Leder du efter den rette elbilforsikring?

  • Få en lovpligtig ansvarsforsikring
  • Skræddersy dækningen efter dine behov
  • Lån trygt din bil ud til familiemedlemmer
Mand oplader sin elbil der holder parkeret udenfor.

Elbilforsikring

Som elbilejer er det vigtigt, at du er godt forsikret. Skulle uheldet være ude, er det rart at vide, at du kan få den hjælp, du har behov for. Derfor har vi skræddersyet en elbilforsikring til dig med mulighed for at vælge lige nøjagtig de tilvalgsforsikringer, der passer dig. Ønsker du at kende prisen på din elbilforsikring, kan du benytte vores prisberegner herunder.

Saml dine forsikringer og spar pengeFå 10% i rabat, når du samler 3 forsikringer hos os. En enkel måde at få mere for pengene. Læs mere her.

Din elbilforsikring giver dig en lang række fordele

Betal kun for det antal kilometer, du kører

.. så du ikke betaler for de tusindvis af kilometer, som andre kører.

Lån trygt din elbil ud til dine børn

.. uden at din selvrisiko stiger ved skade.

Frit værkstedsvalg ved kaskoskade

.. så du selv kan vælge dit lokale værksted.

Fri lånebil ved fordelsværksted

.. og få din egen elbil støvsuget og vasket ved kaskoskade.

Hvad indeholder din elbilforsikring?

Din elbilforsikring indeholder en lovpligtig ansvarsforsikring og førerulykkesforsikring samt en lang række unikke fordele. Læs, hvad det betyder for dig, og bliv også klogere på, hvilke tilvalgsforsikringer du kan vælge. 

Hvad dækker din elbilforsikring?

Lovpligtig ansvarsforsikring:

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du ejer et motorkøretøj – og det gælder derfor også din elbil. Elbilforsikringen dækker dit lovpligtige ansvar. 

Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker:

  • Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker skade, som du eventuelt måtte forvolde på andre mennesker eller deres ejendele. Dette gælder også, hvis dine passagerer kommer til skade.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker ikke skade på førerens person, samt ægtefælles/samlevers ting, biler og anhængere

Førerulykkesforsikring

Førerulykkesforsikringen er en udvidelse af din elbils ansvarsforsikring, og den dækker skader på føreren af den forsikrede elbil ved solouheld.

Førerulykkesforsikringen dækker:

  • Førerulykkesforsikringen dækker fx hvis du på grund af glat føre havner i grøften, i autoværnet, eller hvis du rammer et træ.

Hvad dækker den ikke?

  • Førerulykkesforsikringen kan kun anvendes i situationer, hvor du ikke er dækket af en ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.

Vælg tilvalgsforsikringer efter dine behov:

Kaskoforsikring, inkl. redning i udlandet og retshjælp

Kaskoforsikringen er en tilvalgsforsikring til din elbilforsikring, og den er et krav fra panthaver, hvis du har taget et lån for at finansiere elbilen. Når du har en kaskoforsikring, er du som udgangspunkt dækket ind ved alle skader på din forsikrede elbil – også hvis du er uheldig og får stjålet din elbil. Når din elbil har en kaskoforsikring hos Aros Forsikring, medfølger der også en nummerpladeforsikring.

Kaskoforsikringen dækker:

  • Din elbil ved færdselsuheld og brand samt tyveri af køretøjet
  • Gratis reparation af stenslag i din forrude
  • Redningshjælp i udlandet i samarbejde med SOS International
  • Tyveri af fastmonteret udstyr samt værktøj fra din elbil
  • Retshjælp
  • Frit valg af lokalt værksted ved skade
  • Lånebil gennem et af vores fordelsværksteder ved skade
  • Nummerpladeforsikringen dækker udgifterne til erstatning af stjålne nummerplader og montering af nye nummerplader på alle husstandens private biler og motorcykler, og det helt uden nogen selvrisiko.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker ikke elbilens mekaniske og elektriske dele, hvis skaden opstår i og er begrænset til dem, fx hvis motoren bryder sammen
  • Forsikringen af fordelsværkstedets lånebil
  • Fordelsværkstedet kan ikke garantere en elbil som lånebil.
Aros Autohjælp Plus

Det er en stor sikkerhed at vide, at du kan få vejhjælp, hvis behovet pludselig opstår. Vores autohjælp-forsikring sikrer dig assistance i både Danmark og Europa, hvis uheldet er ude fx ved driftstop og uheld, eller hvis din elbil løber tør for strøm.

