Jørgen Eeg Sørensen fra Torø Huse tog sit kørekort i en Volvo PV444 i 1958 hos Storms Køreskole i Vejle. Da han så samme model på en færge næsten 50 år senere, var han solgt. Den måtte han eje. Men der skulle køres mange kilometer og meget smørrebrød til, før han blev ejer af en Volvo PV444 fra 1954, der kun har haft en ejer før.
Den ”maroon”- røde Volvo står flot og nyvasket i indkørslen hos Jørgen Eeg Sørensen. Den er fra 1954 og har kælenavnet ”Tinna” opkaldt efter bilens første og eneste ejer, før Jørgen Eeg Sørensen fik lov til at købe den.
Han ved ikke, hvor meget bilen har kørt, men et bud er et stykke over 500.000 km. Sidste år blev der føjet en del kilometer til, da bilen var en tur til det sydlige Europa på turen ”Til Italien med Klassikeren” sammen med andre biler i alle aldre.
- Oplægget var en rejse over Alperne til dejlige steder i Italien. For at forberede bilen til turen blev en del ordnet, blandt andet bremser, køler og affjedring. Samt en motorrenovering, så de tidligere 44 hk blev øget til 51 hk, og en test viste, at de alle var klar til en udfordring, fortæller Jørgen Eeg Sørensen.
Den 18. juli kørte Jørgen Eeg Sørensen og kæresten Lene Kastrup Poulsen som medchauffør sydover efter en færgetur, og på rastepladsen Holmoor før Hamburg mødtes de med resten af selskabet.
- De fleste biler var af MG typen, et par Mercedes’er, en Porsche, en Alfa og så min ”Tinna”, som var ældst, og den havde tag, bagsæde og et fornuftigt bagagerum; 11 andre var åbne 2-sæders; ja, flere havde kufferten spændt bag på!, fortæller han.
Da de nåede Stelvio-passet, skulle Volvo'en bevise sit værd i 2.758 meters højde og 47 hårnålesving.
- Motoren blev varm – meget varm. Jeg valgte at køre op i 1. gear hele vejen, og motorvarmen blev tacklet med varmeapparatet fuldt åbnet, og motorhjelmen løftet lidt op med ”Tinnas” fine patchwork pude i klemme. Nu er et lille Stelvio-klistermærke i venstre siderude bevis på, at vi klarede det, siger han.
Efter nogle dejlige dage med besøg i forskellige italienske byer, gik turen hjem, blandt andet over Brennerpasset.
- Det klarede bilen fint i 3. gear hele vejen op. Vi var med biltog fra München til Hamborg. Det var en fin oplevelse. Efter hjemkomsten blev de bagerste støddæmpere skiftet. Med ren ny motorolie og nyt fedt i de 22 smørenipler er bilen nu klar til nye udfordringer, fastslår han.
Bilen har været i en dames eje fra ny, lige til Jørgen Eeg Sørensen fik lov til at købe den for 10 år siden. Historien om købet begynder på hurtigfærgen mellem Ebeltoft og Odden den 6. september i 2005.
- Her mødte jeg et ægtepar med den flotte Volvo. Jeg spurgte interesseret til den, men de var ikke interesserede i at sælge den, fortæller han.
Parret ville heller ikke oplyse deres telefonnummer. De henviste i stedet til Ulrik Lauridsen fra Classic Volvo Parts i Hammel.
- Så jeg skrev en mail til ham, da jeg kom hjem. Her skrev jeg om min oplevelse på færgen, og bad ham om at holde øje med, hvis en lignende bil skulle dukke op, siger han.
På grund af computerproblemer hos modtageren, fik Jørgen Eeg Sørensen først svar 3 måneder efter.
- Han skrev, at der måtte være tale om ægteparret Poulsen fra Ry, og han lovede mig at vende tilbage, hvis der dukkede noget op, siger han.
Så skruer vi tiden frem til den 22. august i 2008. Det var en lørdag aften, og Jørgen Eeg Sørensen stod og lavede mad til sig selv. Telefonen ringede kl. 18:27. Det var en ældre kvinde.
- Det var fru Poulsen fra Ry. Jeg kunne se bilen for mig med det samme, og jeg kunne næsten ikke forstå det, siger han.
Hendes mand var død to år tidligere. Hun var nu 85 år, og lægen havde inddraget hendes kørekort. Så hun overvejede at sælge bilen. Næste formiddag kørte Jørgen Eeg Sørensen af sted til Ry med en buket blomster.
- Vi fik gang i batteriet. Hun fortalte, at hun de senere år havde startet bilen uden at køre, og det er jo ikke så godt for motoren, siger han.
Jørgen Eeg Sørensen havde ikke kørt i den slags bil siden 1958, da han bestod sin køreprøve. Der skulle trædes til på bremsen, og de meget specielle gear krævede lidt tilvænning.
- Efter prøveturen fortalte hun, at det var hendes kæreste eje, og at hun nok ikke ville sælge alligevel.
I papirerne står der, at bilen er indregistreret den 1. september i 1954. Prisen uden omsætningsafgift var 10.010 kr., omsætningsafgiften var 4.206 kr. og leveringen stod hende i 99 kr.
