Fotograf: Nikolaj Tange Kristiansen, F&P
Alle har en rolle og et ansvar - uanset om man er en af Danmarks største forsikringskoncerner eller Aros Forsikring.
I går havde vores direktør Morten Dissing fornøjelsen af at deltage i brancheforeningen F&P - Forsikring og Pensions årsmøde: “Vandet kommer - men hvor er planen?”. Med over 500 deltagende fra branchen blev der dykket ned i, hvordan vi kan håndtere de vejrmæssige udfordringer med et stærkt stigende antal skybrud, stormfloder og oversvømmelser. Udfordringer som både økonomisk og bæredygtigt løses bedst, hvis vi som samfund igangsætter forebyggende klimasikring.
Netop denne problemstilling stod i fokus, da Morten Dissing - sammen med andre i forsikringsbranchen - drøftede, hvorvidt forsikringerne kan holde til den store mængde vand, der allerede nu er en realitet.
En meget spændende dag med en højaktuel problemstilling, der gør det tydeligt, at vi skal handle nu med konkrete tiltag for at sikre os bedre – for vandet kommer!