Aros Autohjælp PLUS dækker:

  • Dækning i Danmark og Europa
  • Bugsering i Danmark og Europa
  • Færdselsuheld
  • Assistance hvis elbilen løber tør for strøm
  • Starthjælp
  • Åbning af dør
  • Bjærgning og fri trækning
  • Ødelagte bilruder
  • Akut opstået sygdom
  • Fortsættelse af rejse
  • Assistance efter tyveri
  • Mulighed for leje af bil

Hvad dækker den ikke?

  • Bugsering fra værksted til værksted
  • To eller flere bugseringer pr. skadehændelse

Læs mere om Aros Autohjælp Plus

Friskadeforsikring

Selvom du er fornuftigt dækket med en kaskoforsikring, så tilbyder vi muligheden for, at du kan gå skridtet videre. Hvis du udvider din kaskoforsikring med en friskadeforsikring, er du endnu bedre dækket. Hos Aros Forsikring tilbyder vi dig en friskadeforsikring, så du er dækket imod hændelige skader med en selvrisiko på 0 kr. som tilvalgsforsikring til din elbilforsikring.

Friskadeforsikringen dækker:

  • Påkørsel af dyr
  • Dokumenteret og politianmeldt seriehærværk
  • Brand, tyveri og frit faldende genstande.

Hvad dækker den ikke?

  • Hærværk, hvis det alene er på din bil.

Læs mere om friskadeforsikring

Udvidet glasskadeforsikring

Hos Aros Forsikring tilbyder vi en unik udvidet glasskadeforsikring, som dækker din elbils ruder, spejlglas eller lygteglas.  Vi tilbyder en lav selvrisiko på 1.200 kr. Vi samarbejder med Carglass, som kan kontaktes på 7013 9911 og Dansk Bilglass på 7011 5555.

Udvidet glasskadeforsikring dækker:

  • Vi dækker skade på elbilens ruder, spejlglas og lygteglas.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker ikke skade på glas-, sol- og panoramatag samt i kabineadskillelse.
Parkeringsskadeforsikring

Parkeringsskadeforsikring nedsætter din selvrisiko på kaskoforsikringen til kun 1.200 kr., hvis din parkerede elbil får en bule, rids eller en svær parkeringsskade forårsaget af en anden person, der ikke efterlader en seddel i forruden til dig for at vedkende sig skaden. Dette kan fx ske ved, at en anden bil eller indkøbsvogn påkører din parkerede elbil, eller hvis en person slår sin bildør ind i din elbil og buler din dør uden at give dig besked.

Parkeringsskadeforsikringen dækker:

  • Vi dækker skade, der påføres din elbil, mens bilen har været lovligt parkeret og forladt.

Hvad dækker den ikke?

  • Skade på din bil, hvis du selv er i gang med at parkere bilen.
Ladekabel- og ladeboksforsikring

Med denne forsikring er du dækket, hvis nogen stjæler dit ladekabel eller din ladeboks, eller kablet eller boksen udsættes for hærværk eller en pludselig skade. Der er ingen selvrisiko på ladekabel- og ladeboksforsikringen.

Ladekabel- og ladeboksforsikring dækker:

  • Forsikringen er en all-risk dækning af kabel og ladeboks.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker bl.a. ikke skade, der skyldes fejlopladning.
Batteriforsikring

Batteriforsikringen dækker kortslutning, pludselige og uforudsete skader på elbilens batteri fra første indregistreringsdato og syv år frem. Forsikringen dækker maksimalt 50.000 kr., og der er ingen selvrisiko.

Batteriforsikringen dækker:

  • Vi dækker kortslutning og pludselig skade på bilens batteri.

Hvad dækker den ikke?

