kører jævnligt i en bil, som for eksempel dine forældre ejer
- Har ret til at bruge et køretøj i 30. dage eller mere
Sådan bliver den 17-årige registreret som fast bruger af bilen
Tidligere var det kun muligt for den 17-årige bilist at registrere sig som fast bruger af bilen ved at møde fysisk op ved en nummerpladeoperatør.
Fra d. 23. september 2026 kan den 17-årige selv registrere sig som ejer eller bruger af et køretøj direkte i Motorregistret. Læs mere på Motorstyrelsens hjemmeside.
Kontakt os, hvis du er i tvivl om dine forsikringer
Har du spørgsmål til, hvordan du som 17-årig eller forælder til en 17-årig skal forsikres? Vi sidder klar til at hjælpe dig, og for os er intet spørgsmål for stort eller for småt. Du kan kontakte os ved enten at ringe til os på 7010 4222 eller skrive en mail på aros@aros-forsikring.dk.
