Michael Kuehn har kørt til træf i sin VW Karmann Ghia sammen med hustruen i hele Europa, og lyden fra den firecylindrede motor er let genkendelig.
Michael Kuehns første bil var en ”boble”. Den ikoniske bilmodel fra VW. Nu har han hele to af en anden model, Karmann Ghia, i garagen. De er bygget på en VW-ramme, men udtrykket er lidt anderledes end Boblen.
- Jeg synes jo, at den er mere elegant at se på. Der er noget herregård over den. Den har de der italienske linjer, som man også ser i de ældre Porsche-modeller, men ejere af Boblen synes jo ikke, at det er en rigtig folkevogn, siger han med et skævt smil.
Familiens to ”hverdagsbiler” står under tag i en åben garage i indkørslen, mens de to specialbiler står lunt og godt beskyttet mod vejr og vind i en fuldmuret dobbeltgarage. Begge er Type 14, den ene en coupé, den anden en cabriolet, som var den første udgave af Karman Ghia. Siden kom Type 34 og TC.
- Karmann Ghia'en blev aldrig det store hit herhjemme, fordi man for samme pris kunne købe en firedørs, sekscylindret familiebil, siger han.
Så meget motorkraft er der ikke i hækmotoren på en Karmann Ghia.
- Den har jo ikke mange hestekræfter, og den firecylindrede boksemotor kan minde lidt om en motor på en plæneklipper, når det kommer til enkeltheden, fortæller han.
Bilen kører 12 til 13 kilometer på en liter brændstof, og den kører bedst ved de 80 kilometer i timen.
- Der skal ikke ret store bakker til, før jeg må ned i 3. gear, men jeg har jo heller ikke købt den for fartens skyld, understreger han.
Bilerne kan fås fra 80.000 kroner og opefter alt efter standen.
Bilejeren er oprindeligt fra Amager, og det er også her, han i sin tid købte sin første Karmann Ghia fra 1965. En cabriolet med nummerpladen AR 28465. Bogstaverne er den gamle områdekode for Søndre Birk på Amager, og tallene fortæller, at den først blev indregistreret den 28. april i 1965.
- Farven hedder seablue, og det er den oprindelige farve. Da jeg købte den, var den uringul, fortæller han. Den anden bil er en coupé, som havde stået stille i en garage i Tyskland i 29 år. Michael Kuehn var selv nede og hente den med en biltrailer.
- Den skal stå færdig om en måned, hvor jeg skal på en prøvetur til Ringkøbing, før jeg skal køre i den til Isle Of Man senere på året, siger han.
Han nyder at køre i sin bil, der får en del opmærksomhed, når den for eksempel holder parkeret ved Karolinelund i Middelfart, mens chauffør og passager forsyner sig med en is.
- Når folk ser bilen, når den holder parkeret, så kan man se, at de tænker, ”hvad er det for en bil?” Men når jeg så starter den, så er der jo ingen tvivl om, at det er en folkevogn, siger han.
Den ene af bilerne har han haft i 12 år, men de første to år gik med at renovere den. Alt på bilen er svejset, så det kræver lidt snilde at udskifte rustne dele.
- Jeg kan selv lave pladearbejde, og der var en del, der skulle skiftes. Bilerne er jo fra en tid, hvor der ikke blev tænkt på rustbeskyttelse, siger han.
Nogle ejere af gamle biler er meget påpasselige med at køre i dem, bare der er noget, der minder om regn i luften.
- Sådan har jeg det ikke. Den har kørt gud ved hvor mange kilometer, og vi har været til træf i Holland, Sverige og England i bilen. Det sidste var lidt en udfordring, fordi den kun har et meget lille sidespejl i højre side, understreger han.
- Da type 34, som jeg ikke synes er særlig køn, havde 50-års jubilæum, var vi nede og besøge Karmann-fabrikken, der stadig producerer biler, men som nu er overtaget af Volkswagen.
Han er medlem af Dansk Karmann Ghia Klub, hvor der er cirka 60 medlemmer, og han har også lagt garage til et lille træf, hvor der bliver snakket biler og hygget.
- Så får vi skiftet olie på en bil og skiftet et kabel. Der er vel cirka 100 biler i Danmark, men der er også nogle ejere af bilen, der er medlem af en almindelig folkevognsklub, siger han.
Mange af medlemmerne hjælper hinanden med stumper og gode råd om renovering af bilerne.
Efter 2. Verdenskrig så små selvstændige karosserifabrikker, at Volkswagens type 1’s platformramme var et godt grundlag for en specialbil.