  • Skade, der er dækket af garanti eller serviceordning.
  • Vi dækker bl.a. ikke skade, der skyldes fejlopladning.
Nøgleforsikring

Hvis du mister din bilnøgle, fx ved tyveri, eller hvis du taber den, dækker vi én ny nøgle til din elbil. Hvis du låser bilnøglen inde i elbilen, får du assistance på stedet. Kan vi ikke hjælpe med reparation på stedet, yder vi assistance i form af bjærgning eller transport til nærmeste reparationsværksted. Der opkræves ikke selvrisiko.

Nøgleforsikringen dækker:

  • Vi dækker, hvis du fx mister din nøgle ved tyveri eller låser nøglen inde i elbilen.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker ikke erstatning af andre bilnøgler, end den der er mistet.
Ferielånebil

Med tilvalgsdækningen ferielånebil kan du få en ferielånebil, hvis din egen elbil får en kaskoskade, et nedbrud eller bliver stjålet mindre end 40 dage før en planlagt ferie til udlandet, hvor reparation ikke er mulig, og ferien derfor ikke kan gennemføres. Der opkræves ikke selvrisiko. 

Ferielånebil dækker:

  • Vi dækker en lånebil i tilsvarende størrelse som egen bil, hvis din elbil får en kaskoskade, et nedbrud eller bliver stjålet inden en planlagt ferie i Danmark eller i udlandet.

Hvad dækker den ikke?

  • Vi dækker ikke efterspændte enheder, autocampere og biler, der er specialindrettet samt brændstof, olie eller lign.
  • Vi dækker ikke forsikringen af ferielånebilen.
  • Vi kan ikke garantere, at ferielånebilen er en elbil.

Få en elbilforsikring, som giver sikkerhed i hverdagen

For de fleste er bilen en vigtig del af hverdagen. Derfor er det også væsentligt, at der hurtigt bliver taget hånd om eventuelle skader, der måtte ske på din elbil. Vi skræddersyr en elbilforsikring efter dine behov, og skulle uheldet være ude, så sidder vores dygtige skadebehandlere klar til at yde effektiv og personlig service.

Vær sikker på mere

Tilvalg er dit valg

Vores tilvalgsforsikringer er skabt for at gøre tiden på landevejen lidt mere sikker for dig. Det er nemlig en stor tryghed at vide, at der er økonomisk hjælp at hente, hvis din elbil bliver beskadiget i trafikken. Det er helt op til dig, hvilke tilvalgsforsikringer du ønsker at tegne, og vi hjælper dig selvfølgelig gerne med at finde dem, der er helt rigtige for dig

Ladekabel til elbil der oplader.
Elbil der holder parkeret udenfor mens den oplader.

Husk kaskoforsikringen

En kaskoforsikring sikrer dig hjælp til stort set alle skader på din forsikrede bil. Derfor anbefaler vi altid vores kunder at tegne den. Når du tegner en kaskoforsikring, følger det frie værkstedsvalg med. Skulle din bil få en skade, som skal udbedres hos en mekaniker, kan du derfor vælge at få bilen repareret hos din lokale mekaniker. Du kan også vælge et af vores fordelsværksteder, som giver dig adgang til en lånebil, mens din egen bliver ordnet.

Støt naturen

Når du køber en elbilforsikring hos os, støtter vi Growing Trees Network Foundation med 18 kr. 

Sammen planter vi dermed et træ i de danske folkeskove.

Læs mere om Growing Trees Network Foundation her

En vej ses oppefra. Vejen er gennem et sjovområde med grønne træer.

Har du brug for hjælp?

Ønsker du at kende prisen på din elbilforsikring, kan du benyttes vores prisberegner øverst på siden. Har du brug for rådgivning, eller har du spørgsmål til dine forsikringer generelt set, er du også altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 7010 4222. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00.
 En kvinde sidder foran en computer og kigger ind i skærmen mens hun smiler. Hun har headset på hovedet. I baggrunden ses et kontormiljø.

Spørgsmål og svar

Har du brug for hjælp til dine forsikringer, er du altid velkommen til at ringe til vores kundeservice. Vores dygtige medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 8.00 - 20.00 og fredag kl. 8.00 - 16.00.

Jeg har fået en skade på min bil. Hvad gør jeg?

Anmeld skaden til os via Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 mellem kl. 8.00 og 16.00 på hverdage.

