Ungdoms-tandforsikring

Mange unge nedprioriterer tandlægebesøgene af økonomiske årsager, når Tandplejen i Danmark ikke længere dækker dem. Vores ungdomstandforsikring følger automatisk med, hvis du er mellem 18 og 29 år, og du tegner en ulykkesforsikring hos os. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at passe godt på dine tænder.

Pige sidder i behandlerstolen ved tandlægen og har et stort smil. Man ser hænderne af tandlægen der har redskaber til behandling i hånden.

Hvad dækker ungdomstandforsikringen?

I det nedenstående skema kan du se, hvilke behandlinger ungdomstandforsikringen dækker, og om der er særlige forbehold i forhold til den behandling, du skal have foretaget.

tandforsikring

Sådan gør du, første gang du skal bruge din ungdomstandforsikring
  • Du går til din egen tandlæge og får lavet det, der nu engang skal laves.
  • Fordi det er første gang, du skal benytte din ungdomstandforsikring, skal du sende regningen til os på skade@aros-forsikring.dk, hvorefter vi sørger for at kontakte Dansk Tandforsikring.
  • Dansk Tandforsikring refunderer pengene for tandlægeregningen direkte til din NemKonto.
  • Pengene udbetales den næstkommende mandag.
Sådan gør du, hvis du tidligere har brugt din ungdomstandforsikring
  • Du går til egen tandlæge og får lavet det, der nu engang skal laves.
  • Fordi du tidligere har sendt en regning direkte til os, er du nu oprettet som bruger hos Dansk Tandforsikring, og du kan derfor sende den næste regning direkte til dem.
  • På Dansk Tandforsikrings hjemmeside logger du ind under Mit DFT med MitID eller med dit CPR-nummer og kode. Under fanen ”Upload regning” vedhæfter du din regning. Alternativt indberettes regningen til Dansk Tandforsikring via DentalSuite-systemet, hvis din tandlæge benytter dette system. Du kan læse mere om, hvordan du gør, her.
  • Dansk Tandforsikring refunderer pengene for tandlægeregningen direkte til din NemKonto.
  • Pengene udbetales den næstkommende mandag. 
Hvad er selvrisikoen?

Din selvrisiko udgør 1.995 kr. pr. forsikringsår. Hos Dansk Tandforsikring løber et forsikringsår altid fra den 1. marts til den 28-29. februar. Bliver du fx tegnet ind den 1. december, skal du derfor være opmærksom på, at dit første forsikringsår kun er på tre måneder.

Hvad sker der, når jeg fylder 30 år?

Når du fylder 30 år, får du mulighed for at tegne en fortsættelsesforsikring af din ungdomstandforsikring. Det er vigtigt, at du gør det senest 30 dage efter din 30-års fødselsdag, da ungdomstandforsikringen ellers ophører. Tegner du ikke en fortsættelsesforsikring, når du fylder 30 år, får du ikke mulighed for at tegne den igen senere. Du kan læse mere om fortsættelsesforsikringen her.

Kan jeg tegne en tandforsikring, hvis jeg er over 30 år?

Ja, det kan du godt. Er du over 30 år, kan du tegne vores Tandforsikring ”20-40-60”. Vær opmærksom på, at denne tandforsikring har andre betingelser og vilkår end ungdomstandforsikringen.

Læs mere om Tandforsikring ”20-40-60”.

Vilkår og betingelser

Ønsker du at læse det fulde betingelsessæt for ungdomstandforsikringen, kan du gøre det her. Du finder vilkårene for ungdomstandforsikringen på side 11.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ønsker du at få et tilbud på dine forsikringer, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe os på tlf. 7010 4222.

 En kvinde sidder foran en computer og kigger ind i skærmen mens hun smiler. Hun har headset på hovedet. I baggrunden ses et kontormiljø.

Andre forsikringer til dig

To unge piger står med en kop kaffe i hånden udenfor.
Ulykkesforsikring Ung

Ulykkesforsikringen til unge inkl. ungdomstandforsikring dækker ulykker og varigt mén såvel som behandlingsudgifter ved ulykke. Vælg flere tilvalgsforsikringer.

En kvinde sidder afslappet på en vindueskarm med benene trukket op, mens hun holder en tablet i den ene hånd og en kaffekop i den anden. Hun smiler og kigger på tabletten. Sollys strømmer ind gennem vinduet ved siden af hende.
Indboforsikring

Indboforsikringen har en sumløs dækning og kan kombineres med tilvalgsforsikringer som elektronik, cykel, pludselig skade m.m.

En mand iført en lyseblå denimskjorte sidder i førersædet på en bil og kigger bagud, som om han gør klar til at bakke. Bilens interiør er sort, og gennem vinduet ses grønne buske.
Bilforsikring

Bilforsikring, hvor du kun betaler for det antal kilometer, du kører. Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn – uden ekstra selvrisiko.