Hjemme hos den 66-årige efterlønner Evald Kirkegaard i Gørding står en skinnende og snorlige Oldsmobile Fiesta S88 HT Wagon 1957. Den er en vaskeægte ener, og når Evald siger, at han gennem otte et halvt år nok har brugt i omegnen af 5.000 timer på det firhjulede pragteksemplar – ja, så har han nok næppe overdrevet.
Historien om Evalds unikke veteranbil starter helt tilbage i midten af 70’erne umiddelbart efter energikrisen i 1973. Evald, der er udlært mekaniker, har altid holdt meget af biler, men det er naboens søn og hans gode kammerat, Frank Mosegaard, der for alvor får Evald til at kaste sin kærlighed på veteranbilerne.
”Frank er i lære som autolakerer på sin fars værksted, og han har købt sig en gammel Corvette, som jeg hjælper ham med at sætte i stand,” mindes Evald. Det er i den forbindelse, at Evald mærker passionen for veteranbilerne røre på sig første gang – og særligt istandsættelsen af dem er noget, der optager ham.
Nogle år senere, omkring 1985, beslutter Evald sig for, at tiden er inde til, at han vil have sin egen amerikanerbil, og sammen med sin gode ven Frank drager han derfor til København for at kigge på en Oldsmobile 1956.
”Den var desværre i rigtig dårlig stand, så den havde jeg ikke lyst til at bruge penge på. Men så var det, at jeg fik øje på en Oldsmobile 1957, som jeg valgte at købe i stedet,” fortæller Evald, der får fragtet bilen hjem – klar til at kaste sig over restaurationen.
Grundet personlige omstændigheder er Evald i en årrække nødsaget til at sætte projektet på pause, og i mellemtiden bliver jobbet som mekaniker skiftet ud med et job som værkfører i en vognmandsforretning i Esbjerg. Gennem en del år lader Evald sin egen Oldsmobile stå og hjælper i stedet Frank med forskellige veteranbilprojekter.
”Det er faktisk først i starten af 00’erne, at jeg vender tilbage til min egen Oldsmobile, for nu er det altså på tide, at den skal laves færdig, hvis det nogensinde skal blive til noget,” siger Evald, der dog er nødt til at skaffe stumper fra en anden tilsvarende bil, hvis han nogensinde skal kunne restaurere den bil, han har stående.
Bilen, som Evald i første omgang tror, at han skal bruge som donor til den bil, han allerede har, står i en lade i Colorado i USA. Det er i 2003, at Evald får kendskab til bilen gennem en annonce i et svensk bilblad. På dette tidspunkt importerer Sverige nemlig langt flere af denne type biler end Danmark, så Evald har holdt øje med diverse veteranbilannoncer på den anden side af Sundet.
”Jeg mailede frem og tilbage med sælgeren i halvanden måned, for han ville gerne være helt sikker på, at jeg havde til hensigt at restaurere hans Oldsmobile, så den kunne bevare sit originale udtryk,” forklarer Evald, der dokumenterer sine mekanikerfærdigheder over for sælgeren, inden handlen går igennem.
Herefter bliver bilen først fragtet til Los Angeles, hvorfra den bliver skibet til Göteborg i Sverige i en container. Evald og hans kone, Pia, er taget afsted dagen før og står spændte klar på havnen, da containeren endelig kommer i land. Og det er her, at Evald ser bilen rigtigt for allerførste gang.
Bilen har ikke kørt i 30 år, og der er agern i udstødning og karburatoren – og den bærer også præg af at have stået urørt så længe i al slags vejr. Der er en del mere rust i den, end Evald lige har regnet med, men alle delene er der, og derfor beslutter Evald, at det er denne bil, han vil sætte i stand – og at den anden bil i stedet skal bruges som donor.
”Selvom bilen var medtaget af at have stået urørt siden 1974, er den helt speciel, fordi den er intakt, men det er et stort arbejde at sætte sådan en bil i stand, og det kan tage måneder – og ind i mellem år – at skaffe de helt rigtige dele,” forklarer Evald og tilføjer: ”Amerikanerbiler fra 50’erne og 60’erne er ofte sjuskede i samlingerne, og det tager lang tid at få rettet for eksempel dørene op, så linjerne passer perfekt.”