Hvis du akut har brug for hjælp i forbindelse med en skade på din bil, skal du kontakte SOS Dansk Autohjælp på tlf. 7010 8090. Hvis du har valgt tilvalgsforsikringen Aros Autohjælp Plus, er denne service inkluderet.

Kan jeg få en lånebil, hvis min egen bil er skadet?

Ja, hvis du vælger et af vores fordelsværksteder. Fordelene ved at bruge disse værksteder inkluderer en gratis lånebil samt støvsugning og vask af din bil. Vær opmærksom på, at værkstedet opkræver en egenbetaling for forsikring af lånebilen.

Jeg har brug for vejhjælp.

Hvis du akut har brug for hjælp i forbindelse med en skade på din bil, skal du kontakte SOS Dansk Autohjælp på tlf. 7010 8090. Hvis du har valgt tilvalgsforsikringen Aros Autohjælp Plus, er denne service inkluderet.

Hvordan fungerer selvrisiko ved en skade på min bil?

Vi afregner de fleste skader direkte med værkstedet og sender dig derefter en regning på selvrisikoen. Hvis din bil har været involveret i en ansvarsskade, afregner vi skaden med modpartens værksted eller forsikringsselskab.

Du skal selv betale selvrisikoen, hvis skadevolderen er ukendt – fx hvis du opdager en bule i døren efter at have været i et supermarked, og der ikke er nogen vidner.

Dækker min forsikring, hvis jeg låner min bil ud?

Ja, føreren er dækket på samme måde som dig, hvis der sker en skade. Når du låner din bil ud, bør du aftale, at låneren dækker selvrisikoen i tilfælde af skade. Hvis dit barn bruger bilen lige så meget som dig, skal dit barn være registreret som bruger på bilens registreringsattest.

Må jeg frit vælge værksted?

Ja, kaskoforsikringen giver dig mulighed for at vælge dit lokale værksted, hvis du føler dig mest tryg ved din egen mekaniker. Du kan også vælge et af vores fordelsværksteder, hvor du får en lånebil, mens din egen bil bliver repareret.

Jeg har fået en skade på min rude – hvordan får jeg den ordnet?

Hvis du har kaskoforsikring eller udvidet glasforsikring, er skader på forruden dækket. Reparation af stenslag er gratis hos Carglass (Tlf.: 7013 9911).

Ved udskiftning betaler du kun selvrisikoen, som du kan tjekke på Mit Aros. Anmeld skaden via Mit Aros, på telefon 8734 5099 (hverdage 8-16), eller direkte hos Carglass på 7013 9911 eller Dansk Bilglas 7011 5555.

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Har du allerede en elbilforsikring? 
Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Vær sikker på mere

Hvordan skal vi snakkes ved?

Er du i tvivl om, hvordan du er dækket af dine forsikringer, eller har du spørgsmål og brug for hjælp? Vi står klar til at hjælpe dig med at forstå dine forsikringer og hjælpe dig med at vælge de forsikringer, der matcher dine behov og ønsker. Tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få et tilbud på dine forsikringer.

Andre forsikringer til dig

Billedet viser en familie på en terrasse, der nyder en afslappet stund. En mand sidder i en stol med en lille hund på skødet, mens en kvinde i en lys kjole smilende observerer. Et barn leger i en lille sandkasse med legetøj. Terrassen er omringet af blomsterkrukker, og der er udsigt til et grønt landskab og hustage i baggrunden.
Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikringen dækker ulykker og varigt mén såvel som behandlingsudgifter ved ulykke. Vælg flere tilvalgsforsikringer såsom strakserstatning.

En mand iført en lyseblå denimskjorte sidder i førersædet på en bil og kigger bagud, som om han gør klar til at bakke. Bilens interiør er sort, og gennem vinduet ses grønne buske.
Bilforsikring

Bilforsikring, hvor du kun betaler for det antal kilometer, du kører. Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn – uden ekstra selvrisiko.

Veteranmotorcykel
Veteranmotorcykel

Vær dækket ved skader, tyveri og ansvar på din veteranmotorcykel. Lejlighedsvis kørsel året rundt og intet originalitetskrav. Vælg flere tilvalgsdækninger.