Siden Jesper Damsgaard fik kørekort som 18-årig, har han ejet otte Volvo Amazoner. Nu er han på vej mod de 40 år, og han har to af slagsen, som står hjemme i garagen i Holstebro. En Volvo 121 og en Volvo 122 S. Renoveringen af sidstnævnte bød på mange udfordringer, og det var tæt på, at et vigtigt løfte ikke blev holdt.
Når Jesper Damsgaard bliver spurgt, om han ikke hellere skulle købe sig en amerikanerbil, lyder svaret:
- Jeg får svært ved at skifte bilmærke. For hver gang jeg køber en Volvo Amazon, følger der en masse reservedele med. Så loftet er fyldt med gode reservedele.
Den første bil han havde, var en Volvo Amazon 122 S, og han har siden haft otte udgaver af den svenske klassiker. Så selv om han havde en Volvo Amazon 121 på liften i garagen, som han var ved at sætte i stand, kunne han ikke modstå fristelsen, da han så, at der var en stationcar fra 1966, også kaldet en Herregårdsvogn, til salg på Sjælland. En Volvo 122 S med 2 døre, en motorstørrelse på 1782 cc, 86 hk og en tophastighed på 148 kilometer i timen.
- Den var jo lige som min første bil, og der er ikke så mange tilbage af den model. Så jeg slog til, fortæller han.
Sælgeren var en ældre mand, der havde indset, at han aldrig fik bilen ud at køre.
- Bilen stod bogstaveligt talt i kasser, som jeg fik læsset og kørt hjem til Holstebro, fortæller han.
Hans kæreste og venner syntes måske, at det var lige i overkanten at købe en Volvo mere, når han allerede havde en i forvejen.
- De havde jo ret, men jeg måtte bare have en af hver model. Jeg synes, at bilen er flot, og så er den maskulin, som der står i de gamle reklamer. Min far lagde ikke fingre imellem, og han sagde ”den der bil, den bliver du aldrig færdig med”, siger han.
Det nye bilprojekt skulle da også vise sig at blive en udfordring på flere måder.
- Da min niece på 10 år hørte, at jeg havde købt en Volvo mere, ønskede hun sig, at jeg skulle køre hende fra kirken i den, når hun skulle konfirmeres. Der var jo lang tid til, så det lovede jeg hende, siger han.
Men tiden gik, og det rykkede ikke rigtigt med veteranbilprojektet. Året før niecens store dag kunne han godt se, at han nok hellere måtte få gjort noget alvorligt ved de bildele, der stadig stod i kasserne i garagen.
- Sælgeren havde sagt, at bilen stort set bare skulle samles, og så var den klar til at komme til en autolakerer. Men det viste sig ikke at være helt sandt. Da jeg begyndte at sandblæse, dukkede der flere og flere rustpletter frem. Der var mange dele, som jeg måtte udskifte helt eller delvist. Her er det en stor hjælp, at Veteranforsikring hos Aros Forsikring ikke foreskriver, at jeg udelukkende skal bruge originale dele for at være dækket, fastslår han.
I mange måneder gik han i garagen, når han fik fri fra sit arbejde som elektriker, og det blev tit sent, inden han kom i seng. Juleferien det år blev også inddraget til veteranbilprojektet.
- Det var en stor dag, da jeg kunne hente bilen fra maleren. Da jeg kom hjem, blev jeg modtaget i bedste Olsen Banden stil af min familie med flag i hænderne. Projektet havde fyldt rigtig meget, og jeg var bestemt ikke populær hos min kone, da jeg var nødt til at opbevare to bildøre i vores seng, fordi der ikke var plads andre steder i huset og garagen, siger han.
Veteranbilen blev synet en uge før niecens konfirmation. Men med veteranbiler kan man aldrig vide sig sikker, og det blev en nervepirrende dag, da niecen skulle i kirke og konfirmeres.
- Bilen var blevet vasket. Vejret var fantastisk, og vi kørte hjemmefra i god tid. Mig i Volvoen, som kørte perfekt, og min kæreste med vores børn kørte bagefter. Så hørte jeg en lille bankelyd fra bilen, fortæller han.
