Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.
Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.
Erstatningssum: Erstatningssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.
Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.
Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.
Genanskaffelsesprisen: Det beløb, en genstand vurderes til, hvis den er bortkommet, ikke kan repareres eller ikke kan genanskaffes. Genanskaffelsesprisen vurderes ud fra genstandstype, alder og evt. stand.
Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.
Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.
Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, mm. Du finder Mit Aros her.
Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.
Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.
Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.
Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.
Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.
Tinglysning: Tinglysningen er en offentlig registrering af alle dine ejendele, ejendom, værdier, aktiver, osv.
Forbehold: Denne ordbog kan have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser.