Skønheden kommer indefra

En af de fascinerende ting ved de klassiske biler er slet og ret, at de er så forskellige fra moderne biler. I gadebilledet genkender man dem på lang afstand, når deres chromindrammede vinduer glimter i solen, når den klare primærfarve skiller sig ud fra de moderne sorte, når udstødningslyden højlydt udtrykker, hvordan motoren lige har det den dag.

Det er de små forskelle, som den tilfældige beskuer i gadebilledet falder for. Men bag den blanke lak gemmer der sig endnu en klassikeroplevelse, som man ikke bør snyde sig selv for: Ligeså forskellige de ydre former er fra nutidens biler, ligeså forskellige er de indre så sandelig.

Udstyr i kabinen

Det er endda lige før, at det indre i endnu højere grad end det ydre afspejler de nationale forskelle, som bilerne engang bød på: Britiske biler var prydet af træ, franske biler af velour, italienske biler af instrumenter, amerikanske biler af plastik, tyske biler af – ingenting! I hvert fald var de sidstnævnte typisk mere spartanske i det synlige udstyr i kabinen, og kvaliteten lå i højere grad i – ja, i selve kvaliteten.

Mercedes' Tex-betræk fik således ry som uopslideligt, men intet læder patinerede så smukt som en Jaguars, og ingen kabiner var mere komfortable end Citroëns. Ingen biler havde flere eller smukkere askebægre end Pininfarinas – og ingen formåede som amerikanerne at få en bils kabine til at ligne en jukebox!

Jo, der var forskel på biler dengang, også indvendigt. Så næste gang du møder en klassiker på din vej, så husk at nyde dens interiør: Det fortæller også en historie – og hvis ejeren kommer forbi, så kan det være han vil uddybe den.