Karmann var en af Tysklands største og ældste karosserifabrikker med aner tilbage til 1874. I 1951 begyndte fabrikken et samarbejde med Volkswagen, der gik ud på at afsøge mulighederne for at lave en specialbil.
Karmann forsøgte sig med nogle tegninger, der ikke var noget kønt syn, og de tog kontakt til en af Italiens gamle designstudier, Carozzeria Ghia i Torino under ledelse af Luigi Segre.
I 1953 kunne Karmann for første gang se Ghia’s prototype og var begejstret. Senere samme år blev prototypen præsenteret for Volkswagen, der gav grønt lys. Volkswagen garanterede levering af den tekniske platform og ville også selv sælge bilen gennem det eksisterende forhandlernet med fuld fabriksgaranti.
Igennem de efterfølgende par år blev prototypen udviklet til det færdige produkt, og i 1955 kunne de første Volkswagen Karmann Ghia type 14 køre af samlebåndet hos Karmann. I 1957 blev cabriolet-udgaven præsenteret. Da Volkswagen i 1961 var klar til at rykke op i næste klasse med den nye type 3 model, var der naturligvis også planlagt en Karmann Ghia udgave.
I 1962 blev så type 34 præsenteret, tænkt som en afløser for type 14. I sit design var den tydeligt i familie med Chevrolet Corvair med en høj markeret bæltelinie. Den store Karmann Ghia blev aldrig den succes, Ghia, Karmann og Volkswagenwerk havde tænkt sig.
Type 14 solgte derimod over al forventning. Specielt det amerikanske marked havde fået øje på denne specielle udgave af bilen, de elskede at hade: “For people who can’t stand the sight of a Volkswagen” var et af de slogans, Volkswagen brugte i deres reklamer.
I 1970 blev blinklys og baglygter gjort større for at leve op til de amerikanske bestemmelser. Året efter blev nye kraftigere kofangere monteret. Med udgangen af modelåret 1973 var det officielt slut med Karmann Ghia type 14.
De amerikanske forhandlere havde stadig kunder til bilen, og for at opfylde deres bestillinger fortsatte produktionen et stykke ind i 1974. Alt i alt nåede type 14-produktionen op på 362.601 coupéer og 80.877 cabrioleter. I 1970 begynder man at producere Karmann Ghia TC i Brasilien - desuden får bilerne fra Brasilien trekantrude i fordørene, der kan åbnes.
I Brasilien fik TC-modellen lov at overleve indtil 1976, og her nåede man op på 23.402 coupéer, 176 cabrioleter og 18.119 TC’er.
Ghia blev i begyndelsen af 1970’erne opslugt af Ford, der havde brug for et europæisk designcenter, og Ghia blev brugt som tilnavn på luksusudgaver af diverse Ford modeller.
Kilde: Dansk Karmann Ghia Klub
Klubben blev stiftet den 28. februar 1980 og er formentlig den ældste Karmann Ghia klub i verden.
Formålet er at bevare motorkøretøjer af mærket Karmann Ghia type 14 og 34. At fremme interessen for disse bilmærker og indsamle og bevare enhver form for historisk og teknisk materiale vedrørende Karmann Ghia.
Klubben arrangerer møder, udflugter og træf for Dansk Karmann Ghia Klubs medlemmer, hvor gæster også er velkomne. Du kan læse mere om klubben her
Hos Aros Forsikring er vi bilentusiaster, og vi har en helt særlig kærlighed for veteranbiler. Derfor har vi fordelagtige forsikringer til veterankøretøjer. Skal vi også forsikre dit kæreste eje?
Duften af læder kombineret med skinnende lak og smukke chromdetaljer, vækker minder og nostalgien giver ekstra smil på læben. Over hele landet, samles veteranentusiaster året rundt, for at sparke dæk og se på smukke veteraner. Passionen er stor og følelserne mange.
Volvoen går i almindelighed for at være den smukkeste bil, men ofte bliver Volvo noget udskældt i folkeviddet for de årtier, hvor rette linjer og massive detaljer dominerede i designafdelingen. Men P1800 er fra før den periode, og her er der nærmest ikke en eneste ret linje at finde.
Da der en dag i juni pludselig går ild i motorrummet på Michael Bergs BMW 2002 fra 1972, er der ikke noget at gøre. Bilen brænder ud, inden brandvæsnet når frem, og Michael står pludselig med en forsikringssag, hvor dækningssummen spiller en væsentlig rolle.