Faktisk går der helt præcist otte et halvt år, fra Evald modtager bilen fra Colorado i USA, til den er færdigrestaureret – og det skyldes ikke mindst Evalds perfektionistiske tilgang til sit håndværk: ”Jeg vil ikke gå på kompromis med noget, så det må tage den tid, det tager,” griner Evald og fortsætter: ”Det er det gode håndværk, jeg brænder for, når jeg sætter veteranbiler i stand, så det er vigtigt for mig, at alt er helt nøjagtigt, og at bilen står skarpt – også selvom det kan tage måneder at få det ønskede resultat.”
Selvom årene er gået, siden Evalds veteranbileventyr startede, er der heldigvis en ting, som ikke har forandret sig – nemlig venskabet mellem Evald og Frank. Frank er på dette tidspunkt allerede ejer af den i dag kendte forretning, Mosegaards Autolakering, og han er specialist i lakering af alle typer transportmidler. Frank kan derfor også tage en del af æren for det smukke udtryk, som Evalds Oldsmobile har i dag – for det er nemlig Frank, der har lakeret den.
Og endelig – en skønne dag i 2012 er Evald endelig tilfreds og erklærer sin Oldsmobile Fiesta S88 HT Wagon 1957 for færdigrestaureret. Og da han bestemt ikke er typen, der ligger på den lade side, beslutter Evald sig for at drage til et stort påsketræf i Elmiahallen i Jönköbing i Sverige sammen med Pia allerede dagen efter, at han har lavet de sidste finjusteringer på bilen. Her er det den amerikanske bilsamler, Bruce Meyer, som skal kåre den bedste bil, og blandt de 800 deltagere er det Evalds Oldsmobile Fiesta S88 HT Wagon 1957, som tildeles 1. præmien.
I den periode, hvor Evald har haft travlt med at færdigrestaurere sin Oldsmobile, har han desuden også været med til at stifte Ribe Classic, der gennem årene er blevet en stor succes. Her mødes veteranbilejere på Hovedeng ved Ribe hver tirsdag fra april til september, og på en god, solrig sommerdag kan der sagtens dukke 350 biler op.
”I starten var vi bare nogle vennepar, som nød at mødes og køre ture eller tage til træf, og herfra udviklede det sig til, at vi gerne selv ville arrangere noget. Det tog os faktisk et helt år at få tilladelse til at afholde Ribe Classic,” fortæller Evald, der dog understreger, at tirsdagstræffet ikke som sådan er et planlagt arrangement, men blot et tidspunkt hvor veteranbilejerne samles et bestemt sted og nyder hinandens selskab og passionen for de gamle biler.
”Nu glæder vi os til, at forsamlingsforbuddet hæves, så vi igen kan holde tirsdagstræf,” afslutter Evald, der jævnligt deltager i forskellige veteranbiltræf og også var at finde til Aros Forsikring Karavane 2021 den 29. maj, hvor han glædestrålende fortalte om sin Oldsmobile Fiesta S88 HT Wagon 1957 og lod sig fotografere sammen med sin eksklusive, og ikke mindst unikke, bil.
Som en ekstra krølle på halen er Runes næstældste søn, Magnus på 21 år, ansat på fuld tid i RetroSpeed, så selvom han er flyttet hjemmefra, ser Rune ham på daglig basis. Med deres forskellige kompetencer løser de sammen alle de opgaver, der nu engang er forbundet med at drive en forretning som RetroSpeed.
Mens Rune har ansvaret for selve værkstedet, kundeopgaverne og de mere nørdede spørgsmål fra kunderne, er Magnus ansvarlig for kundekontakten udadtil. Det er også ham, der sørger for, at alting bliver lagt korrekt på lager og kategoriseret, ligesom han også tager hånd om diverse indkøb:
”Vi er et godt team, for mens jeg har den praktiske erfaring med Mini’erne, er Magnus langt hurtigere til at gennemskue forskellige IT-løsninger, sociale medier og den slags, som jo også er en vigtig og væsentlig del af en virksomhed,” fortæller Rune. Når dagen er omme, tager han dog de administrative bogholderopgaver under armen og ind i stuehuset, hvor han overlader dem til sin kone.