Lyden blev kraftigere og kraftigere, som et stykke metal, der triller rundt i en gryde, og på vej hen mod en jernbaneoverskæring, svigtede bremserne.
- Det havde jeg prøvet før med de gamle biler, og jeg hev i håndbremsen, men den virkede heller ikke. Panikken ramte mig, men heldigvis kunne jeg motorbremse, og bilen stoppede midt på overskæringen. Jeg hoppede ud og fik bilen skubbet væk fra sporet. Men der var noget galt med højre baghjul. Måske en knækket akse. Jeg var helt knust. Så tæt på at opfylde min nieces ønske, siger han.
Han var nødt til at lade Volvoen stå, og familien kørte i den anden bil til kirken. Men han kunne slet ikke koncentrere sig om det, der skete her.
- Jeg tænkte kun på bilen. Det slog mig, at jeg måske havde glemt at sætte en split gennem en møtrik. Jeg måtte jo overbringe min niece den triste nyhed, da vi var færdige i kirken, men hun tog det pænt, og hun kørte ud for at blive fotograferet. En anden gæst foreslog, at han kunne hente noget værktøj, og at vi kunne give det et forsøg med at få Volvoen køreklar igen, siger han. Det lykkedes at få lavet veteranbilen på kun 20 minutter af de to mænd i festtøj.
- Så jeg kørte min niece hjem til de ventende gæster i Volvoen, da hun kom fra fotografen. Hun blev glad. Sikken en dag!, siger Jesper Damsgaard.
Jesper Damsgaards veteranbiler er ude at køre hele året, og skulle han være uheldig at få en skade på dem, når han er ude at handle, er han dækket af sin Veteranforsikring hos Aros Forsikring.
- Det er rart, at jeg ikke er bundet af den skæringsdato, som der er hos andre forsikringsselskaber, og at lejlighedsvis kørsel er tilladt hele året. Hvis jeg har lyst, kører jeg en tur med mine børn på seks og tre år, der er vilde med en tur i en Amazon veteranbil, siger Jesper Damsgaard.
Som en ekstra krølle på halen er Runes næstældste søn, Magnus på 21 år, ansat på fuld tid i RetroSpeed, så selvom han er flyttet hjemmefra, ser Rune ham på daglig basis. Med deres forskellige kompetencer løser de sammen alle de opgaver, der nu engang er forbundet med at drive en forretning som RetroSpeed.
Mens Rune har ansvaret for selve værkstedet, kundeopgaverne og de mere nørdede spørgsmål fra kunderne, er Magnus ansvarlig for kundekontakten udadtil. Det er også ham, der sørger for, at alting bliver lagt korrekt på lager og kategoriseret, ligesom han også tager hånd om diverse indkøb:
”Vi er et godt team, for mens jeg har den praktiske erfaring med Mini’erne, er Magnus langt hurtigere til at gennemskue forskellige IT-løsninger, sociale medier og den slags, som jo også er en vigtig og væsentlig del af en virksomhed,” fortæller Rune. Når dagen er omme, tager han dog de administrative bogholderopgaver under armen og ind i stuehuset, hvor han overlader dem til sin kone.
Der er ingen tvivl om, at RetroSpeeds kunder deler den helt særlige interesse for Mini’erne, men bortset fra det spænder opgaverne i værkstedet bredt. Her tilbyder Rune at hjælpe med alt fra klargørelse til syn og serviceopgaver til totalrenoveringer af karrosseri og opgradering af motorer og gearkasser:
”Vi har en bred kundegruppe inden for vores lille niche, så det er meget forskelligt, hvad den enkelte kunde ønsker hjælp til – og ikke mindst hvor teknisk nørdede de er,” griner Rune, der dog understreger, at kunderne typisk kan inddeles i tre grupper.
Den ene gruppe består af de erfarne gør-det-selv-typer. Det er de Mini-ejere, hvor en stor del af hobbyen også centrerer sig om selve restaureringen, som de gerne klarer selv. Det er særligt denne gruppe, som ynder at bestille reservedele fra RetroSpeeds lager.
