Står som ny
Hendes Hillman Minx er lige blevet sat i stand fra A til Z.
- Der er lavet rust, og bilen er blevet malet om i den helt originale farve. Det gamle indtræk af nappa er blevet erstattet med læder, og der er kommet nye tæpper, der er blevet hentet hjem fra et firma i England, der har de originale ting på lager, siger hun. Gennem årene har faderen også lavet justeringer.
- Den er født med et 6 volts batteri, men det skiftede min far i 60'erne til et 12 volts. Den har elbagrude, og den fik tågelygter. Da det blev indført, at man skulle køre med kørelys, lavede min far en løsning, der samtidig aktiverede baglygterne, siger hun.
I slutningen af 90'erne flyttede Ena Pedersen fra Fyn til det sønderjyske til byen Løgumkloster, og her fik hun sig en lille overraskelse.
- Jeg fandt ud af, at der var en mand i byen, der arrangerede englændertræf for biler som min egen. Men på det tidspunkt, stod min bil mest i garage, og jeg brugte min fritid på at ride, fortæller hun.