Der er ingen tvivl om, at RetroSpeeds kunder deler den helt særlige interesse for Mini’erne, men bortset fra det spænder opgaverne i værkstedet bredt. Her tilbyder Rune at hjælpe med alt fra klargørelse til syn og serviceopgaver til totalrenoveringer af karrosseri og opgradering af motorer og gearkasser:
”Vi har en bred kundegruppe inden for vores lille niche, så det er meget forskelligt, hvad den enkelte kunde ønsker hjælp til – og ikke mindst hvor teknisk nørdede de er,” griner Rune, der dog understreger, at kunderne typisk kan inddeles i tre grupper.
Den ene gruppe består af de erfarne gør-det-selv-typer. Det er de Mini-ejere, hvor en stor del af hobbyen også centrerer sig om selve restaureringen, som de gerne klarer selv. Det er særligt denne gruppe, som ynder at bestille reservedele fra RetroSpeeds lager.
På den anden yderfløj er der de kunder, der enten er helt nye Mini-ejere, eller som blot holder af bilmodellen, men ikke interesserer sig for restaurerings- og vedligeholdelsesprocessen. De overlader gerne reparationer og opgraderinger til Rune.
Den tredje gruppe består af de kunder, som holder af at gå og skrue i deres egen Mini, men hvor deres mekanikerevner af og til møder en begrænsning eller to, hvis de står over for en teknisk svær udfordring. Det kunne for eksempel være problemer i forbindelse med motoren, der får dem til at smide værktøjet fra sig og ringe til Rune:
”De fleste i denne gruppe kan sagtens selv skifte udstødning og dæk og den slags, men hvis det kommer til en defekt motor, er de nødt til at søge hjælp til problemet,” fortæller han.
Selvom Mini’erne af gode grunde er omdrejningspunktet for Runes hverdag og arbejdsliv, afholder det ham ikke fra også at investere sin fritid i bilerne. Som formand for Mini Club Østjylland mødes han nemlig gerne med det store netværk af Mini-entusiaster flere gange om året.
”Medlemmerne skiftes til at lægge hjem til og stille kaffe og kage til rådighed, og så betaler alle deltagerne et symbolsk beløb for at være med,” siger Rune og tilføjer: ”Så sparker vi dæk og kigger på hinandens biler og fortæller røverhistorier.”
Selvom Rune selv ejer hele syv Mini’er, er det i skrivende stund kun en enkelt af dem, der har nummerplader på. På sigt er hans mål dog, at der både skal være en Mini til træf og en til familieture, men brugen af den enkelte bil afhænger selvfølgelig af bilens originalitet.
En af Runes Mini’er var desuden også at finde i udstillingen til Classic Race 2021. Desværre kunne Rune ikke selv komme, men den karakteristiske, hvide bil med brodeau tag var nem at spotte mellem de andre veteranbiler og klassiske biler i udstillingen. Den er nemlig udsmykket med både en rød og en grøn stribe og har nummeret ”52” skrevet på siden. Det er nemlig Runes fars fødselsår, og bilen – ja, den hedder selvfølgelig Emma.
Hos Aros Forsikring er vi bilentusiaster, og vi har en helt særlig kærlighed for veteranbiler. Derfor har vi fordelagtige forsikringer til veterankøretøjer. Skal vi også forsikre dit kæreste eje?
Duften af læder kombineret med skinnende lak og smukke chromdetaljer, vækker minder og nostalgien giver ekstra smil på læben. Over hele landet, samles veteranentusiaster året rundt, for at sparke dæk og se på smukke veteraner. Passionen er stor og følelserne mange.
Volvoen går i almindelighed for at være den smukkeste bil, men ofte bliver Volvo noget udskældt i folkeviddet for de årtier, hvor rette linjer og massive detaljer dominerede i designafdelingen. Men P1800 er fra før den periode, og her er der nærmest ikke en eneste ret linje at finde.
Da der en dag i juni pludselig går ild i motorrummet på Michael Bergs BMW 2002 fra 1972, er der ikke noget at gøre. Bilen brænder ud, inden brandvæsnet når frem, og Michael står pludselig med en forsikringssag, hvor dækningssummen spiller en væsentlig rolle.