På den anden yderfløj er der de kunder, der enten er helt nye Mini-ejere, eller som blot holder af bilmodellen, men ikke interesserer sig for restaurerings- og vedligeholdelsesprocessen. De overlader gerne reparationer og opgraderinger til Rune.
Den tredje gruppe består af de kunder, som holder af at gå og skrue i deres egen Mini, men hvor deres mekanikerevner af og til møder en begrænsning eller to, hvis de står over for en teknisk svær udfordring. Det kunne for eksempel være problemer i forbindelse med motoren, der får dem til at smide værktøjet fra sig og ringe til Rune:
”De fleste i denne gruppe kan sagtens selv skifte udstødning og dæk og den slags, men hvis det kommer til en defekt motor, er de nødt til at søge hjælp til problemet,” fortæller han.
Selvom Mini’erne af gode grunde er omdrejningspunktet for Runes hverdag og arbejdsliv, afholder det ham ikke fra også at investere sin fritid i bilerne. Som formand for Mini Club Østjylland mødes han nemlig gerne med det store netværk af Mini-entusiaster flere gange om året.
”Medlemmerne skiftes til at lægge hjem til og stille kaffe og kage til rådighed, og så betaler alle deltagerne et symbolsk beløb for at være med,” siger Rune og tilføjer: ”Så sparker vi dæk og kigger på hinandens biler og fortæller røverhistorier.”
Selvom Rune selv ejer hele syv Mini’er, er det i skrivende stund kun en enkelt af dem, der har nummerplader på. På sigt er hans mål dog, at der både skal være en Mini til træf og en til familieture, men brugen af den enkelte bil afhænger selvfølgelig af bilens originalitet.
En af Runes Mini’er var desuden også at finde i udstillingen til Classic Race 2021. Desværre kunne Rune ikke selv komme, men den karakteristiske, hvide bil med brodeau tag var nem at spotte mellem de andre veteranbiler og klassiske biler i udstillingen. Den er nemlig udsmykket med både en rød og en grøn stribe og har nummeret ”52” skrevet på siden. Det er nemlig Runes fars fødselsår, og bilen – ja, den hedder selvfølgelig Emma.
Den første Mini blev produceret helt tilbage i 1959, mens den nyeste kom på markedet i år 2000. Det betyder også, at der i dag findes Mini’er, som er for unge til at kunne klassificeres som klassiske biler eller veteranbiler. For Rune gør det dog bare bilmærket endnu mere spændende at arbejde med, fordi det kræver, at man kan gennemskue alle de mange komponenter. Går man som Mini-ejer ikke ekstremt meget op i originaliteten på sin bil, kan man endda bruge komponenter på tværs af årtier.
Runes syv biler strækker sig dog fra 1964 og frem til 1995, hvilket betyder, at selv den yngste af bilerne har status som klassisk bil, da den er mere end 25 år gammel.
Hos Aros Forsikring er vi bilentusiaster, og vi har en helt særlig kærlighed for veteranbiler. Derfor har vi fordelagtige forsikringer til veterankøretøjer. Skal vi også forsikre dit kæreste eje?
Duften af læder kombineret med skinnende lak og smukke chromdetaljer, vækker minder og nostalgien giver ekstra smil på læben. Over hele landet, samles veteranentusiaster året rundt, for at sparke dæk og se på smukke veteraner. Passionen er stor og følelserne mange.
Volvoen går i almindelighed for at være den smukkeste bil, men ofte bliver Volvo noget udskældt i folkeviddet for de årtier, hvor rette linjer og massive detaljer dominerede i designafdelingen. Men P1800 er fra før den periode, og her er der nærmest ikke en eneste ret linje at finde.
Da der en dag i juni pludselig går ild i motorrummet på Michael Bergs BMW 2002 fra 1972, er der ikke noget at gøre. Bilen brænder ud, inden brandvæsnet når frem, og Michael står pludselig med en forsikringssag, hvor dækningssummen spiller en væsentlig rolle.