- Bilen var ikke med den karakteristiske todelte brillebagrude. Forklaringen var, at hendes mand ikke var så god til at bakke, så der kom en hel rude i for et bedre udsyn, siger han.
Men Jørgen Eeg Sørensen gav ikke op, så han tog adskillige ture fra hjemmet, der dengang var i Billund, til Ry udstyret med smørrebrød.
- Fru Poulsen fortalte, at motorens topstykke var blevet renoveret, så den kunne køre på blyfri benzin, og at de havde brugt bilen året rundt og blandt andet været på ferie i Norge 14 gange i bilen, siger han.
Til sidst var fru Poulsen nået til, at Jørgen Eeg Sørensen var værdig til at kunne købe bilen. Men prisen var de ikke blevet enige om.
- Vi kørte en tur til min ven Bent Fasterholdt i Billund, der er mekaniker og bilekspert. Han kørte en tur i bilen. Da han kom tilbage, spurgte fru Poulsen ham, hvad sådan en bil mon måtte koste. Svaret var: ”den må koste lige nøjagtig det, som I to bliver enige om.” Ingen, udover min søn, har fået at vide, hvor meget jeg har givet, og der er mange, der har spurgt, siger han. Efter bilkøbet blev det til mange besøg i Ry, inden Tinna Poulsen døde i 2012.
Jørgen Eeg Sørensen gik bilen grundigt efter den første vinter, hvor han var ejer af den. Der blev jagtet rust i alle hjørner. Bilens himmel havde set bedre dage, og indtrækket blev repareret.
- Den nye himmel kom færdigsyet fra Sverige, og indtrækket blev skiftet med det sidste af det originale stof, som Ulrik Lauridsen havde liggende, siger han. Nye dæk trængte bilen også kraftigt til.
Jørgen Eeg Sørensen søgte ved omregistreringen om at få de originale nummerplader på bilen, og fik lov til det mod betaling. Baglygterne var heller ikke de originale.
- Ulrik Lauridsen skaffede tre originale baglygter, der så forfærdelige ud. Men med Bent Fasterholdts hjælp og en forkromning, fik vi to fine lygter ud af det, siger han.
Hos en autoophugger fandt han en todelt bagrude, der også var i en dårlig stand.
- Men igen med stor hjælp fra mine venner i Billund, blev den uoriginale bagrude udskiftet, punktsvejset, tinloddet, spartlet og lakeret, så man ikke ser, at den er blevet skiftet, siger han.
Bilen står i den originale farve, Maroon Red, og den har også Volvos kendetegn fra dengang, en fugl, på køleren.
- Motorens køletemperatur kan reguleres ved et træk i en kæde, der åbner og lukker for et gardin ude i motoren, og der er kun sidespejl i venstre side. Jeg kan godt køre i regnvejr, men de små vinduesviskere, følger ikke for godt med, fortæller han. Motorens flotte nylakerede luftfilter fik han i 70 års fødselsdagsgave af Bent Fasterholdt.
Jørgen Eeg Sørensen tager gerne på biltræf og viser bilen frem. Den har vundet en 2. præmie og pokal for ”Biler med Karma” på et træf hos Strøjer Samlingen på Fyn. Jørgen Eeg Sørensens søn har en flot Corvette fra 1971, og i løbet af sæsonen mødes de ofte til træf i Tørskind Grusgrav ved Vejle, hvor der er veterantræf hver onsdag aften.
- Når jeg er ude til træf, bliver jeg tit spurgt, ”Hvad koster sådan en?”, så plejer jeg at svare, at den koster det man bliver enige om; men at den ikke er til salg, understreger han.
Hans søn har prøvet at køre den, og der var han også solgt.
- Min søn er lige så vild med min Volvo, som jeg er. Jeg regner med selv at køre den i mange år endnu og hvem ved, måske går den i arv en dag, fastslår Jørgen Eeg Sørensen.
Volvo PV444 blev produceret fra 1944 til 1958. PV står for ”person vagn”, og 444 står for 4 firepersoners og 44 HK.
Motor: en 4-cylinderet rækkemotor på 1,4 liter.
Der blev produceret 196.004 af Volvo PV 444, inden modellen blev afløst af PV 544 i 1958.
Hos Aros Forsikring er vi bilentusiaster, og vi har en helt særlig kærlighed for veteranbiler. Derfor har vi fordelagtige forsikringer til veterankøretøjer. Skal vi også forsikre dit kæreste eje?
Duften af læder kombineret med skinnende lak og smukke chromdetaljer, vækker minder og nostalgien giver ekstra smil på læben. Over hele landet, samles veteranentusiaster året rundt, for at sparke dæk og se på smukke veteraner. Passionen er stor og følelserne mange.
Volvoen går i almindelighed for at være den smukkeste bil, men ofte bliver Volvo noget udskældt i folkeviddet for de årtier, hvor rette linjer og massive detaljer dominerede i designafdelingen. Men P1800 er fra før den periode, og her er der nærmest ikke en eneste ret linje at finde.
Da der en dag i juni pludselig går ild i motorrummet på Michael Bergs BMW 2002 fra 1972, er der ikke noget at gøre. Bilen brænder ud, inden brandvæsnet når frem, og Michael står pludselig med en forsikringssag, hvor dækningssummen spiller en væsentlig rolle.
