Vi styrker fællesskabsfølelsen
Som kundeejet selskab ligger det i Aros Forsikrings DNA at styrke fællesskabsfølelsen, passe på hinanden og bekæmpe ensomhed. Derfor har vi også en lang tradition for at samarbejde med veteranklubber, billardklubber og sportsforeninger. Her kan medlemmerne dyrke deres hobby med ligesindede i et klubfællesskab, der skaber venskaber på tværs af aldre og bekæmper ensomhed i samfundet.
Aros Forsikring Donationen
I 2021 har Aros Forsikring haft 100 års jubilæum. Vores passion for veteranbiler udspringer af det faktum, at de er vigtig kulturarv, der bringer smil frem på folks læber og vækker minder om en svunden tid.
Aros Forsikring Donationens samarbejde med veteranklubber styrker derfor ikke blot fællesskabsfølelsen, men sikrer også beskyttelsen af klassiske biler og veterankøretøjer, ligesom viden om veterankøretøjer bevares for eftertiden, så vores fælles kulturhistorie ikke går tabt.
Vi støtter lokalsporten og gør en forskel
Ved at støtte sporten og andre fritidsinteresser kan vi være med til at skabe nogle rammer, som kan øge trivslen for danskerne. Gennem ”Vær Aktiv” kampagnen kan vores samarbejdsforeninger og -klubber motivere deres medlemmer til at tage et forsikringsmøde hos Aros Forsikring og derigennem få økonomisk tilskud til klubben. Vi samarbejder allerede med en lang række foreninger, klubber og hjælper til at støtte lokale aktiviteter.
Vi støtter Kræftens Bekæmpelse
Desuden har Aros Forsikring et langvarigt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der hver dag kæmper med en sag, som desværre berører de fleste danskeres sundhed.